Betaler du for meget i kontingent til GL?

GL nyhedsbrev
 

Juli og august er kontingentfri. Næste gang du bliver opkrævet kontingent til GL er pr. 1. september 2019, hvor du skal betale for september og oktober. 

Hvis du vil betale det rigtige kontingent, er det vigtigt, at du snarest muligt går ind på  https://mit.gl.org og skriver dit timetal pr. 1. august. Sekretariatets medarbejdere skal også afvikle ferie i den kommende tid, og derfor er det langt fra sikkert, at vi kan nå at rette dit kontingent, hvis vi får dine ændringer i sidste øjeblik. Så brug gerne 2 minutter nu på at tjekke dine oplysninger. Har du logget ind på  https://mit.gl.org i juli og tjekket/rettet, at dine medlemsdata er gældende pr. 1. august 2019, deltager du i lodtrækningen om is eller kage til dit lærerværelse i august! (Er du ledig, kan du i stedet vælge en boggave).

Hvis du betaler en for lav kontingentsats, kan det have betydning for dine muligheder for at få hjælp fra GL.

Fra 1. august 2019 justeres reglerne for at få kollektiv støtteordning. Det betyder bl.a. at medlemmer, der betaler en for lav kontingentsats, ikke kan få udbetalt støtte.

Den kollektive støtteordning er den ordning, som GL har til fastansatte medlemmer, som bliver uforskyldt ledige. De kan få op til 5.000 kr. om måneden som supplement til dagpengene. Medlemmer, der bliver afskediget 1. august 2019 eller senere, kan få udbetalt støtten et år fra første ledighedsdag (og ikke som tidligere udstrække beløbet over en længere periode). Medlemmer, der betaler et deltidskontingent, vil i fremtiden få en støtte, som modsvarer kontingentsatsen. Det betyder, at hvis man fx betaler 80% kontingent, kan man få 80% af støtten, altså ca. 4.000 kr. om måneden. Læs mere om den kollektive støtteordning her.

Med venlig hilsen og rigtig god sommer!
Gymnasieskolernes Lærerforening​

Emner:  
Interessent: