​​​​​​​​​​​​​​​Indhold
Efterløn
​​Alderspension
Folk​epension
Læg budget for livet efter arbejdsmarkedet

Det forventes, at et større antal gymnasielærere også i de kommende år vil gå på pension på grund af alder. Nedenfor er derfor en kort gennemgang af dine økonomiske muligheder efter arbejdslivet.
Du er altid velkommen til at kontakte GL's sekretariat eller din pensionskasse, der for de fleste af GL's medlemmer, er AkademikerPension​ om dine muligheder.

Efterløn ↑

Hvornår man kan gå på efterløn afhænger af, hvornår man er født.

Efterlønnen ophører, når man når folkepensionsalderen, der ligeledes er afhængig af fødselsår.

Efterløn for lærere ved de gymnasiale uddannelser administreres normalt af Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA).

For at kunne få efterløn skal en række betingelser være opfyldt, heriblandt skal man være dagpengeberettiget og have betalt efterlønsbidrag. Man skal endvidere have et efterlønsbevis, der rekvireres i MA, der sender dig et ansøgningsskema kort før du når efterlønsalderen.

Søg straks om efterlønsbeviset – uanset om du ønsker at gå på efterløn eller ej, når du får brevet. Efterlønsbeviset er nemlig forudsætningen for, at du får adgang til de særligt gunstige rettigheder, der ligger i efterlønsordningen.

Desuden skal du ikke længere betale efterlønsbidrag, når arbejdsløshedskassen har udstedt dit efterlønsbevis.

For at kunne gå på fuld efterløn skal man inden for de sidste 3 år inden overgang til efterløn have haft 1924 timers arbejde (fuldtidsforsikret). Det er vigtigt at have i baghovedet fra 3 år før efterlønsalderen, hvis man vil ned i tid, gå på orlov el. lign. Såfremt man ønsker at gå på nedsat tid, vil det være hensigtsmæssigt at kontakte MA for at sikre, at nedgangen i arbejdstid ikke hindrer efterløn på et senere tidspunkt.

Efterlønnen har forskellig størrelse, alt efter om man vil gå på efterløn ved første lejlighed eller efter 2 år.

Hvis man venter 2 år med at gå på efterløn, er satserne højere. De højere satser og lempeligere modregningsregler i efterlønnen forudsætter, at man har haft arbejde 3.120 timer efter efterlønsbevisets modtagelse (den såkaldte 2-årsregel) og inden overgangen til efterlønnen tidligst 2 år senere. De gunstigere regler, hvis man går på efterløn, efter 2 år eller flere år forudsætter, at man har søgt om og fået udstedt efterlønsbevis, og har haft beviset i mindst 2 år.

Hvis man trækker sig delvist tilbage fra arbejdsmarkedet eller undlader efterløn, har man ret til en skattefri præmie, forudsat at man opfylder den såkaldte 2-årsregel. Hver gang man herefter har arbejdet 481 timer (svarer til et kvartals arbejde på fuld tid), har man optjent 13.042 kr. (2016-tal gældende for en fuldtidsforsikret). Der kan højst optjenes 12 kvartaler. Altså i alt 156.504 kr. Den skattefri præmie udbetales i forbindelse med overgang til folkepension. Husk at gemme lønsedler til dokumentation for, at du opfylder arbejdskriteriet.

Henvend dig til din A-kasse, normalt  Magistrenes Arbejdsløshedskasse, for at afklare betingelserne for ret til efterløn. (Nogle medlemmer har anden A-kasse end Magistrenes).

Alderspension ↑

De fleste lærere ved de gymnasiale uddannelser har deres pension i Akademiker Pension, hvor du kan få flere informationer om din pensionsopsparing. Nogle lærere kan have opretholdt medlemskabet i en anden pensionskasse, fx jurister og økonomer eller ingeniører i P+​.

Det er muligt at få løbende udbetaling af alderspension fra det fyldt 60 år, (hvis din pensionsordning er oprettet før 1. maj 2007).
Ligeledes er det muligt at få udbetalt alderssum (tidligere benævnt engangsydelse) fra det fyldte 60 år. Alderssummen er også mulig at få udbetalt, selv om man ikke går på pension, eller uden at man iværksætter løbende udbetaling af alderspension.

Folkepension ↑

Fra 2019 og frem hæves folkepensionsalderen gradvist.

Personer, der ved udgangen af 2012 var fyldt 59 år (født 31. december 1953 eller tidligere) når folkepensionsalderen som 65-årige.

For andre forhøjes folkepensionsalderen:

Folkepensionen består af et grundbeløb og et tillæg.

Grundbeløbet er på 72.756 kr. om året (2016) og er ens for enlige og for gifte.

Hertil kommer et pensionstillæg på op til 76.788 kr./år for enlige/reelt enlige og 37.632 kr./år for gifte/samlevende (begge 2016-beløb).

Pensionstillægget reduceres, eller bortfalder helt, hvis folkepensionisten har indtægt, f.eks. fra pensionskasse eller ATP. Det vil for en pensioneret gymnasielærer sige, at der foretages fradrag i pensionisttillægget subsidiært det bortfalder helt.
Grundbeløbet reduceres kun ved arbejdsindtægt på over 310.000 kr., idet grundbeløbet helt bortfalder ved en arbejdsindtægt på 546.500 kr. eller derover.

Du kan orientere dig nærmere om folkepension på borger.dk.

Læg budget for livet efter arbejdsmarkedet ↑

Du har mulighed for at få et samlet overblik over din økonomi efter at du har forladt arbejdsmarkedet ved at gå ind på www.pensionsinfo.dk, hvor de forskellige ydelser fra det offentlige kan samarbejdes med dine private pensionsordninger, idet egne pensionsordningers eventuelle indvirken på størrelsen af det offentliges ydelser beregnes automatisk. Du kan selv indtaste oplysningerne fra den pensionsoversigt, du har fået tilsendt fra pensionskassen. Anvendelse af pensionsinfo er gratis, men kræver Nem-ID.​