GL-nyt: 20-05-2021

GL nyhedsbrev
 

Forkæl dig selv
Har du også følelsen af at give og give og give?
De sidste 14 måneder har hver eneste lærer skullet bruge alle kræfter på at nå eleverne, og der har ikke været mange muligheder for at få kræset om sin egen faglighed. Tag et break og bladr i GL-E's kursuskatalog med kurser i det kommende skoleår – det professionelle efteruddannelsestilbud for lærere og ledere ved hhx, htx, eux, hf, stx og studenterkurser.

FIND DET NYE KURSUSKATALOG FOR DEN GYMNASIALE SEKTOR HER

Søg om penge til din kompetenceudvikling
Med OK21 er der afsat 87,8 mio. kr. til at udvikle statsansatte akademikeres individuelle kompetencer. Måske er du interesseret i et ekstra sidefag, en master- eller diplomuddannelse, en vejlederuddannelse eller kompetenceudvikling, der forbedrer dine jobmuligheder uden for gymnasiesektoren.

Du kan søge om støtte til uddannelses- og kursusgebyr, materialer samt transport og ophold.

Hvornår kan du søge?
I 2021 fyldes puljerne med midler og åbner for ansøgninger:

  • Tirsdag den 1. juni kl. 10.00
  • Tirsdag den 5. oktober kl. 10.00

De hidtidige erfaringer viser, at der er rift om midlerne. Det er derfor en god idé at have forberedt ansøgningen, så din leder kan indsende den samtidig med, at puljerne i Den Statslige Kompetencefond åbner. Læs mere om ansøgninger, støttemuligheder og puljer i 2021 – 2024 her.

Kurser om gymnasielæreres kompetencer i den offentlige forvaltning og på det private arbejdsmarked
GL tilbyder ledige og ikke-fastansatte kurser, der kan inspirere og åbne perspektiver for brug af gymnasielæreres kompetencer i jobs i den offentlige forvaltning og i små og mellemstore virksomheder på det private arbejdsmarked, da man må erkende, at med faldende ungdomsårgange kan det blive svært at få foden indenfor som gymnasielærer i de kommende år. Hvis du er fastansat og kunne tænke dig at deltage i et af kurserne nedenfor, så send en mail til Sine Rønberg Hansen i GL's sekretariat på srh@gl.org. Hvis der er ledige pladser, vil du få tilbudt pladsen.

Skab værdi i små og mellemstore virksomheder
Kurset om gymnasielæreres kompetencer i små og mellemstore virksomheder løber af stablen over fem formiddage fra kl. 9.00 – 11.45 den 10., 11., 14., 15. og 16. juni og afvikles digitalt. Kurset er gratis og tilmeldingsfristen er senest torsdag den 3. juni 2021. Læs mere her 

Fra underviser til fagperson i den offentlige forvaltning
Kurset om gymnasielæreres kompetencer i den offentlige forvaltning finder sted mandag den 28. juni kl. 9-16 og afvikles digitalt. Kurset er gratis, og tilmeldingsfristen er senest onsdag den 23. juni 2021. 
Læs mere her.

Podcast om karriererådgivning
Fik du ikke hørt GL's podcasts "Næste skridt i dit arbejdsliv – karriererådgivning i GL", kan du høre den her.

Emner:  
Interessent: