
Psykologhjælp
Forsikringen dækker forløb og behandling ved psykolog, fx forhold som stress, angst og depression. Behandlingen skal sikre, at du får det bedre og oplever fremgang. Der er krav om lægehenvisning/lægeanbefaling, medmindre der er tale om arbejdsrelateret stress.
Diagnose ved psykiater
Forsikringen dækker undersøgelse og udredning ved psykiater, når det ikke er muligt at få en tid i det offentlige sundhedsvæsen indenfor 10 hverdage. Udredningen består af en afdækning af din livssituation, dine vaner og dit behov for støtte.
Psykologisk krisehjælp
Forsikringen dækker konsultationer hos psykolog, hvis du har været involveret i eller overværet en af følgende hændelser, og det har medført en akut psykisk krise for dig, fx dødsfald i nærmeste familie eller livstruende sygdom hos dig eller din nærmeste familie.