Forslag om Store Bededag undergraver Den Danske Model

Nyhed
 
Der afholdes demonstration mod regeringens forslag om afskaffelse af store bededag den søndag den 5. februar 2023 kl. 14 på Christiansborg Slotsplads, arrangeret af FH.
Bededag.png

GL's formand, Tomas Kepler, forstår ikke regeringen. Tempoet og arbejdspresset er i forvejen skruet i vejret, og så griber man ovenikøbet ind Den Danske Model: 

​Regeringens forslag om at fjerne Store Bededag griber ind i aftalte vilkår mellem arbejdsmarkedets parter. Det udfordrer i den grad Den Danske Model. I øvrigt kompenserer man ikke lønmodtagerne tilstrækkeligt, og grundlæggende illustrerer det, at regeringen ikke har blik for, hvor højt tempoet og arbejdspresset i forvejen er skruet i vejret på mange arbejdspladser", siger GL-formanden.​

Tomas Kepler er helt på linje med sin hovedorganisations formand, Lisbeth Lintz: 

​Regeringen bør besinde sig, og jeg håber, at man tager kritikken af forslaget om at fjerne store bededag meget alvorligt. Hvis arbejdstiden skal udvides, er det noget, man forhandler om. Og medarbejderne skal selvfølgelig kompenseres fuldt ud. Indgreb som dette fører til utryghed på arbejdsmarkedet. Derudover er arbejdspresset mange steder allerede højt, og her hjælper det selvfølgelig ikke, at man nu vil fjerne det åndehul, som en helligdag giver," siger Akademikernes formand Lisbeth Lintz. 

Såvel GL som Akademikerne håber, at regeringen vil lytte til den massive kritik, der har været fra en samlet fagbevægelse og fra Folketinget uden om regeringen. Løn- og arbejdsvilkår forhandles mellem arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding. Det er kernen i den danske model. 

FH har startet en underskriftindsamling for at bevare Store Bededag. Hvis man ønsker at skrive under, kan det ske her.

UPDATE: Der afholdes demonstration mod regeringens forslag om afskaffelse af store bededag søndag den 5. februar 2023. Demonstrationen arrangeres af FH kl. 14 på Christiansborg Slotsplads. https://www.facebook.com/events/1191153661794915/?ref​=newsfeed

Emner:  
Interessent: