​Grundforløbet har ikke stået mål med politikernes ambitioner om at give eleverne et bedre grundlag at træffe deres valg af studieretning på. Tværtimod har det øget mistrivslen hos mange elever, som først bliver placeret i en grundforløbsklasse, hvor de bruger megen energi på at bygge gode relationer til klassekammerater og lærere, for kort efter at skulle starte forfra igen og forholde sig til nye lærere og klassekammerater, når alt brydes op, og studieretningsklasserne etableres.

Samme mønster gør sig gældende på hf, hvor eleverne skal skifte klasse efter et år, når de vælger deres fagpakke. Klasseskiftet skaber også her usikkerhed og mangel på stabilitet. Derfor bør politikerne ændre reglerne, så eleverne bliver placeret på deres ønskede fagpakkehold med det samme, eller i det mindste bliver placeret på fagpakkehold i andet semester, mens de følger de øvrige fag med deres stamklasse fra første semester.

For de øvrige gymnasieuddannelser skal vi hurtigst muligt have genindført ordningen med, at eleverne på forhånd tilkendegiver, hvilken studieretning de planlægger at følge, når de søger om optagelse til gymnasieuddannelserne. Dermed kan klasserne med det samme dannes ud fra elevernes studieretningsønsker, og de kan således også komme i gang med et højt fagligt niveau og den faglige fordybelse.       

Ny GL-evaluering befæster kritikken af 2017-reformen
Kritikken af grundforløbet går igen i en ny og repræsentativ evaluering af den seneste gymnasiereform fra 2017, som GL har lavet blandt medlemmerne på alle gymnasieuddannelser, geografisk fordelt over hele landet på store, mellemstore og mindre skoler.

Flere lærere peger på, at elever reagerer ved at forsøge at skifte tilbage til studieretninger, hvor de kan få bedre forbindelse til miljøet og klassekammeraterne fra grundforløbet. En studievejleder siger blandt andet: "Vi har haft rigtig mange henvendelser fra elever, der ønsker at skifte klasse. De har svært ved at falde til i den nye studieretningsklasse og vil skifte til studieretninger, som flere fra deres grundforløbsklasse har valgt". 

Derudover fremhæver en lang række lærere en markant og skæv arbejdsbelastning i grundforløbet, fordi de har mange timer koncentreret her og færre timer i foråret. En lærer udtrykker det meget rammende på denne måde: "Arbejdspresset er enormt i efteråret, lige så man er ved at vælte. Jeg deltager i introture og afklaringssamtaler for mine grundforløbshold..., afvikler eksamener på hf, begynder studieretningsforløb på stx med nye introaktiviteter, og sådan ligger det hele bare oveni hinanden".

Også en fremtrædende forsker som professor Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, rejser kritik af grundforløbet. I GL's podcast Passiar "Ny udsathed - om unges mistrivsel" siger hun: "Grundforløbet er set ud fra et trivselsperspektiv et håbløst setup".

I den politiske proces for en hurtig afskaffelse af grundforløbet er der samtidig mulighed for at holde fast i noget af det, der har vist sig holdbart. Det gælder fx almen sprogforståelse, der giver et godt grundlag for elevernes arbejde i dansk og de øvrige sprogfag. Det kan fortsat indgå i det første halve år af undervisningsforløbet efter afskaffelsen af grundforløbet.

Farvel til karrierelæring og innovation
Når nu forligspartierne er i gang, bør de samtidig afskaffe kompetencerne "karrierelæring" og "innovation". Nyskabelserne fra 2017 er svære at inddrage autentisk i fagene, selvom lærerne bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer, som går fra væsentlig forberedelse af forløb i fagenes kerneområder, på det.

Forligskredsen må derfor sætte sig sammen nu og afskaffe grundforløbet og andre ufrugtbare nyskabelser fra 2017. Det haster.