Ændring af GL's love er vedtaget ved urafstemning

Afstemning
 

​UPDATE

Urafsstemningen er nu afsluttet:

3.501 medlemmer har været logget ind for at afgive en stemme ved urafstemningen, hvilket svarer til 27,9% af de 12.568 stemmeberettigede. 

3.385 medlemmer har afgivet en stemme, hvilket svarer til en stemmeprocent på 26,9%. Heraf har 2.905 stemt ja til lovændringerne, 286 har stemt nej og 194 har stemt blank. 

I alt har 3.191 stemt enten ja eller nej. GL's love. § 35. Stk. 1, tilsiger, at en lovændring forudsætter, at 2/3 af de afgivne stemmer går ind herfor. Blanke stemmer tæller ikke som afgivne stemmer. 

Da 2.905 medlemmer ud af 3.191 medlemmer har stemt ja, svarende til 91%, er lovændringen vedtaget.

urafstemning_love2023.png
Som medlem af GL skal du i perioden mandag den 16. januar kl. 08:00 til søndag den 29. januar kl. 23:59 stemme om ændringer af GL's love. Hovedbestyrelsen anbefaler dig at stemme ja. Det samme gør GL's repræsentantskab med stemmetallene 225 for, 4 imod og 3, der undlod at stemme. ​

​​Forslaget​

På forslag fra hovedbestyrelsen har GL's repræsentantskab veltaget en strukturændring i GL, som har som mål at styrke sammenhængskraften i organisationen, hvilket indebærer på den ene side at sikre den rette balance mellem at have fokus på de forskellige skoleformer; og på den anden side at vægte den tværgående interessevaretagelse og det samlende i organisationen.

Det betyder bl.a., at vi skal have øget fokus på de fælles og de tværgående problemer, hvilket vi bl.a. får ​gennem at sikre rammer, der giver mulighed for at få øget indsigt i og forståelse for hinandens situation på tværs af skoleformer.

Der er bred enighed i organisationen om, at det er vigtigt at fastholde en stærk lokal struktur, og at der skal være ordentlige rammer for at have en dialog på tværs i den decentrale struktur og mellem den decentrale og den centrale struktur.

Sidstnævnte kommer bl.a. til at ske med en sammensmeltning af lokaludvalget, områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier, områdebestyrelsen for private gymnasier og VUC-udvalget. Med det nye netværksudvalg, som sammensmeltningen kommer til at hedde, bliver der mulighed for et tæt samarbejde og videndeling på tværs af skoleformer. 

Det er disse strukturændringer, vi skal have forankret i GL's love. Strukturændringen betyder en del tilpasninger af lovene. Da der alligevel skulle ske så mange tilpasninger, har lovudvalget valgt også at kigge på de øvrige paragraffer. Derfor er den lovændringspakke, der skal stemmes om, en samlet gennemskrivning af lovene. Der er sket både indholdsmæssige ændringer, ændringer i rækkefølgen og redaktionelle ændringer, så lovene forhåbentlig er blevet lettere at tilgå for alle. 

De væsentligste ændringer: 

  1. Implementering af strukturændringen.

  2. Alle TR får adgang til repræsentantskabsmøder. Det har længe været et stort ønske fra TR på små institutioner. Der ændres dog ikke på, at det kræver, at man repræsenterer min. 15 medlemmer for at have stemmeret. Tillidsrepræsentanter kan fortsat indgå i valgforbund med tillidsrepræsentanter fra andre institutioner, hvis institutionen ikke i forvejen er repræsenteret i repræsentantskabet.

  3. Repræsentantskabet vil i fremtiden kunne ændre GL's love, uden at lovændringer skal sendes til urafstemning. Det vil dog være sådan, at et flertal i hovedbestyrelsen, en tredjedel af repræsentantskabet, eller 5% af medlemmerne kan kræve en urafstemning om lovene. Det er således hovedbestyrelsens vurdering, at hvis der er uenighed om en lovændring i organisationen, er der let adgang til at få den prøvet ved en urafstemning.

  4. I de nuværende love kan der opkræves kontingent tilbage fra den dag, hvor medlemmet kunne være blevet medlem. Sådan administreres det ikke, men nu bliver det fra den aktuelle indmeldelsesdato. Til gengæld vil det ikke være muligt, hvis 'skaden er sket', fx hvis en lærer har fået en klage på nakken før indmeldelse, at få hjælp.

  5. Der kommer lidt justeringer ift. valg til hovedbestyrelsen: lister, der allerede er repræsenteret i hovedbestyrelsen, skal ikke godkendes som opstillingsberettiget med stillere ved næstkommende valg. Antallet af kandidater pr. liste nedsættes fra 15 til 12 kandidater.

  6. Der er flere – mindre – ændringer, og en række sproglige forenklinger og præciseringer, som kan ses i det samlede lovforslag: FORSLAGET til lovændringer - vedtaget af REP nov. 2022.pdf

     
    Se introduktion til lovændringsforslaget: Introduktion til lovændringsforslaget.pdf

    I lovene henvises en række steder til udfyldende regler, som typisk hovedbestyrelsen fastlægger. Disse indgår ikke i urafstemningen, men er vedlagt for fuldstændighedens skyld. De kan ses her: ​Udfyldende regler.pdf

​Spørgsmål

Har du spørgsmål til afstemningen eller indholdet i lovene, er du velkommen til at kontakte Lotte Hornholt i sekretariatet på lh@gl.org eller tlf. 33 29 09 44.​​​

​STEM

Du afgiver din stemme ved at benytte det link, du har modtaget fra GL mandag den 16. januar 2023 (eller i en senere udsendt påmindelse)​. Mailen modtager du på den mailadresse, du har oplyst til GL. Modtager du ikke en mail, kan du kontakte Lotte Hornholt i GL's sekretariat på lh@gl.org. ​

Emner: GLs love
Interessent: