Alle gymnasieelever tilbage

Nyhed
 

​Statsministeren har på et pressemøde sent onsdag aften meddelt, at et enigt folketing har besluttet en yderligere genåbning​, som indbefatter, at alle elever på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser fra onsdag den 27. maj kan komme tilbage på skolerne i et eller andet omfang. Der forventes retningslinjer for tilbagevenden ud fra sundhedsmyndighedernes retningslinjer

MF.jpg 

Det glæder GL's formand, Tomas Kepler, som har arbejdet for, at eleverne i 1. og 2. g, 1. hf, hfe, GSK og den ikke afsluttende gymnasiale del på eux kunne vende tilbage til skolerne inden sommerferien. Eleverne har siden midten af marts tilbragt skoletiden hjemme med virtuel undervisning uden fysisk adgang til skolen, kammeraterne og lærerne, og det er godt, at de nu får mulighed for at komme tilbage og mærke det fysiske tilhørsforhold til skolerne og møde klassekammerater og lærere. Det er der stort behov for. 

Selv om vi er tæt på årsafslutningen, og der ikke kan ændres væsentligt i kravene til skolernes allerede planlagte undervisning, ​vil bare få timer eller dage tilbage på skolen have betydning for at få en bedre afslutning af skoleåret og dermed også en bedre opstart efter ferien.​


 

Emner:  
Interessent: