OK24 er landet

Nyhed; Overenskomst
 
Søndag den 11. februar 2024 blev overenskomstforhandlingerne på statens område afsluttet efter et langt og intenst forhandlingsforløb, hvor de afsluttende forhandlinger tog 7 dage. Det bliver en toårig overenskomst med en ramme på 8,8%. Den største lønstigning kommer allerede 1. april 2024 med 5,89%. Aftalen forbedrer reallønnen med 3,5% over de to år.

​​Søndag eftermiddag blev der landet et forlig på statens område. Det betyder, at rammerne for arbejdsvilkårene for alle statsansatte er aftalt for de kommende to år, frem til 31. marts 2026.

Øverst på akademikerfællesskabets dagsorden har der stået løn. Det har været helt afgørende at sikre en palallel lønudvikling med den private sektor, herunder at indhente det reallønstab, der fulgte i hælene på den store inflation sidste år.

Den samlede økonomiske ramme for forhandlingerne samt sikring af et retvisende beregningsgrundlag til reetablering af parallelitet mellem offentlige og private lønninger har således været helt afgørende for forhandlerne.

Resultatet er blevet så acceptabelt, at Akademikernes Forhandlingsudvalg, hvor GL er repræsenteret med formand Tomas Kepler, har sagt ja ved bordet. For GL's vedkommende skal GL's hovedbestyrelse (12. februar) og dernæst repræsentantskabet (6. marts) forholde sig til resultatet, hvorefter det kommer til urafstemning blandt GL's medlemmer. GL's afstemning indgår i den samlede stillingtagen i Akademikerfællesskabet. Der skal stemmes om det samlede resultat for alle offentligt ansatte akademikere. (Forhandlingerne på det kommunale og regionale område begynder i den kommende uge).

Doorstep OK24.jpg

Lønstigninger

Rammen er forhandlet til 8,8 %. Der er aftalt generelle lønstigninger 1. april 2024 på 5,89% (inkl. reguleringsordningen) og 1,7% i 2025.

Den samlede ramme

Økonomisk ramme på 8,80 pct. med reststigning på 0,0 pct. i 2024 og 0,4 pct. i 2025, fordelt på underliggende elementer

     
Pct.

1. april

2024

1. april

2025

1. november 2025
I alt

1. Generelle lønstigninger4,831,270,206,30
2. Andre formål0,110,89-1,00
3. Skøn for reguleringsordning1,060,04-1,10
4. Skøn for reststigning0,000,40-0,40
5. Økonomisk ramme6,002,600,208,80
Privat lønskøn5,403,408,80
Skønnet inflation2,802,104,90
Forventet reallønsforbedring*3,200,303,50

Anm.: *Den forventede reallønsforbedring er beregnet på baggrund af den samlede økonomiske ramme ekskl. reststigning.

Forudsætninger for rammen

•    Reguleringsordningen baseres på det implicitte lønindeks 1. april 2024.

•    Reguleringsordningen videreføres baseret på det standardberegnede lønindeks med udmøntning pr. 1. april 2025.

•    Reststigningen forudsættes til 0,0 pct. i 2024 og 0,4 pct. i 2025.

•    Rammen medfører et overhæng på 0,65 pct. i 2026.

•    Skøn for den private lønudvikling fra økonomisk Redegørelse, december 2023.

 

Reguleringsordningen, som skal sikre, at der er en parallelitet mellem lønstigningerne på det private og offentlige arbejdsmarked, fortsætter. Det har i forhandlingerne været drøftet indgående, om man skal fortsætte med det nuværende lønindeks (det såkaldt implicitte lønindeks), eller om man skulle skifte til det, Danmarks Statistik udarbejder (det standardberegnede lønindeks). Resultatet af forhandlingerne er, at man i 2025 skifter til det standardberegnede lønindeks, og dermed skulle paralleliteten i lønstigninger mellem det offentlige og private arbejdsmarked blive bedre fra november 2025. Fordelen ved at skifte lønindeks er, at det nuværende ikke tager højde for, at staten ansætter flere højtlønnede, hvorved de samlede lønomkostninger stiger, selv om den enkelte medarbejder ikke får mere i lønposen. Ved at skifte indeks tages der højde for, hvilke typer medarbejdere der er ansat, og dermed vil reguleringsordningen udvise et mere retvisende billede, som sikrer parallelitet mellem lønudviklingen på det private og offentlige arbejdsmarked.

Herudover indeholder aftalen …

Aftalen indeholder bl.a. højere pension, forbedrede barselsvilkår, bedre rammer for at tilrettelægge fritid og et helt nyt element i form af en opsparingskonto, hvor man kan vælge mellem pension, løn og opsparing til perioder med videreuddannelse m.v.

Så snart aftalen er helt færdig, vil vi udfolde den på GL's hjemmeside gl.org. Følg med på hjemmesiden.

Det særlige for gymnasielærere

Arbejdstid for alle gymnasiale lærere

Ved OK21 blev der for første gang siden OK13 aftalt forbedringer af, hvordan arbejdstid håndteres på de gymnasiale uddannelser. Det var en landvinding, og GL har siden 2021 arbejdet for at få de nye regler til at fungere på alle de gymnasiale arbejdspladser.

Der er med OK24 sket en lille forbedring i formuleringen om jævn arbejdsbelastning (Det nye er markeret med en understregning sidst i afsnittet):

"Der skal være løbende dialog mellem leder og underviser samt godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal. De godkendte timer danner grundlag for opgørelsen af det samlede timeforbrug i normperioden ved dennes afslutning, men udgør ikke en endelig stillingtagen til eventuelt merarbejde, [jf…] Leder og underviser drøfter arbejdets omfang, hvis det samlede timeforbrug i et kvartal overstiger den normale arbejdstid i gennemsnit pr. uge og eventuelt behov for at ændre i opgaveporteføljen for at sikre sammenhæng mellem opgaver og tid."

Dermed er det præciseret, at målet er, at der skal være sammenhæng mellem opgaver og tid; er der ikke det, må der ses på opgaveporteføljen. Således er det tydeliggjort, at i samtalen mellem lærer og leder er udsagn som 'nu må vi se' og 'det udligner sig nok' ikke acceptable. Der skal være en seriøs drøftelse, og der er klarere krav til indholdet af drøftelsen, herunder tilpasning af opgaven, hvis der ikke er sammenhæng mellem opgaver og tid.

Omlægning af centralt samlingspasningstillæg til forhøjelse af pensionsprocenten

For gymnasielærere på det almengymnasiale område har GL aftalt en "Konvertering af tillæg til forhøjelse af pensionsprocent", som det hedder i protokollatsprog. Arbejdsgiver havde bl.a. stillet krav om omlægning af tillægsstrukturen (overenskomstens §8) og ophævelse af §4 om tidsbegrænset ansættelse på det almengymnasiale område. Det har været afgørende for GL ikke at forhandle nogen medlemmer ned i løn, ikke at forhandle værdi væk fra overenskomsten og bevare §4, som giver ikke-fastansatte en grad af beskyttelse mod vilkårlighed. For arbejdsgiverne var det især vigtigt, at der blev kigget på de særlige, centralt aftalte tillæg. Resultatet af forhandlingerne blev, at tillægget for samlingspasning udfases, men medarbejdere, der pr. 1. april 2024 modtager samlingspasningshonorar fastholder dette som personligt tillæg, så længe de bliver i deres nuværende ansættelse. Dermed er det sikret, at ingen går ned i løn.

Pengene fra udfasningen bruges til at forhøje pensionsprocenten for lærere på denne overenskomst, da pensionsprocenten har været lavere end for andre statsansatte akademikere. Således forhøjes pensionsprocenten fra 16,8 til 17,1%.​ 


Emner:  
Interessent: