JydskeVestkysten skrev fx i januar, at snart halvdelen af lederne i Esbjerg har måttet opgive at ansætte en pædagog i en pædagogstilling. Der tales til gengæld mindre om en anden tikkende bombe under det danske uddannelsessystem: Finansieringen af gymnasial uddannelse er kun sikret i finanslovene frem til og med 2024.
Da mange af velfærdsuddannelserne forudsætter gymnasial uddannelse, er denne skjulte trussel værd at åbne øjnene for ved de kommende finanslovsforhandlinger.
Med finansloven for 2021 vedtog politikerne at tilbageføre midler fra en del af de mange tidligere års nedskæringer, der havde kostet omkring 1000 lærerstillinger, forringet uddannelserne markant og lukket skoler. I 2019 lukkede VUC i otte byer.
Det blev imidlertid kun vedtaget at tilbageføre midler frem til og med 2024. Og selv med disse tidsbegrænsede midler har vi stadig i provinsen set lukninger af gymnasieuddannelser, fordi kombinationen af lave indtægter og manglende elever gør det umuligt at drive skole. Sidste år lukkede fx VUC i Greve.
Her efter sommerferien risikerer mange små gymnasier ifølge en artikel i Jydske Vestkysten at stå halvtomme og derfor mangle indtægter. Hvis vi igen skal se nedskæringer, må vi frygte et blodbad uden for de større byer. Og hvis planerne om at flytte pladser på velfærdsuddannelserne ud i landet skal lykkes, så kan man frygte, at elevgrundlaget kommer til at mangle, når den lokale gymnasiale uddannelse drejer nøglen om.
Selv i områder, hvor man ikke lukker gymnasiet, vil kombinationen af færre elever og færre midler pr. elev være en katastrofe for kvaliteten, og dermed også for de elever, der skal søge videre på velfærdsuddannelserne. Desuden er min erfaring, at det første, man fjerner fra eleverne, er ekskursioner ud i praksis. I stedet får man robotundervisere, der bare følger næste side i lærebogen. Men for at få flere til at søge velfærdsuddannelserne er der netop brug for, at eleverne i højere grad kommer til at reflektere over, hvordan man kan bidrage til samfundet efter uddannelserne.
Med seneste gymnasiereform indførte man netop såkaldt karrierelæring, hvor eleverne netop skal reflektere over fagenes anvendelse i praksis, men følgeforskningen har vist, at det bl.a. på grund af “en besparelsestid" har været en massiv fiasko.
Eleverne skal opdage, at læring ikke bare er viden i en bog, og at universitetet ikke er den eneste naturlige vej efter gymnasiet. Så kan flere også opdage, at en erhvervsuddannelse efter gymnasiet er en mulighed.
