GL-nyt: Podcast, resultat af hovedbestyrelsesvalg, forfatteraften og DHL

GL nyhedsbrev
 

​De unge lærer, hvis de trives

De unge kan ikke lære noget, hvis ikke de trives. Det er den korte konklusion fra Mai Møller Nielsen, gymnasielærer på Aurehøj Gymnasium i ny podcast. Hør hende fortælle, hvordan lærerne og gymnasieskolerne kan arbejde med at forbedre elevernes trivsel. Det kan fx ske ved at fokusere på sunde fællesskaber, etablere præstationsfrie rum for eleverne og passe på ikke at overpsykologisere og individualisere problemer, som grundlæggende er kollektive.

Hør i GL's podcast Passiar: Du lærer kun, hvis du trives (gl.org) 

Podcasten er en opfølgning på den tidligere podcast "Ny udsathed – om unges mistrivsel" med professor Noemi Katznelson, som fortalte om nye forskningsresultater, og hvad gymnasierne kan gøre for de udsatte unge.

Hør i GL's podcast Passiar: Ny udsathed - om unges mistrivsel (gl.org)

 

Resultat af valg til hovedbestyrelsen

I tirsdags blev spændingen udløst: Der var genvalg til Tomas Kepler, Anders Frikke, Helene Caprani, Kåre Blinkenberg, Anne Sophie Huus Pedersen, Mai Møller Nielsen, Michael Busch og Peter Hall. Samtidig kommer fire nye ansigter til: Jan Maintz, Bodil-Marie Gade, Stine Wolff og Gitte Husted Madsen. Valget betyder et farvel til Asger Boe Wille, Burkhard Sievers og Nikolaj Melander, som ikke havde valgt at genopstille. Endvidere blev det desværre et farvel til Sigrid Jørgensen, som ikke blev genvalgt.

Læs om valget på GL's hjemmeside: Resultat af valg til GL's hovedbestyrelse 2022

 

Invitation til forfatteraften med Jesper Stein

Mød forfatteren Jesper Stein sammen med dine kolleger i Kolding 25. april, Aarhus 26. april, København 27. april og Odense 28. april.

GL og Akademiker Pension er vært for en aften, hvor Stein fortæller om sin anmelderroste bog “Rampen" og “Ædru", der udkom i sidste uge. Arrangementet er gratis for GL's medlemmer.

Stein kommer blandt andet ind på, hvordan det er at vokse op med en gymnasielærerfar med en enorm passion for litteratur og sprog, og hvad der sker, når man pludselig står forladt som helt ung med et kæmpe ansvar i en opløst skilsmissefamilie. Hvordan finder man lyspunkterne og sig selv igen og kommer tilbage til tilværelsen efter en livskrise med flere års alkoholmisbrug? 

GL byder på lidt at spise og drikke. 

Læs mere og tilmeld dig her

 

Løb DHL med kollegerne og GL

Igen i år inviterer GL medlemmerne til at løbe stafet med kollegerne. Vi løber i følgende byer og på følgende dage:

  • Aarhus: onsdag den 17. august 2022 i Mindeparken
  • Odense: onsdag den 24. august 2022 på Engen v/Fruens Bøge
  • Aabenraa: onsdag den 24. august 2022 på Stadion
  • Aalborg: onsdag den 24. august 2022 i Lindholm Strandpark
  • København: onsdag den 31. august 2022 i Fælledparken 

TILMELD jeres skoles hold her senest torsdag den 31. marts 

 

Debatindlæg

I ugens løb har GL's formand haft to indlæg i Altinget:

Afskaf gymnasiets grundforløb

Hjælp corona-årgangene på ungdomsuddannelserne sammen med Hanne Pontoppidan (Uddannelsesforbundet), Henrik Nevers (Danske Gymnasier) og Ole Heinager (Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier)


Emner:  
Interessent: