Det er i sig selv stærkt bekymrende. Og fordi man ikke vil indrømme det, trækker man rituelt en efterhånden ret træt fortælling af stald om, at knap 70 millioner kroner af nedskæringerne kan tages fra gymnasiernes 'markedsføring', uden det gør skade andre steder end hos de reklamebureauer, som lever af at sælge busreklamer.

For det første skal man imidlertid vide, at gymnasierne ikke tildeles penge øremærket til markedsføring. Gymnasierne tildeles grundlæggende penge til undervisning, bygninger og administration.

Derfor ville en reel politisk forargelse over busreklamer for gymnasier selvfølgelig føre til, at man politisk krævede af skolerne, at de ophører med den reklameaktivitet, man ikke bryder sig om, og i stedet bruger pengene på noget andet, såsom mere kvalitet i undervisningen. Altså det, pengene grundlæggende er givet til.

Selvom skolerne er selvejende institutioner, så har det i andre situationer ikke afholdt stat og politikere fra, såvel formelt som uformelt, at rammesætte og adfærdsregulere spillerummet for skoleledere og bestyrelser.

Besparelser rammer kollektivt

Hvorfor ikke bare instruere landets gymnasieledelser i at prioritere anderledes, og bakke det op med en villighed til at gå tæt på de ledere og bestyrelser, som ikke forstår budskabet? Eller ultimativt overveje om hele den selvejer konkurrencebaserede logik, som i allerhøjeste grad er politikernes eget ønske og ansvar, burde afblæses?

Svaret må være: Fordi det fundamentalt handler om, at man er mere end villig til at spare på gymnasial uddannelse, og fordi ledelsers indkøb af diverse reklamer på den måde er en politisk gave, som år efter år bliver ved med at give et påskud.

Ydermere har skolerne faktisk reduceret deres udgifter til markedsføring betydeligt de seneste år. For eksempel brugte de almene gymnasier og hf-kurser 23 millioner kroner tilsammen – men regeringen planlægger nedskæringer på 37 millioner kroner alene på de almene gymnasier. De skærer altså hele udgiften - og mere til.

For det andet må man spørge, om gymnasiers såkaldte markedsføring altid er et udtryk for den overflødighed, som regeringen altså foregiver at være forarget over – eller om der er plads til lidt nuancer?

​Der tales om "busreklamer" – som ikke alle skoler imidlertid benytter sig lige meget af. Det forholder man sig ikke til, man rammer bare alle skoler kollektivt.

Desuden: Når gymnasier eksempelvis holder åbent hus-arrangementer eller udarbejder infofoldere, så skal skolerne også kontere det som 'markedsføring', selvom det tjener et rimeligt formål i forhold til at være åbne, offentlige institutioner, som giver unge og deres forældre indsigt i de muligheder, man tilbyder.

Nedskæringer løser intet

Forestiller man sig, at gymnasierne vil stoppe med åbent hus-arrangementer eller anden mere eller mindre smagfuld markedsføring, fordi de kollektivt straffes med nedskæringer? Næppe.

Med en mere presset økonomi øger regeringen kun skolernes incitament til at tiltrække elever, fordi pengene primært følger den enkelte elev. Det er logikken i det taxametersystem, som også er politikernes eget ansvar.

Pengene vil blive taget fra tiden til at forberede undervisningen og se den enkelte elev. Og det ved regeringen også godt.

For det tredje viser regeringens selektive blik, at de ikke ønsker et generelt opgør med reklamer for uddannelse. For det er alene reklame for gymnasiale uddannelser, man tordner imod på skrømt. Ikke et pip siges der om reklamer for andre uddannelser. Hvordan kan det mon være?

Vi mener, at penge givet til undervisning basalt bør bruges på undervisning. Vi synes heller ikke, at busreklamer som et konkurrencevåben mellem offentlige institutioner er hensigtsmæssige. Det burde man løse, til gavn for de mange elever, som søger en gymnasial uddannelse.

​Forslag om nedskæringer på de gymnasiale uddannelser, under påskud om indgreb mod markedsføring, løser intet – og det er heller ikke formålet. Nu må det være op til Folketingets øvrige partier at markere, om man er med på den galej, eller om man vil de gymnasiale uddannelser.

Læs også GL's sekretariatsnotat ​Markedsføring for gymnasiale uddannelser.pdf​