Mødet med kommunen

 
 

​​​​​​​​​​​K​ommunen skal løbende afholde samtaler med dig. Enten via telefonisk opfølgning, eller ved at du bliver indkaldt til samtaler med sagsbehandler i sygedagpengeafdelingen. Dette følger af Retssikkerhedslovens § 10-12.

Sygedagpengene kan maximalt udbetales i 22 uger (plus de 30 dage, arbejdsgiver er forpligtet til at betale, kaldet arbejdsgiverdage). Kommunen skal inden udløb af de 22 uger tage stilling til, hvad der videre skal ske i forhold til din sygemelding.

Her er nogle af de begreber og emner, som kommunen skal forholde sig til i forbindelse med din konkrete sygemelding:

Uarbejdsdygtighed - delvis raskmelding
Du er at betragte som uarbejdsdygtig  (Sygedagpengelo​vens § 7),  når du ud fra en samlet vurdering er afskåret fra at varetage dine hidtidige arbejdsfunktioner.

I de første 3 måneder skal kommunen – som udgangspunkt – vurdere din uarbejdsdygtighed i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Det betyder, at der er tale om uarbejdsdygtighed, hvis du er ude af stand til at udføre noget af det arbejde, som ligger inden for dit hidtidige arbejdsområde.

Hvis arbejdsgiveren har mulighed for at sætte dig til andet arbejde inden for dit fagområde, som ikke hindres af sygdommen, kan du ikke længere anses for uarbejdsdygtig, uanset om du fortsat er fraværende.

Efter 3 måneders sygefravær skal kommunen vurdere din uarbejdsdygtighed i bredere forstand. Det vil sige i forhold til hele din uddannelse og beskæftigelsesområde. Det betyder, at du kun betragtes som uarbejdsdygtig, når sygdommen afskærer dig fra at påtage dig arbejde, som anses for passende.  Uarbejdsdygtighed vurderes efter 3 måneder uafhængigt af, om du fortsat får løn fra arbejdsgiveren eller er opsagt.​

Revurderingstidspunkt​​
Udbetalingen af sygedagpenge stopper ved udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder.

Inden udløb af de 22 uger skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation (Sygedagpengelovens § 24)

I følge sygedagpengeloven forudsættes det, at kommunen træffer afgørelse om forlængelsesmulighederne inden revurderingstidspunktet. Hvis kommunen ikke har et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag til at kunne træffe afgørelse i sagen på revurderingstidspunktet, men at kommunen afventer oplysningerne, som er af betydning for afgørelsens resultat, kan sygedagpengeudbetalingen ikke stoppes.

Det er således uden selvstændig betydning, om det er fordi der afventes lægelige oplysninger, eller om det er af administrative grunde, det ikke har været muligt at træffe afgørelse. Sygedagpengeudbetalingen skal fortsætte, indtil der er truffet en gyldig afgørelse om standsning af udbetalingen.

Læs principafgørelse 75-15 fra Ankestyrelsen

Forlængelse af sygedagpenge

følge sygedagpengelovgivningen er det muligt for kommunen i visse tilfælde at forlænge udbetalingen af sygedagpengene. Her henvises til paragraf 27 i sygedagpengeloven:

§27.1.1: På det foreliggende grundlag anses det for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

§27.1.2:  Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Sygedagpengeperioden kan forlænges i op til 69 uger.

Ad §27.1.2: Der skal være et sikkert behov for afklaring af arbejdsevne. Der skal også være en klar forventning om, at denne afklaring kan afsluttes inden for 69 uger. Det er ikke et krav, at helbredstilstanden er stationær, men det er en betingelse, at helbredstilstanden er tilstrækkeligt afklaret til, at den fremtidige udvikling i helbredstilstanden er rimelig forudsigelig.

§27.1.3: Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoprette erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger, regnet fra revurderingstidspunktet.

Ad §27.1.3: Der er alene tale om en lægelig vurdering, og at lægen vurderer, at den sygemeldte kan vende tilbage til normal erhvervsmæssig beskæftigelse. Kommunen vil anmode behandlende læge eller privatpraktiserende læge om en konkret tidsangivelse for, hvornår fuld arbejdsdygtighed forventes at være til stede. I de 134 ugers forlængelse indgår ikke ventetid på behandling på offentligt sygehus. 

§27.1.4: Kommunen har vurderet, at sagen skal behandles i Rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Ad §27.1.4: Jobcentret har på baggrund af den sygemeldtes helbredstilstand og mulige nedsatte funktionsevne vurderet, at tilbagevenden til ordinær beskæftigelse ikke længere er sandsynligt. Sagen skal hurtigst muligt gøres klar til, at Rehabiliteringsteamet i kommunen kan behandle sagen i forhold til indstilling til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. (Der er ingen tidsbegrænsning, men det skal ske hurtigst muligt).

§27.1.5: En læge har vurderet, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.

Ad §27.1.5: Der skal være tale om en lægefaglig vurdering af den samlede helbredsmæssige situation hos den sygemeldte. Denne forlængelsesmulighed gælder ikke kun aktuelt livstruende, men også livstruende, alvorlige lidelser i tidligere sygdomsfaser, hvor der ikke er klarhed over sygdommens forløb. Der er tale om tidsubegrænset forlængelse af sygedagpengene, men der skal stadig ske løbende opfølgning. Enten i samarbejde med borgeren eller i samarbejde med lægefagligt personale. 

§27.1.6: At der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller Lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Ad §27.1.6: Der skal være en sammenhæng mellem sygdom og arbejdsskade/arbejdsulykke. Anmeldelsen af arbejds skade/arbejdsulykke skal være indgivet inden udløb af sygedagpengeperioden på de 22 uger. Sygedagpenge kan forlænges, indtil Arbejdsmarkedserhvervssikring har truffet afgørelse om erhvervsevnetab, både midlertidig eller varig afgørelse. 

§27.1.7: Når der er modtaget ansøgning om førtidspension efter § 17 stk. 2. pkt. 1 i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres, og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jfr. §18 stk. 2, pkt. 2, i Lov om social pension.

Ad §27.1.7: Ansøgningen anses af kommunen for at være indgivet, når der er en klar anmodning fra borgeren om, at kommunen alene tager stilling til førtidspension på baggrund af det foreliggende oplysningsgrundlag, der er omkring borgeren.  Det samme gælder oplagte sager om førtidspension, som ikke først skal omkring Rehabiliteringsteamet. Disse regler gælder ikke for ansøgning om senior førtidspension. ​

Jobafklaringsforløb
Et jobafklaringsforløb tildeles, hvis den sygemeldte ikke kan få forlænget sygedagpengene, men fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom.

Et jobafklaringsforløb består dels af udbetaling af ressourceforløbsydelse samt dels af iværksættelse af en tværfaglig indsats (af tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud , samt evt. indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven) rettet mod at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet.

Beløbsstørrelsen af ressourceforløbsydelsen er afhængig af egne indtægter.

Indholdet i forløbet afhænger af den enkelte borgers konkrete behov for indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter sygedagpengeloven og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Indsatsen i jobafklaringsforløbet skal være individuelt tilpasset den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand samt kunne bidrage til at bringe personen i arbejde eller uddannelse. Indsatsen må ikke forringe borgerens helbredstilstand, og den konkrete indsats skal vurderes at være hensigtsmæssig for borgeren og dennes situation i forhold til at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet, herunder gradvis tilbagevenden, og med inddragelse af arbejdsgiveren.

Hvis borgeren fortsat er ansat, og arbejdsgiver udbetaler fuld løn under sygdom, vil det være arbejdsgiver, der får refusion i form af ressourceforløbsydelsen.​​

Revalidering
Har du, grundet helbredsmæssige problemer (sygdom, følger efter arbejdsskade eller andet), ikke længere mulighed for at varetage det arbejde, du indtil nu har haft, kan der være mulighed for at søge om revalidering. Dette kan være en hjælpende hånd til, at du igen bliver i stand til at få et almindeligt job og forsørge dig selv.

Betingelsen for bevilling af revalidering er, at du har nedsat arbejdsevne som følge af fysisk, psykisk sygdom og/eller af social karakter. Nedsættelsen skal medføre, at du ikke kan klare et arbejde uden hjælp.

Du kan selv søge om revalidering, men typisk vil det være i forbindelse med en længere sygemeldingsperiode, at kommunen undersøger og vurderer, om revalidering vil være det rette tilbud til dig i den situation, du er kommet i.

Revalidering har det formål at få dig hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Et revalideringsforløb kan som udgangspunkt vare op til max. 5 år.

Kommunen vil i samarbejde med dig udarbejde en konkret jobplan, der skal have følgende indhold:

  • Hvilken uddannelse forløbet vil indeholde, eller
  • Undervisning eller kurser, som du skal deltage i, eller der kan være tale om
  • Optræning eller oplæring hos en arbejdsgiver, eller
  • Arbejdsprøvning, for at se om du med dine eksisterende kvalifikationer vil kunne bestride et andet arbejde, eller det kan i helt særlige situationer være
  • Hjælp til at etablere selvstændig virksomhed.

Jobplanen vil meget ofte tage udgangspunkt i de kompetencer og erfaringer, som du allerede har, kombineret med at planen samtidig også skal tage hensyn til de helbredsmæssige udfordringer, der kan være for dig.

Under en revalideringsperiode vil du som udgangspunkt modtage revalideringsydelse. Størrelsen på ydelsen afgøres blandt andet af, hvilken alder du har, og om du har børn under 18 år.

Ring eller skriv til GL´s socialrådgiver, hvis du ønsker at vide mere. Du kan ringe på 33 29 09 84 eller skrive til: cbn@gl.org

Fleksjob/senior-fleksjob

Fleksjob er job til personer med varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, som ikke kan fastholde eller opnå beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet.

Et fleksjob er et almindeligt arbejde i en privat eller offentlig virksomhed og er omfattet af overenskomster og lønmodtagerlovgivning.

Hvis du har behov for et fleksjob, skal du kontakte dit kommunale Jobcenter. Jobcenteret afklarer arbejdsevnen og udarbejder sammen med dig en rehabiliteringsplan, som behandles i kommunens rehabiliteringsteam

Kommunen skal ikke isoleret set vurdere det antal timer, som du kan være på arbejdet i. Kommunen skal også konkret gå ind og vurdere den effektivitet, du kan arbejde med.

Arbejdseffektivitet svarer til det antal opgaver, du kan få fra hånden i løbet af arbejdsdagen, sammenlignet med hvad en "rask" kollega får fra hånden. 

Fleksjob i eksisterende job

For borgere, der ønsker/kan få ansættelse i eksisterende stilling, omtales fleksjobbet som et fastholdelsesfleksjob. Her er det, i princippet et ufravigeligt krav, at arbejdsgiver og lønmodtager kan aflevere en grundig beskrivelse, der angiver, hvilke tiltag der er gjort på arbejdspladsen for at bevare dig i ansættelsen, og hvornår disse er foretaget.

Man kan i princippet først ansættes i fleksjob i sit nuværende job på arbejdspladsen, når man har været ansat det samme sted i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel eller på særlige vilkår (samtidig skal personen opfylde betingelserne for et fleksjob).

LOVÆNDRING pr. 1/1-2020:
Personer med mindre end 6 år til folkepensionsalderen vil være fritaget dokumentationskravet på de 12 måneders arbejde under overenskomstens sociale kapitler. Det betyder, at seniorer, som opfylder de almindelige betingelser for fleksjob, med det samme kan starte i et fastholdelsesfleksjob på den arbe jdsplads, hvor de arbejder.

Bevillingsperiode

Uanset om der er tale om almindeligt fleksjob eller fastholdelsesfleksjob er det det kommunale rehabiliteringsteam, der vurderer og indstiller til bevilling eller afslag på fleksjob.

Kommunen bevilliger fleksjobbet for op til fem år ad gangen. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilliget et permanent fleksjob.

De nuværende fleksjobsregler betyder, at arbejdsgiveren kun betaler løn inklusiv pension for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder. Kommunen supplerer medarbejderens løn fra arbejdsgiver med et flekslønstilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten fra arbejdsgiver.

Der indbetales til ATP af det kommunale flekslønstilskud.

Ledige fleksjobbere har pligt til at være aktivt jobsøgende, deltage i kontaktsamtaler på jobcentret og have deres CV på jobnet. 

For fleksjob, der er bevilget før 1. januar 2013, gælder

Personer, som er ansat i fleksjob før 1. januar 2013, fortsætter i deres fleksjob på hidtidige vilkår.

Hvis en person i fleksjob efter 1. januar 2013 skifter fleksjob, etableres jobbet på de nye betingelser, som trådte i kraft med reformen pr. 1. januar 2013.

Huskeliste i forbindelse med overvejelser om fleksjob

  • Undersøg - evt. via tillidsrepræsentanten - om skol en er åben for at etablere et fleksjob og/eller en ansættelse efter det sociale kapitel.
  • Læs, hvordan du forbereder møde med kommunen
  • Kontakt din bopælskommune, der skal behandle en anmodning og bevilge fleksjob.
  • Kontakt MP-Pension og Magistrenes Arbejdsløshedskasse vedr. dine fremtidige forhold vedr. pension, arbejdsløshedsforsikring og efterløn.
  • Kontakt GL´s socialrådgiver, Camilla Beyer-Nielsen, hvis der i øvrigt er spørgsmål du mangler svar på. Du kan ringe på 33 29 09 84 eller skrive til: cbn@gl.org. ​
Førtidspension

Kommer du i en situation, hvor dine helbredsmæssige udfordringer påvirker dig i en sådan grad, at du ikke længere kan klare at arbejde på almindelige vilkår eller i et fleksjob, vil jobcentret kunne undersøge, om der skal ske indstilling til førtidspension.

Denne vurdering sker, som oftest, på baggrund af et længerevarende sygemeldingsforløb. I dette forløb vil kommunen være forpligtet til at undersøge, om alle muligheder for, om du kan varetage et arbejde, også på ganske få timer om ugen, er helt udelukket. (Lov om Social Pension § 16, stk. 3)

Hvis sagsbehandleren når frem til denne konklusion på din samlede situation, skal sagsbehandleren indstille til Rehabiliteringsteamet i kommunen. Dette team vil så foretage en tværfaglig helhedsvurdering af din samlede livssituation.

Dette møde i rehabiliteringsteamet kan ikke foregå uden din deltagelse.

Vær opmærksom på, at hvis du er under 40 år, så er muligheder for at få tilkendt førtidspension meget begrænset.

Det kommunale Rehabiliteringsteam  har ikke selvstændig kompetence til at træffe beslutning om, om du skal tilkendes førtidspension. Rehabiliteringsteamet kan alene drøfte og forholde sig til, om alle muligheder der er for at fastholde dig i arbejde eller fleksjob er opbrugt. (Lov om Social Pension § 19 stk. 1)

Vurderer Rehabiliteringsteamet, at der ikke er udviklingsmuligheder i din samlede situation, kan teamet indstille til drøftelse og vurdering i det kommunale pensionsudvalg.

Her kan det blive lidt kringlet. For det pensionsudvalget egentlig skal tage stilling til er (Lov om socialpension § 18 stk. 1 + 2):

  • Er de enige med Rehabiliteringsteamet om, at alle muligheder er afprøvede og udtømte
  • At der ikke er nogen former for udviklingspotentiale i din arbejdsevne
  • At din samlede arbejdsevne, i forhold til hele arbejdsmarkedet, er ophævet.

Vurderer pensionsudvalget enighed heri, vil der faktuelt ske det, at der nu startes en konkret ansøgning om førtidspension op.

Du vil modtage et brev om, at kommunen nu vil gå i gang med denne proces.

Derefter har kommunen max. tre måneder til at foretage den endelige godkendelse af bevilling af førtidspension (Lov om socialpension § 21 stk. 1.)

Undtagelser

  1. I henhold til Lov om Social pension § 17 stk. 2 skal kommunen alene tage stilling til spørgsmålet om førtidspension, hvis borgeren udtrykker ønske om dette. De oplysninger, som Rehabiliteringsteamet skal forholde sig til, er de oplysninger, som foreligger på dette tidspunkt.
  2. I henhold til Lov om social pension § 18 stk. 2) kan sagen forelægges det Kommunale pensionsudvalg uden om Rehabiliteringsteamet, hvis sundhedskoordinatoren har udtalt sig, og vurderingen er, at det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, eller at personen er terminal syg. Du kan læse mere om Lov om social pension her.
  3. Seniorpension: Formålet er at sikre, at personer, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv, får en hurtigere og enklere adgang til pension. Læs mere om seniorpension her.


Du skal vide

Førtidspensionens størrelse afhænger af, om du er enlig, gift eller samlevende.

Du må gerne have indtægter ved siden af op til en vis grænse, uden at der bliver trukket i din førtidspension.  Det er Udbetaling Danmark, der kan lave beregning af, hvor meget du vil kunne få udbetalt i førtidspension. Du kan læse mere på www.borger.dk

Private forsikringer og/eller arbejdsgiverpensioner – herunder altså din pension i MP Pension – kan søges udbetalt, når du får tilkendt førtidspension af kommunen.​​

Seniorpension

Pr. 1. januar 2020 er der trådt en ny pensionsmulighed i kraft. Der er tale om seniorpension.

Den tidligere seniorførtidspension er pr. 31/12 2019 ophævet. Har du søgt om seniorførtidspension inden den 31/12 2019, vil din ansøgning skulle behandles efter de dagældende regler, og ikke efter de regler der beskrives i det følgende. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte GL´s socialrådgiver Camilla Beyer-Nielsen på cbn@gl.org .

Retten til den nye seniorpension er betinget af, at følgende krav er opfyldt:

  • Du skal have 6 år eller mindre, til du når folkepensionsalderen.
  • Du skal have mindst 20 års tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • Din arbejdsevne skal være væsentligt og varigt nedsat til højst 15 timer om ugen, i seneste job.
  • Arbejdsevnen skal vurderes efter det job, som du senest har været i stand til at varetage i mindst ca. 12 måneder.
  • Vurderingen af arbejdsevnen skal ske ud fra en individuel konkret helhedsvurdering. Der skal tages udgangspunkt i helbredsmæssige oplysninger om dine ressourcer og udfordringer i forhold til dit seneste job.
  • Ansøgning om seniorpension er ikke betinget af en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.

Du skal søge din bopælskommune om seniorpension.

På sigt vil ansøgningen skulle varetages af en central myndighed i statslig regi.

Får du afslag på seniorpension af din kommune, vil du få mulighed for at få genoptaget din sag, når kompetencen til at træffe afgørelse om seniorpension overgår til den centrale myndighed.

Det er på nuværende tidspunkt endnu uklart, hvornår opgaven overgår til den statslige myndighed.

Økonomi

Det beløb, du vil kunne få i seniorpension, svarer til satserne for førtidspension. I 2020 er satserne:

Enlige: 19.092 kroner.

Gifte og samlevende: 16.229 kroner.

Beløbet er skattepligtigt og til en vis grad afhængigt af eventuel anden indtægt.

(Da hele lovbearbejdningen endnu ikke er færdig, er det på nuværende tidspunkt kun muligt at henvise et udkast til den kommende bekendtgørelse  på området.)​

Aftale ved kronisk sygdom

Hvis du lider af en langvarig eller kronisk lidelse, som giver øget risiko for fravær, kan du og din arbejdsgiver søge kommunen om en §56-aftale.

Aftalen giver sygedagpengerefusion til din arbejdsgiver fra 1. fraværsdag på grund af din kroniske lidelse.

Betingelsen for at kommunen kan bevilge en sådan aftale er, at:

  • Der er risiko for, at du har øget sygefravær på grund af din kroniske lidelse. (Fraværet skal medføre, eller der skal være stor risiko for mindst 10 fraværsdage om året).
  • Du skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet.
  • Arbejdsgiveren allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i arbejdsgiverperioden (30 dage) for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder.
  • Sygefraværet skal være mindst 4 timer om ugen, for at kommunen kan udbetale refusion til arbejdsgiver.

Arbejdsgiverens ret til at få refunderet udbetalte sygedagpenge omfatter også dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser eller kontrolundersøgelser og eventuel nødvendig rekreation i forbindelse hermed.

En §56-aftale kan ikke bruges til at gå permanent ned i tid hver uge. Er der behov for dette, så kontakt GL´s socialrådgiver for en vejledningssamtale.

Hvor søger jeg?

Det er dig, der søger din bopælskommune om en sådan aftale. I praksis sker bevillingen til arbejdsgiver. En godkendt aftale er gældende for en periode på 2 år, hvorefter aftalen kan fornyes.

Hvordan fungere det i det daglige?

Du er nød til at melde dig syg grundet din kroniske lidelse. Du kontakter arbejdsgiver og melder dig syg på vanlig vis. Dette er, uanset om det drejer sig om få timer, 1 dag eller flere dages sygdom. Læs her, hvordan du sygemelder dig.

Arbejdsgiveren udbetaler løn til dig under sygefraværet. Herefter kan arbejdsgiver anmode refusion fra kommunen.

Hvad ved skift af arbejdsplads?

Hvis du får nyt arbejde, skal du søge om en ny aftale.

Hvis jeg kommer i fleksjob?

Der oprettes ikke en §56-aftale i fleksjob. Arbejdsgiver er berettiget til dagpengerefusion fra 1. fraværsdag for personer ansat i fleksjob.

Hvis jeg flytter til en ny kommune?

Flytter du til en ny kommune, skal du kontakte din nye kommune vedr. fortsættelse af aftale. Det er en god ide, at du selv har dine sagsakter ved kontakt med din nye kommune.​

​Generelle huskeregler i forhold til samarbejdet med kommunen
​Når du indkaldes til den kommunale opfølgningssamtale, er det en god ide, at du forbereder dig til dette møde, for du ​har selv et ansvar for at få oplyst kommunen om din situation. Vurdér hvilke oplysninger, som du synes, at det er relevant at give sagsbehandleren, så vedkommende får det rette billede af din helbredsmæssige situation. Det kan være læge- eller behandlingsaftaler, helbredsmæssige symptomer, hvordan du tackler dine symptomer etc.

Her er nogle spørgsmål, det kan være relevant at bruge i din forberedelse til møderne:

  • Hvordan ser dit arbejdsliv ud? 
  • Hvad er vanskeligt for dig arbejdsmæssigt at klare lige nu?
  • Hvad skal der til for, at du måske gradvist kan vende tilbage til arbejdet? 
  • Hvis du ikke er i arbejde, hvad skal der så til for, at du evt. kunne starte gradvist op i en arbejdspraktik?
  • Hvad er der konkret sket siden sidste samtale med sagsbehandleren?

Dette er blot nogle af de oplysninger, der vil være gode at forberede sig på inden mødet med kommunen. Tag en huskeseddel med, så du ikke i farten glemmer vigtige budskaber.

Hvad sker der på selve mødet med kommunen?
Under mødet med sagsbehandleren kan der blive anvendt en lang række af begreber og lovgivningsregler, som kommunen bruger. Du forventes ikke at kende til alle disse begreber og regler. Så er du i tvivl om, hvad det betyder for dig, så bed sagsbehandleren om at forklare dette nærmere.

Sagsbehandleren vil under mødet sørge for at få oplysninger om din situatio​​n, hvorfor det er godt at være forberedt.

Det er helt ok – og anbefalelsesværdigt – at bede om en opsummering af de aftaler, I har lavet undervejs i samtalen. Det er også ok at bede om kopi af de notater, der udfærdiges efter jeres samtale.

Her er nogle af de ting, som du skal være opmærksom på:

  • Du har ret til aktindsigt i de oplysninger, kommunen har om dig.
  • Kommunens svarfrister skal altid fremgå på kommunens hjemmeside. Ellers spørg efter dem.
  • Orientér dig om, hvilke tidsfrister kommunen giver til dig for at svare tilbage på kommunens henvendelser.
  • Skal du skrive til kommunen, og kender du ikke sagsbehandlerens navn eller mailadresse, så skriv til kommunens hoved-mailadresse sammen med en beskrivelse af din situation.
  • Bed altid om at få skriftlig besked fra kommunen.
  • Får du en mundtlig afgørelse, husk da altid at bede om at få den på skrift også.
  • Kommunen er forpligtet til skriftligt at oplyse dig om dine klagemuligheder og klagefrister.

Når kommunen sender dig en afgørelse, er det af stor betydning, at du kan dokumentere, hvilken dato du har modtaget afgørelsen. Kommunen kan vælge at sende afgørelsen på forskellig vis:

  • E-boks-besked – kommunen forventer, at du har afgørelsen samme dag
  • Med almindeligt brev – kommunen forventer, at du har afgørelsen efter 6 dage (Gem gerne kuverten for at kunne dokumentere, hvornår brevet er stemplet)
  • Sendt med quickpost – kommunen forventer, at du har afgørelsen efter 2 dage (Gem gerne kuverten for at kunne dokumentere, hvornår brevet er stemplet)

Der er 4 ugers klagefrist over kommunale afgørelser. Klagefristen udløber på fire ugers-dagen. Det vil sige samme ugedag som dagen, hvor du modtager afgørelsen.

Det er ok at udarbejde en kort, foreløbig klage, når afgørelsen er modtaget hos dig. Men husk, at dine yderligere uddybende klagekommentarer skal være sendt til kommunen, inden klagefristen på de 4 uger er udløbet.

Sker der nyt i dine situation, har du pligt til at informere kommunen om dette med det samme.


Emner: Sygdom
Interessent: Tillidsrepræsentant