Regeringen og et flertal i Folketinget (DF, SF, RV, EL, ALT, KD) har indgået forlig om en ny elevfordelingsmodel for alle gymnasieuddannelser. Modellen får virkning fra skoleåret 2023/24 og skal dels sikre, at sammensætningen af elever på skolerne afspejler befolkningen i lokalområdet, dels sikre et fortsat gymnasialt uddannelsesudbud i provinsen. Målsætningerne indfris ved regional kapacitetsstyring på afdelingsniveau, krav om minimumsoptag og fordeling af elever ud fra forældres indkomstgrundlag. Modellen indvarsler samtidig et opgør med statsligt selveje og fri konkurrence mellem skolerne om eleverne.
I Gymnasieskolernes Lærerforening udtrykker formand Tomas Kepler tilfredshed med modellen og bifalder, at politikerne endelig handler ansvarligt på problemet med elevfordeling, som GL længe har bragt op og efterlyst en løsning på. Kepler er desuden tilfreds med, at de overordnede linjer i modellen flugter med de politiske anbefalinger, GL er kommet med.
Opgøret med skæv elevsammensætning og sikring af et gymnasialt udbud i hele landet er mærkesager for GL. Jeg er også meget tilfreds med, at modellen omfatter både almene og erhvervsgymnasiale tilbud, ligesom den tager fat på at indhegne selvejet og skolernes interne konkurrence. Det er godt gået af ministeren og forligspartierne,
understreger GL-formanden.
Selvom der er meget godt i aftalen, mangler der ifølge Kepler et helt kritisk element. Det drejer sig om den ansættelsesmæssige sikkerhed for de lærere, der mister deres job, fordi modellen flytter elever væk fra skolen.
Det er afgørende vigtigt, at der afsættes midler til kompenserende tiltag for lærere, der risikerer at miste jobbet som følge af den nye model. Det kan eksempelvis være ordninger med virksomhedsoverdragelse eller tilbud om outplacementforløb for afskedigede lærere. Det er almindelig kutyme ved så gennemgribende ændringer, og det er noget, vi har lagt vægt på at få indført med en ny elevfordeling. Derfor vil jeg rejse spørgsmålet med det samme over for forligspartierne og ministeren,
fastslår GL's formand.
Kepler understreger samtidig, at han har en forventning om, at alle parter hurtigt erkender nødvendigheden af at se hinanden i øjnene og lande en aftale om sådanne kompenserende ordninger. Det er, påpeger GL's formand, kun en rimelig udmøntning af det ansvar for aftalens konsekvenser, som parterne må påtage sig, og det fortjener lærerne.
Endelig hæfter Tomas Kepler sig ved, at politikerne i overgangsperioden frem til modellens indførelse har aftalt, at en håndfuld skoler med særlig skæv elevsammensætning og vigende optag ikke må optage flere elever det kommende år for at komme et dårligt ry til livs. Der er den 4. oktober indgået en aftale om, hvilke skoler der ikke må optage elever i skoleåret 22/23.
GL-formanden forstår det politiske ønske om at give nogle skoler en chance for at rense tavlen for negative fortællinger og starte på en frisk, før de nye regler træder i kraft, men han udtrykker bekymring for, om indgrebet vil få den forventede effekt.
Jeg frygter, at det vil give de tilbageværende elever og lærere vanskelige vilkår. Derfor havde jeg hellere set, at skolerne fik tilført elever med det samme,
siger Tomas Kepler.
Han ser dog meget positivt på, at de berørte skoler kompenseres økonomisk, og at ingen lærere skal miste deres job.
Det skaber muligheder for at give lærerne tid til at forberede en genstart på et nyt elevfordelingsgrundlag. Nu handler det om give skolerne tid til at udvikle sig, så flere elever søger dem efter overgangsperiodens udløb, fastslår Tomas Kepler.
Læs aftalen her
Læs GL's notat om aftalen 
GL-notat om kapacitet og elevfordeling - 10-06-2021.pdf
Se også aftale om skoler, der ikke må optage elever i 22/23. Gymnasieskolen har skrevet en række artikler herom.
Og tillægsaftale om økonomien. Se også Gymnasieskolens artikel: Nedskæringer igen: Politikere sender regning videre til gymnasierne
