På baggrund af de seneste vurderinger fra sundhedsmyndighederne har politikerne indledt forhandlinger om yderligere genåbning af samfundet. Som de politiske aftaler hidtil er faldet ud, indgår eleverne i 1. og 2. g, 1. hf, hfe, GSK og den ikke afsluttende gymnasiale del på eux ikke i planerne om at kunne vende tilbage til skolerne inden sommerferien. Disse elever har siden midten af marts tilbragt skoletiden hjemme med virtuel undervisning uden fysisk adgang til skolen, kammeraterne og lærerne, og det ser ud til at skulle fortsætte den resterende del af skoleåret.

Konsekvenserne er hårde og svære at bære for rigtig mange elever. Derfor er politikerne nødt til at omgøre beslutningerne og åbne for, at eleverne i en eller anden form kan vende tilbage til skolerne, inden sommerferien begynder. Vi er langt fremme i skoleåret, og det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at ændre i kravene til skolernes allerede planlagte undervisning og afholdelse af eksamener. Men det er muligt at give skolerne hjemmel til at lade eleverne komme tilbage og mærke det fysiske tilhørsforhold til skolerne og møde klassekammerater og lærere.

Mange elever fortæller, at de føler sig ensomme og isolerede efter flere måneders hjemmeundervisning virtuelt. Nogle er sågar begyndt at tvivle alvorligt på sig selv og overvejer at droppe ud af gymnasiet eller begynde forfra i det nye skoleår. Det gælder navnlig elever, der i år er begyndt på en gymnasial uddannelse og ikke rigtig nåede at vænne sig til de nye rammer, inden coronakrisen satte ind og lukkede skolerne ned. De har i særlig grad brug for den direkte kontakt, de opmuntrende ord og omsorgen fra lærerne.

Andre elever som de hfe-ere, der afslutter en hel hf i år, føler sig med rette forskelsbehandlet, når de i modsætning til kammeraterne i hf2-klasser ikke kan møde på skolen og til sidst blive fejret ved afslutningen af deres uddannelsesforløb. Det går hårdt ud over motivationen i den sidste skoletid. Dem bør man også kunne imødekomme, med tanke på, hvor megen politisk fokus der i øvrigt rettes mod 3.g’eres og 2.hf’eres muligheder for at gennemføre deres uddannelse og få en festlig afslutning på deres studietid. Hf-e’ernes præstationer er på ingen måde mindre imponerende eller prisværdige.

Endelig skal det også nævnes, at der bestemt også er GL-medlemmer, for hvem det vil betyde en afgørende forbedring af deres arbejdsvilkår og mentale velbefindende at få bare en begrænset mulighed nu for at reetablere et fysisk arbejdsliv og mødes igen med de elever, de ellers kun har en digital forbindelse til. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, ud fra de henvendelser, jeg modtager.

Med de nye retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, blandt andet det ændrede afstandskrav fra to til en meter, er der intet, der tyder på, at smittetrykket vil stige ved at åbne skolerne i begrænset omfang for de elever, der har siddet hjemme siden nedlukningen i marts. Genåbningen skal selvfølgelig følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer og tilpasses behov og muligheder lokalt på den enkelte skole.

Igen er det vigtigt at understrege nødvendigheden af tæt dialog og samarbejde mellem de lokale parter, for at man kan lykkes så godt som muligt med en yderligere genåbning i den tid, der er tilbage i dette skoleår. Der skal selvfølgelig fortsat være fokus på, at en genåbning skal være tryg og håndterbar for lærere og elever.  Om det så blot er fremmøde nogle få halve eller hele dage klassevist inden sommerferien, så vil det have stor social og psykologisk betydning for rigtig mange elever.

Jeg håber, politikerne vil tage opfordringen til sig og imødekomme eleverne i de igangværende forhandlinger om yderligere genåbning af samfundet. Det tjener alle bedst.