På baggrund af de seneste vurderinger
fra sundhedsmyndighederne har politikerne indledt forhandlinger om yderligere
genåbning af samfundet. Som de politiske aftaler hidtil er faldet ud, indgår
eleverne i 1. og 2. g, 1. hf, hfe, GSK og den ikke afsluttende gymnasiale del
på eux ikke i planerne om at kunne vende tilbage til skolerne inden
sommerferien. Disse elever har siden midten af marts tilbragt skoletiden hjemme
med virtuel undervisning uden fysisk adgang til skolen, kammeraterne og lærerne,
og det ser ud til at skulle fortsætte den resterende del af skoleåret.
Konsekvenserne er hårde og svære at
bære for rigtig mange elever. Derfor er politikerne nødt til at omgøre
beslutningerne og åbne for, at eleverne i en eller anden form kan vende tilbage
til skolerne, inden sommerferien begynder. Vi er langt fremme i skoleåret, og
det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at ændre i kravene til skolernes
allerede planlagte undervisning og afholdelse af eksamener. Men det er muligt
at give skolerne hjemmel til at lade eleverne komme tilbage og mærke det
fysiske tilhørsforhold til skolerne og møde klassekammerater og lærere.

Mange elever fortæller, at de føler
sig ensomme og isolerede efter flere måneders hjemmeundervisning virtuelt.
Nogle er sågar begyndt at tvivle alvorligt på sig selv og overvejer at droppe
ud af gymnasiet eller begynde forfra i det nye skoleår. Det gælder navnlig
elever, der i år er begyndt på en gymnasial uddannelse og ikke rigtig nåede at vænne
sig til de nye rammer, inden coronakrisen satte ind og lukkede skolerne ned. De
har i særlig grad brug for den direkte kontakt, de opmuntrende ord og omsorgen
fra lærerne.
Andre elever som de hfe-ere,
der afslutter en hel hf i år, føler sig med rette forskelsbehandlet, når de i
modsætning til kammeraterne i hf2-klasser ikke kan møde på skolen og til sidst
blive fejret ved afslutningen af deres uddannelsesforløb. Det går hårdt ud over
motivationen i den sidste skoletid. Dem bør man også kunne imødekomme, med
tanke på, hvor megen politisk fokus der i øvrigt rettes mod 3.g’eres og
2.hf’eres muligheder for at gennemføre deres uddannelse og få en festlig
afslutning på deres studietid. Hf-e’ernes præstationer er på ingen måde mindre
imponerende eller prisværdige.
Endelig skal det også
nævnes, at der bestemt også er GL-medlemmer, for hvem det vil betyde en
afgørende forbedring af deres arbejdsvilkår og mentale velbefindende at få bare
en begrænset mulighed nu for at reetablere et fysisk arbejdsliv og mødes igen
med de elever, de ellers kun har en digital forbindelse til. Det er jeg ikke et
øjeblik i tvivl om, ud fra de henvendelser, jeg modtager.
Med de nye retningslinjer fra
sundhedsmyndighederne, blandt andet det ændrede afstandskrav fra to til en
meter, er der intet, der tyder på, at smittetrykket vil stige ved at åbne
skolerne i begrænset omfang for de elever, der har siddet hjemme siden
nedlukningen i marts. Genåbningen skal selvfølgelig følge sundhedsmyndighedernes
retningslinjer og tilpasses behov og muligheder lokalt på den enkelte skole.
Igen er det vigtigt at understrege
nødvendigheden af tæt dialog og samarbejde mellem de lokale parter, for at man
kan lykkes så godt som muligt med en yderligere genåbning i den tid, der er
tilbage i dette skoleår. Der skal selvfølgelig fortsat være fokus på, at en
genåbning skal være tryg og håndterbar for lærere og elever. Om det så blot er fremmøde nogle få halve
eller hele dage klassevist inden sommerferien, så vil det have stor social og
psykologisk betydning for rigtig mange elever.
Jeg håber, politikerne vil tage
opfordringen til sig og imødekomme eleverne i de igangværende forhandlinger om
yderligere genåbning af samfundet. Det tjener alle bedst.