GL-nyt: om regeringens reformudspil

GL nyhedsbrev
 
Onsdag den 6. april har statsministeren og undervisningsministeren fremlagt udspil til en gymnasiereform "Fra elev til studerende – klædt på til videre uddannelse".

​I dag, onsdag den 6. april, har statsministeren og undervisningsministeren fremlagt udspil til en gymnasiereform "Fra elev til studerende – klædt på til videre uddannelse". Det blev en meget større indholdsreform end ventet. Således udfordres det gymnasium, vi kender, grundlæggende, og ingen fag kommer uændret igennem, hvis regeringens reformudspil forhandles hjem. Det er hensigten, at reformen skal træde i kraft fra skoleåret 2017/2018, mens regeringens udspil til karakterkrav skal indføres gradvist, så eleverne i 2017 og 2018 skal have 2 i fagene dansk og matematik, og 4 i disse fag fra 2019 for at blive optaget på en gymnasieuddannelse.

GL har gennemgået udspillet og skrevet en kort sammenskrivning. Vi vil i de kommende dage og uger dykke dybt ned i udspillet, kommunikere om det og påvirke forhandlingerne.

GL's formand Annette Nordstrøm Hansen har dagen igennem kommenteret udspillet på DR2, TV2News, radioavisen og Twitter. Endvidere er hun interviewet til morgendagens aviser.

GL's overordnede kommentar til udspillet kan ses her.

Medlemsmøde om reformudspillet

GL indbyder medlemmerne til at drøfte udspillet med partiernes uddannelsespolitiske ordførere torsdag den 14. april kl. 16-18. Mødet foregår på Rysensteen Gymnasium tæt på Københavns Hovedbanegård. Der er et begrænset antal pladser, så det er nødvendigt at tilmelde sig. Tildeling af pladser vil foregå ud fra først-til-mølle princippet.

Læs mere og tilmeld dig her senest mandag den 11. april.

GL betaler transportudgifter for deltagere udenfor københavnsområdet.

Emner:  
Interessent: