Afskaf grundforløbet i gymnasiet

Debatindlæg
Af Mai Møller Nielsen og Gitte Husted Madsen, hhv. lektor på Aurehøj Gymnasium og Sukkertoppen, begge medlemmer af GL's hovedbestyrelse, Information 27. januar 2024
Grundforløbet i gymnasiet betyder, at alle elever skifter klasse efter tre måneder. Det er hårdt arbejde og forstyrrer relationer, trivsel og fagligt fokus for både lærere og elever

​​​Unges trivsel debatteres livligt i dag og med god grund. Men der findes lavthængende frugter i forebyggelsesarbejdet, som vi end ikke har forsøgt at plukke: At afskaffe det grundforløb, landets nuværende 1.-g'ere afsluttede før jul. 


​I et indlæg fra Altinget skriver gymnasieelev Marie Holt Hermansen: »Gymnasiets grundforløb tvinger os nemlig til at give alt det af os selv, der skal til for at være sammen med andre mennesker, og så springer det frem og skriger 'PRAANK!'« 

Vi er to gymnasielærere med forskellige fag og elevtyper, der springer frem og skriger: 'HØRT!'

Forstyrrer relationer
Grundforløbet, der blev indført i 2017 for at kvalificere elevernes valg af studieretning, løber over de første tre måneder i 1. g. Dermed bliver eleverne ved gymnasiestart placeret i tilfældige klasser og starter først i november i deres blivende studieretningsklasser. Bedst som eleverne er faldet til i én klassekultur, kommer de ind i en ny, hvor de skal etablere nye relationer. For nogle – typisk de mest ressourcestærke og ekstroverte – er det en fest. For de fleste er det hårdt arbejde, der forstyrrer trivsel og fagligt fokus.

De nyeste tal fra Dansk Ungdoms Fællesråd bekræfter, at trivslen er udfordret. Deres ungeanalyse fra 2023 viser, at 51 procent føler sig pressede. 59 procent oplever, at deres selvværd er knyttet til præstationer, og 46 procent får dårlig samvittighed, hvis de foretager sig noget uden et formål, for eksempel afslapning. Flere opfatter deres klassekammerater som konkurrenter. Kun 23 procent ser skolen som et fællesskabsskabende sted, og 31 procent af de unge føler sig ensomme. 

Det accelerations- og præstationssamfund, der beskrives i ovenstående analyse, understøttes af grundforløbet. De unge svarer i undersøgelsen, at de nære relationer er afgørende for deres trivsel. Det er ærgerligt, at vi så på ungdomsuddannelserne tvinger dem til at shoppe mellem relationer frem for at falde til ro og fordybe sig.

​Som lærere oplever vi derudover, at grundforløbet får eleverne til at opfatte deres studieretningsvalg som afgørende for deres fremtid, og en del reagerer med handlingslammelse over for beslutningen. Flere elever ønsker at skifte studieretning igen, altså blandt andet det, grundforløbet var sat i verden for at undgå. 

En klasse på knap 30 elever efterfulgt af en ny klasse på knap 30 elever og et hav af nye lærere i både første og anden runde: Det er opskriften på den omskiftelighed, ingen mennesker har godt af. Vi taber de meningsfulde fællesskaber på gulvet, som er en del af almendannelsen og grundlaget for trivsel og læring. Overvej, hvad det ville gøre for voksne også, hvis vi udsatte alle større arbejdspladser for samme manøvre. 

Der er brug for nærvær mellem lærer og elev
Klasseskiftet efter grundforløbet betyder også udskiftning af kendte lærere i en gymnasieskole, hvor lærer- og elevratioen i forvejen er faldet med ti procent siden 2012 på grund af nedskæringer. En lærer med tre grundforløbsklasser med 30 elever i hver klasse og derefter tre nye studieretningsklasser skal rumme 180 elevers navne, udfordringer og faglige niveau på kun tre til fire måneder.

Hvis vi gerne vil understøtte undervisning med nærvær, differentiering og faglig fordybelse, skal vi sammen finde en anden vej. Ofte er det små ting, der skal til for at lykkes: Noget så simpelt som en lærer, der har tid til at blive i en pause for at lytte, og som har en chance for at huske navnene på sine elever, kan til tider være det lille afgørende strå, der skaber den gensidige tillid, et læringsrum kræver. 

Afskaffelsen af grundforløbet eller en eventuel erstatning med et par ugers studieretningsintroduktion er ikke hele løsningen på unges udfordringer med mental sundhed og dybdelæring, men det er et iøjnefaldende nemt sted at starte. 

Det er i dag vigtigt inden for uddannelsessektoren at kunne fremhæve noget som udgiftsneutralt for at få ørenlyd, så kære politikere, her får I det: Afskaf grundforløbet. Det koster ikke noget, og det tager toppen af tempoet i relationsarbejdet for både elever og lærere. 

Gitte Husted Madsen er lektor i fransk, engelsk og dansk på HTX, Sukkertoppen Gymnasium

Mai Møller Nielsen ​er lektor i samfundsfag og religion på STX, Aurehøj Gymnasium

Emner:  
Interessent: