​Indretning af hjemmearbejdsplads under coronahjemsendelsen – undtagelsestilstand eller?

Hvordan er det nu med reglerne om indretning af hjemmearbejdspladsen? Er der stadig, som i foråret, tale om en undtagelsestilstand, hvor indretningen af hjemmearbejdspladsen var det muliges kunst, eller har hjemmearbejdet nu været så langvarigt, at der skal andre løsninger til, som sikrer et bedre ergonomisk arbejdsmiljø?

Disse spørgsmål har sekretariatet stillet Arbejdstilsynet. Svaret er, at de almindelige regler om indretning af hjemmearbejdspladsen som udgangspunkt er gældende – også i den nuværende og langvarige coronasituation - for at undgå arbejdsskader.

Samtidig understreger Arbejdstilsynet, at det selvfølgelig kan være gavnligt med en pragmatisk tilgang til tingene, hvor tillidsvalgte, ledelse og medarbejdere finder gode løsninger på indretning af hjemmearbejdspladserne, som kan fungere i en udfordrende coronatid. Det vil fx i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at hæve den bærbare computer og have et eksternt tastatur ved siden af fremfor både ekstern skærm og tastatur.

Skærmarbejde på hjemmearbejdspladsen

Arbejdstilsynet har præciseret reglerne for skærmarbejde ved arbejde hjemme. Det fremgår, at:    

"Arbejdsmiljølovgivningen gælder også, når den ansatte arbejder for sin arbejdsgiver i sit eget hjem – uanset om hjemmearbejdet udføres efter ønske fra arbejdsgiveren eller efter ønske fra den ansatte.

Hvis hjemmearbejdet kun foregår i begrænset omfang, stiller arbejdsmiljølovgivningen ikke krav til indretning af hjemmearbejdspladsen, fx i forhold til arbejde foran pc. Det er først, når hjemmearbejdet foran pc foregår regelmæssigt og svarer til mindst en dag inden for en normal arbejdsuge, at der stilles særlige arbejdsmiljøkrav til indretning af arbejdsstedet og til skærmarbejdet. På denne måde skal hjemmearbejdet foregå over en vis periode og have et vist omfang, før der gælder særlige krav i forhold til indretning af arbejdsstedet og til skærmarbejdet.

I disse tilfælde skal der på hjemmearbejdspladsen bl.a. findes passende inventar og udstyr, således at arbejdet kan udføres forsvarligt. Det er bl.a. en arbejdsstol, hvor stolesædet og stoleryggen kan indstilles. Og det er en skærm, der er adskilt fra tastaturet, således at den ansatte kan anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Det er arbejdsgiverens pligt at sikre og sørge for, at hjemmearbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren kan godt lade den ansatte bruge sit private skrivebord, stol og computer til skærmarbejdet, hvis dette inventar og udstyr opfylder kravene.

Hvis det ikke er tilfældet, skal arbejdsgiveren på anden måde sørge for, at andet inventar, udstyr mv. er til rådighed for de ansatte. Det kan fx være ved at give mulighed for hjemtagning af inventar og udstyr fra den normale arbejdsplads på virksomheden.

Hvis arbejdsgiveren og de ansatte ser forskelligt på, hvordan man sikrer, at arbejdsforholdene i hjemmet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, er det en god idé at tage spørgsmålet op i det løbende samarbejde i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (AMO). Vær opmærksom på, at virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV) skal dække hjemmearbejdspladser uanset, om hjemmearbejdet kun udføres i begrænset omfang. APV'en er et godt redskab til at få vurderet, om hjemmearbejdet medfører arbejdsmiljøproblemer for de ansatte og – i givet fald – hvordan problemerne bliver løst."

Gode råd til indretning af hjemmearbejdspladsen

Skærm og tastatur

Reglerne om arbejde ved skærm siger, at skærm og tastatur skal kunne adskilles, og at skærmen skal kunne indstilles.

Det er ikke så sundt at arbejde på en bærbar computer i længere tid, da skærm og tastatur ikke kan indstilles selvstændigt i forhold til hinanden. Det betyder, at skærmen ofte kommer for tæt på og sidder for lavt. Hvis man har adgang til en ekstern skærm og et eksternt tastatur, er det en god ide at koble den bærbare computer til dette.

Hvis man ikke har adgang til en ekstern skærm, men har et eksternt tastatur, er det en god ide at benytte det. Den bærbare computer sættes op på et par bøger eller lignende, så højden på skærmen er sådan, at blikket rammer overkanten af skærmen, når man kigger lidt skråt nedad. For nogle vil teksten på skærmen blive for lille, da skærmen kommer lidt længere væk. Det kan derfor være en god ide at justere tekststørrelsen på skærmen.

Tastaturet placeres, så det er muligt at understøtte og hvile underarmene på bordet foran tastaturet. Dette er væsentligt for at undgå, at de små muskler i nakken er på konstant arbejde, men det kræver dog en vis borddybde.

Musen

Det vil være forskelligt, hvilken mus, man har adgang til. Det, der er vigtigt at holde øje med i arbejdet med musen, er at forsøge at undgå, at armen arbejder i yderstillinger – fx strakt langt væk fra kroppen.

Det kan være godt at bruge musen midt foran sig eller at skifte mellem at bruge den i venstre og højre hånd. For at mindske gener ved musearbejde er det også altid godt at øve sig på at bruge genvejstaster, så man minimerer antallet af klik med musen.

Stolen

Reglerne siger, at stolen skal passe til den, der bruger den, og at stolen skal kunne indstilles. Stolen skal derfor ideelt set være en kontorstol, alternativt kan en spisebordstol af passende højde anvendes. Det er svært at finde en sund arbejdsstilling i sofaen eller lænestolen. Stolen skal være af en sådan højde, at der er en 90 graders vinkel ved knæene, når begge fødder er placeret fladt i gulvet. Hvis stolesædet kan stilles skråt nedad, er det en god afveksling, som understøtter, at ryggen holdes ret. Anvender man den siddestilling, sættes sædet lidt højere.

Bordet

Bordet skal have en dybde, der gør det muligt at hvile underarmene foran tastaturet på bordet. Bordhøjden skal ideelt set være sådan, at der er en 90 graders vinkel ved albuerne, når underarmene hviler på bordet foran tastaturet.

Der skal være plads til benene under bordet, derfor skal kasser, printer osv. gerne flyttes.

Bord, stol, skærm og tastatur skal indstilles sådan, at man kan sidde og arbejde med ansigtet lige frem for sig og undgå drejet overkrop eller nakke.

Stående arbejdsstilling

Det kan være godt at veksle mellem en stående og siddende arbejdsstilling. De færreste har et hæve/sænkebord derhjemme, og det stiller lovgivningen heller ikke krav om. Er der opgaver, hvor der ikke skal tastes, og som kan klares stående foran skærmen, kan det være en god ide at sætte computeren op på en kasse på bordet eller på et strygebræt på en stabel bøger, for på den måde at kunne arbejde stående en periode af dagen.

Lys

Tilstrækkelig belysning kan være vigtig for at undgå, at man kniber øjnene sammen eller skyder hagen frem for at fokusere. Det mindsker risikoen for spændinger i nakken.

Skærmbriller

Hvis arbejdet ved skærmen udgør en væsentlig del af ens daglige arbejde, har man som ansat krav på at få foretaget en synstest betalt af arbejdsgiver. Hvis testen viser, at man har brug for skærmbriller, skal dette bevilges af arbejdspladsen.

Pauser og bevægelse

Eksperter siger, at den bedste siddestilling er 'den næste' siddestilling. Det skyldes, at variation er meget centralt for at passe på sin krop under kontorarbejde. Det er derfor vigtigt at variere sine siddestillinger og at holde pauser og bevæge sig lidt ved fx at rejse sig og gå lidt rundt eller gå sig en lille tur. Husk derfor at holde pauser i arbejdsdagen – også når du arbejder virtuelt hjemmefra.

Du kan læse mere om indretning af arbejdspladsen her

Du kan finde inspiration til gode kontorøvelser her

Hvad gør du, hvis det gør ondt?

Mange timers uafbrudt arbejde ved en bærbar computer er ikke sundt og kan medføre smerter i hoved, skuldre eller ryg. Gener som følge af kontorarbejde ved borde og stole, der ikke er beregnet til kontorarbejde, kan mindskes ved at skifte mellem forskellige stole og borde. Det hjælper også at holde pauser og få bevæget sig i løbet af dagen. Det er dog centralt, at der etableres nogle mere varige løsninger, når skærmarbejdet har et omfang, der fast i gennemsnit overstiger en hel ugentlig arbejdsdag.

Hvis man oplever gener, må det undersøges, om der kan skaffes andet udstyr, fx organisere, at en stationær computer kan hentes på skolen eller alternativt, at man kan få en arbejdsplads på skolen stillet til rådighed, væk fra elever og kolleger.

Forsøg, eventuelt i samråd med AMR, TR og ledelse, at organisere arbejdet, så det bliver muligt at holde flere pauser. I forhold til at omorganisere arbejdet kan det også være nødvendigt at tilrettelægge arbejdet, så man ikke sidder så mange timer uden pauser ved skærmen eller har dage uden skærmarbejde. Hvis gener og smerter gør én uarbejdsdygtig, skal man melde sig syg.

opleves voldsomme smerter som følge af skærmarbejdet, skal man kontakte sin arbejdsmiljørepræsentant og få det meldt som en arbejdsskade.

Psykisk arbejdsmiljø og hjemmearbejde

Det psykiske arbejdsmiljø er, som det ergonomiske, centralt at forholde sig til, når man arbejder hjemme. Det er vigtigt at sikre, at samarbejdet med kolleger og ledelse kan udfolde sig på en måde, så det er muligt at varetage sine arbejdsopgaver. Det er også vigtigt med klare aftaler mellem ansatte og ledelse om, hvilke arbejdsopgaver der skal varetages, og hvilke der eventuelt må udsættes eller aflyses, fordi det ikke er muligt at varetage dem under de nuværende forhold.

Der kan være stor forskel på under hvilke forhold den enkelte kan varetage sit arbejde hjemmefra under coronanedlukningen. Der er fx forskel på, hvilke opgaver man normalt varetager, og i hvor høj grad disse lader sig overføre direkte til en virtuel form. Der er også forskel på pladsforhold og på, hvor fleksibel man kan være i sin opgavevaretagelse. Er man fx nødsaget til at passe børn hjemme sideløbende med arbejdet, kan det begrænse muligheden for at være direkte tilgængelig for eleverne.

Det er ligeledes centralt at være opmærksom på, at vi reagerer forskelligt på coronasituationen. Nogle er utrygge, andre er socialt isolerede, andre igen begynder at opleve udfordringer med koncentration og motivation efter en langvarig periode med hjemmearbejde og mindre kontakt med kolleger og elever.

I sådanne situationer vil der være større risiko for misforståelser og konflikter i forbindelse med arbejdet end ellers. Det er derfor vigtigt at huske på hinanden og få ringet til en kollega for at bevare kontakten og fornemmelsen for, hvordan det står til.

Branche Fællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) kommer løbende med råd og værktøjer til, hvad arbejdspladsen kan gøre for at forebygge mistrivsel og styrke det psykiske arbejdsmiljø under Corona-pandemien. Ligeledes pågår der i regi af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) et forskningsprojekt om temaet. Nedenfor kan du læse om noget af dette.

Ny forskning: Trivsel under coronakrisen
Coronakrisen har ændret arbejdslivet for mange medarbejdere og ledere. Det sætter forskningsprojektet "Mental sundhed og betydning af arbejdsfællesskabet under coronakrisen" fokus på, og projektet har kastet en række råd og anbefalinger af sig.

Læs mere om rådene og forskningsprojektet her

Podcast: "Når coronaen udfordrer arbejdsglæden"
Hvad sker der med vores arbejdsfællesskaber under coronaen? Og hvad gør det ved os som medarbejdere og mennesker, når hjemmearbejdspladserne i højere grad bliver omdrejningspunktet for vores arbejdsindsats? Hør arbejdspsykolog Pia Ryoms refleksioner i podcasten "Når coronaen udfordrer arbejdsglæden". Podcasten varer 10 minutter.

Forebyg konflikter i kølvandet på covid-19
Vi reagerer meget forskelligt på det følelsesmæssige pres, som opstår af de mange regler og restriktioner under coronaen. Det kan give gnidninger og egentlige konflikter på arbejdspladserne. Læs her, hvad I kan gøre for at forebygge og håndtere konflikterne.

​