Overblikket over OK24 for gymnasiale lærere

Info
 
​​​​
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​OK_2024_logo_stor.png​​​​

Overenskomsten dækker perioden 1. april 2024 til 31. marts 2026. Der er aftalt en ramme på 8,8%, og den største lønstigning kommer 1. april 2024 på 5,89%. Aftalen forbedrer reallønnen med 3,5% over de to år.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Indholdsfortegnelse

Lønstigninger

Rammen er forhandlet til 8,8 %. Der er aftalt generelle lønstigninger 1. april 2024 på 5,89% ​(inkl. reguleringsordningen) og 1,7% i 2025.

Den samlede ramme 

Økonomisk ramme på 8,80 pct. med reststig​ning på 0,0 pct. i 2024 og 0,4 pct. i 2025, fordelt på underliggende elementer

 Pct.
 1. april 2024

 1. april 2025

 1. november 2025
 I alt
1. Generelle lønstigninger4,83​1,27
0,206,30
2. Andre formål0,11
0,89-1,00
3. Skøn for reguleringsordning1,060,04-1,10
4. Skøn for reststigning0,000,40-0,40
5. Økonomisk ramme 6,00 2,60 0,20 8,80
Privat lønskøn 5,40 3,40 8,80
Skønnet inflation 2,80 2,10 4,90
Forventet reallønsforbedring* 3,20 0,30 3,50

Anm.: *Den forventede reallønsforbedring er beregnet på baggrund af den samlede økonomiske ramme ekskl. reststigning.

Forudsætninger for rammen
  • Reguleringsordningen baseres på det implicitte lønindeks 1. april 2024.
  • Reguleringsordningen videreføres baseret på det standardberegnede lønindeks med udmøntning pr. 1. april 2025.
  • Reststigningen forudsættes til 0,0 pct. i 2024 og 0,4 pct. i 2025.
  • Rammen medfører et overhæng på 0,65 pct. i 2026.
  • Skøn for den private lønudvikling fra økonomisk Redegørelse, december 2023.​​


Reguleringsordningen, som skal sikre, at der er en parallelitet mellem lønstigningerne på det private og offentlige arbejdsmarked, fortsætter. Det har i forhandlingerne været drøftet indgående, om man skal fortsætte med det nuværende lønindeks (det såkaldt implicitte lønindeks), eller om man skulle skifte til det det standardberegnede lønindeks. Resultatet af forhandlingerne er, at reguleringsordningen 1. april 2024 beregnes på det implicitte lønindeks, mens man pr. 1. april 2025 skifter til det standardberegnede lønindeks. Fordelen ved at skifte lønindeks er, at det nuværende ikke tager højde for, at staten ansætter flere højtlønnede, hvorved de samlede lønomkostninger stiger, selv om den enkelte medarbejder ikke får mere i lønposen. Ved at skifte indeks tages der højde for, hvilke typer medarbejdere der er ansat, og dermed vil reguleringsordningen udvise et mere retvisende billede, som sikrer parallelitet mellem lønudviklingen på det private og offentlige arbejdsmarked.

For at understøtte balancen mellem den statslige og private lønudvikling er parterne enige om, at når lønudviklingen fra 3. kvartal 2024 til og med 2. kvartal 2025 er kendt, at optage forhandlinger mhp. i indeværende overenskomstperiode ekstraordinært at håndtere evt. ubalance mellem den statslige og private lønudvikling. Udmøntningen af en evt. ekstraordinær håndtering sker sammen med de aftalte generelle lønforbedringer på 0,2% den 1. november 2025.

Herudover indeholder forliget …

Pension 

Der blev på CFU-bordet aftalt organisationspuljer. I AC, og dermed blandt AC-organisationerne, er det aftalt at anvende midlerne til at øge pensionsprocenten. Pensionen stiger med 0,97 procentpoint pr. 1. april 2025 for alle statsansatte akademikere. Således indbetales et samlet pensionsbidrag på 18,07%, hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget bidrag. 

Den enkelte ansatte kan fra 1. april 2025 vælge, om den del af pensionsbidraget, der overstiger 15%, helt eller delvist skal indbetales som pension, udbetales som løn eller indbetales af skolen til en opsparingsordning i tilknytning til pensionsordningen, som medarbejderen kan hæve på et tidspunkt. 

Den ansatte får også ret til at få indbetalt et ekstraordinært bidrag til sin pensionsordning, mod at lønnen samtidig reduceres tilsvarende. 

Medarbejdere, der er fyldt 62 år, kan aftale en særlig fastholdelsesbonus med skolens ledelse.

Øget fleksibilitet - opsparing af frihed 

Fra 1. maj 2025 kan medarbejdere vælge at opspare frihed til senere afvikling, fx i forbindelse med indkøring af børn i institution, pasning af syge forældre og længere ferierejser. Den opsparede frihed kan afvikles i timer eller dage.

Opsparingen kan bestå af godtgørelse af merarbejde og særlig feriedage.

Medarbejderen skal meddele ledelsen om opsparing inden afspadseringsfristens udløb. Ift. særlige feriedage skal meddelelse om opsparing ske inden 1. september i afholdelsesperioden for særlige feriedage.

Der kan til enhver tid maksimalt være opsparet frihed svarende til 15 dage, heraf maksimalt 8 dage i godtgørelse for merarbejde.

Barsel 

Lønretten til far/medmor øges med 3 uger i fraværsperioden efter den 10. uge efter fødslen. Tilsvarende øges antallet af uger til adoptanter med 3 uger i alt.

Parterne er enige om at øge lønretten til forældre med to eller flere børn ved samme fødsel (flerlingeforældre) med 13 uger til hver under forudsætning af, at lovforslag nr. L 96 om ændring af barselsloven som fremsat vedtages i sin helhed. Tilsvarende gælder for flerlingeadoptanter, når børnene ved modtagelsen er under 1 år.

Parterne er også enige om at øge lønretten til forældre, hvor barnet kun har én forælder på tidspunktet for fødslen (soloforælder) med 10 uger. Tilsvarende gælder for adoptanter, når barnet kun har én forælder ved modtagelsen.

Forhøjelse af særlig feriegodtgørelse 

Den særlige feriegodtgørelse forhøjes fra 1,5% til 2,02% pr. 1. april 2024. Samtidig ophører det særlige 'store bededagstillæg'.

Kompetenceudvikling 

Kompetencesekretariatet og Den Statslige Kompetencefond videreføres med samme økonomiske rammer som i de forløbne tre år. Det betyder, at der også i de kommende år vil være mulighed for at søge ekstra midler til kompetenceudvikling.

Lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø 

Den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø fortsætter også uændret i den kommende overenskomstperiode, så ledere på statslige arbejdspladser kan få efteruddannelse i at håndtere det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Tillidsrepræsentanter 

"Parterne er enige om, at et element i at understøtte opgaveløsningen og den gode arbejdsplads er et godt og konstruktivt samarbejde mellem tillidsrepræsentant og ledelse."

Pr. 1. april 2025 indsættes i aftale om tillidsrepræsentanter i staten mv. "På institutioner, der er placeret på flere geografisk spredte lokaliteter, eller hvor antallet af medarbejdere i en medarbejdergruppe er større end 100, er der pligt til at optage forhandling med henblik på at indgå aftale om tillidsrepræsentantstrukturen, herunder antallet af tillidsrepræsentanter pr. medarbejdergruppe, hvis en af parterne anmoder herom."

Som cirkulærebemærkning indsættes: "Opmærksomheden henledes på, at det kan aftales, at der ikke vælges suppleanter. Aftale om tillidsrepræsentantstruktur indgås mellem institutionen og repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation. Parterne er enige om, at forhandlings- og aftaleretten i videst muligt omfang skal delegeres til det lokale niveau. Hvis der ikke kan opnås enighed, kan hver af parterne vælge at inddrage de centrale parter med henblik på at fremme indgåelse af en lokal aftale."

Pr. 1. april 2024 indsættes i aftale om tillidsrepræsentanter i staten mv. "Tillidsrepræsentanten gives mulighed for at mødes med nyansatte medarbejdere i arbejdstiden."

Pr. 1. april 2024 ændres i aftale om tillidsrepræsentanter mv. til: "Efter nyvalg og genvalg drøfter ledelsen og tillidsrepræsentanten, hvorledes tidsforbruget til tillidsrepræsentantens sædvanlige opgaver og de opgaver, der følger af hvervet som tillidsrepræsentant, normalt skal fordeles, herunder behovet for en reduktion af de sædvanlige opgaver. Tilsvarende gælder, hvis der opstår ændringer i omfanget af tillidsrepræsentantarbejdet, dog normalt mindst én gang årligt."

Som cirkulærebemærkninger indsættes: "Vilkårene for tillidsrepræsentanternes tidsanvendelse i forbindelse med hvervets udførelse skal løbende overvejes med henblik på at sikre den enkelte tillidsrepræsentant den nødvendige og tilstrækkelige tid til varetagelse af hvervet. Som en naturlig del af overvejelserne bør hensynet til tillidsrepræsentantens arbejdsplads – herunder også varetagelsen af tillidsrepræsentantens normale arbejdsopgaver, når denne er fraværende for at udøve sit hverv – inddrages. Det er ledelsens såvel som tillidsrepræsentantens ansvar, at den løbende dialog om tidsforbruget til de opgaver, der følger af hvervet som tillidsrepræsentant, finder sted."​

Videreudvikling af statens nye lønsystemer 

Periodeprojektet, der blev aftalt ved OK21, fortsætter, og i den kommende periode skal der ses på, hvordan et nyt lønsystem kan forbedres og videreudvikles. AC og Medarbejder- Kompetencestyrelsens drøftelser vil tage udgangspunkt i, hvordan den lokale løndannelse kan anvendes på en måde, som i højere grad understøtter de lokale parters behov og ønsker, bl.a. ved afspejling af arbejdspladsens opgaveløsning og medarbejdernes ansvar, kompetencer og præstationer.

Udviklingsfond til at understøtte den danske model 

Pr. 1. januar 2026 etableres en udviklingsfond, som skal understøtte fortsat udvikling af den danske aftalemodel på det statslige område. Fonden skal bidrage til parternes arbejde med at forhandle, udvikle, vedligeholde og håndhæve overenskomster og aftaler, bl.a. med understøttelse af lokalt samarbejde, fx uddannelse af tillidsrepræsentanter.

Samarbejde om implementering og brug af AI 

Kunstig intelligens (AI) vil de kommende år påvirke arbejdsmarkedet, og derfor iværksætter parterne et samarbejde om at igangsætte en flersporet indsats i overenskomstperioden. Indsatsen skal danne udgangspunkt for drøftelser af relevante aftaler og bidrage til, at implementering og brug af kunstig intelligens på de statslige arbejdspladser sker på en hensigtsmæssig måde.

 

Det særlige for gymnasielærere

Arbejdstid for alle gymnasiale lærere 

Ved OK21 blev der for første gang siden OK13 aftalt forbedringer af, hvordan arbejdstid håndteres på de gymnasiale uddannelser. Det var en landvinding, og GL har siden 2021 arbejdet for at få de nye regler til at fungere på alle de gymnasiale arbejdspladser.

Der er med OK24 sket en lille forbedring i formuleringen om jævn arbejdsbelastning (Det nye er markeret med en understregning sidst i afsnittet):

"Der skal være løbende dialog mellem leder og underviser samt godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal. De godkendte timer danner grundlag for opgørelsen af det samlede timeforbrug i normperioden ved dennes afslutning, men udgør ikke en endelig stillingtagen til eventuelt merarbejde, [jf…] Leder og underviser drøfter arbejdets omfang, hvis det samlede timeforbrug i et kvartal overstiger den normale arbejdstid i gennemsnit pr. uge og eventuelt behov for at ændre i opgaveporteføljen for at sikre sammenhæng mellem opgaver og tid."

Dermed er det præciseret, at målet er, at der skal være sammenhæng mellem opgaver og tid; er der ikke det, må der ses på opgaveporteføljen. Således er det tydeliggjort, at i samtalen mellem lærer og leder er udsagn som 'nu må vi se' og 'det udligner sig nok' ikke acceptable. Der skal være en seriøs drøftelse, og der er klarere krav til indholdet af drøftelsen, herunder tilpasning af opgaven, hvis der ikke er sammenhæng mellem opgaver og tid. Ændringen træder i kraft 1. april 2024.

 

Omlægning af centralt samlingspasningstillæg til forhøjelse af pensionsprocenten 

For gymnasielærere på det almengymnasiale område har GL aftalt en "Konvertering af tillæg til forhøjelse af pensionsprocent", som det hedder i protokollatsprog. Arbejdsgiver havde bl.a. stillet krav om omlægning af tillægsstrukturen (overenskomstens §8) og ophævelse af §4 om tidsbegrænset ansættelse på det almengymnasiale område. Det har været afgørende for GL ikke at forhandle nogen medlemmer ned i løn, ikke at forhandle værdi væk fra overenskomsten og bevare §4, som giver ikke-fastansatte en grad af beskyttelse mod vilkårlighed. For arbejdsgiverne var det især vigtigt, at der blev kigget på de særlige, centralt aftalte tillæg. Resultatet af forhandlingerne blev, at tillægget for samlingspasning udfases, men medarbejdere, der pr. 1. april 2024 modtager samlingspasningshonorar fastholder dette som personligt tillæg, så længe de bliver i deres nuværende ansættelse. Dermed er det sikret, at ingen går ned i løn.

Pengene fra udfasningen bruges til at finansiere en forhøjelse af pensionsprocenten for lærere på denne overenskomst fra 16,8 til 17,1%, da pensionsprocenten har været lavere end for andre statsansatte akademikere.

 

Forligsteksterne 

Den videre proces 

Resultatet er blevet så acceptabelt, at Akademikernes Forhandlingsudvalg, hvor GL er repræsenteret med formand Tomas Kepler, har sagt ja ved bordet. For GL's vedkommende skal GL's hovedbestyrelse (12. februar) og dernæst repræsentantskabet (6. marts) forholde sig til resultatet, hvorefter det kommer til urafstemning blandt GL's medlemmer. GL's afstemning indgår i den samlede stillingtagen i Akademikerfællesskabet. Der skal stemmes om det samlede resultat for alle offentligt ansatte akademikere. (Forhandlingerne på det kommunale og regionale område gennemføres efter de statslige forhandlinger.

Emner: Overenskomst; OK24 nyhed
Interessent: