GL havde anlagt en sag mod Moderniseringsstyrelsen, idet GL fandt, at ledelsen på Risskov Gymnasium alene havde brugt planlægningstal som udgangspunkt for lærernes årsopgørelser. Sagen blev behandlet den 8. november 2016, og mandag den 19. december kom opmandens kendelse.

Opmanden finder, at GL ikke konkret har bevist, at Risskov Gymnasium ensidigt har fastlagt akkorder og brugt planlægningstal som udgangspunkt for årsopgørelsen, men opmanden anerkender med sin argumentation i kendelsen – og til GL's tilfredshed – at ledelsen ikke ensidigt kan fastlægge akkorder.

Opmanden tydeliggør, at forsvarlig drift af et gymnasium forudsætter en planlægning af skoleåret, herunder at budgettere "et anslået tidsforbrug til forskellige læreropgaver," men at  "der løbende bør være en opfølgning fra ledelsens side i forhold til den enkelte lærer for at se, om den plan, der er lagt for vedkommende, kan holde. På Risskov Gymnasium har der været systematiske tidsforbrugssamtaler med samtlige lærere i flere omgange hen over skoleåret, og det lægges efter bevisførelsen til grund, at der løbende er sket omfordeling af opgaver og justering af budgettal under hensyn til antal realiserede timer, og hvem der i lyset af tidsregistreringen var presset, henholdsvis havde luft."

Dermed præciserer opmanden, at der skal være en løbende dialog mellem ledelsen og den enkelte lærer i forhold til tidsforbruget til de tildelte opgaver, og at der skal ske en omfordeling eller tilpasning af opgaverne under hensyntagen til de enkelte lærere.

Samtidig gør opmanden opmærksom på, at det følger af merarbejdsreglerne (GL-overenskomstens § 18, stk. 4), at ledelsen i forhold til de kvantitative og kvalitative betingelser konkret skal fastsætte merarbejdets omfang.

Hovedbestyrelsen har mandag aften været samlet for at forholde sig til kendelsen fra højesteretsdommer Børge Dahl. Hovedbestyrelsen mener, at GL  førte bevis for, at ledelsen på Risskov havde lavet årsafslutning på baggrund af egne planlægningstal, men det fandt opmanden desværre ikke.

Selv om opmanden ikke finder, at vi har bevist, at der var ledelsesudmeldte akkorder på Risskov, så har opmanden præciseret, at der løbende skal være en dialog og en tilpasning af opgaveporteføljen og opgaveløsningen. Kendelsen skal bruges som en vej til en forstærket og reel dialog mellem lærere og ledelse. Dermed har vi fået en højesteretsdommers ord for, at tidsregistreringen er et vigtigt dialog- og styringsværktøj for såvel lærere som ledere. Vi har hele tiden ment, at ledelsen kan opstille et budget, men at der skal være en løbende dialog, en reel mulighed for at følge sit tidsforbrug og en tilpasning af opgaverne, hvis det er nødvendigt. Kendelsen forpligter ledelsen på dette,

siger Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL.

Selvfølgelig ærgrer det os, at opmanden ikke finder, vi har løftet bevisbyrden i forhold til Risskov Gymnasium. Han skriver flere steder i sin kendelse 'uanset …' i forhold til ledelsens udsagn. Vi må konstatere, at der i denne sag bliver lagt større vægt på ledelsens ord end medarbejdernes. Det må vi tage til efterretning, selv om det er urimeligt, at det er sådan. Men vi hæfter os ved det principielle i sagen om, at ledelsen ikke kan lave ledelsesudmeldte akkorder, som lægges til grund for lærernes årsopgørelse,

slutter GL-formanden.

Hovedbestyrelsen vil nu vurdere de sager, som har afventet Risskov-sagen, og samtidig arbejde for, at tidsregistreringen bliver taget alvorligt på de skoler, hvor der ikke er indgået en lokal arbejdstidsaftale. Voldgiftssagen ændrer således ikke GL's syn på, at lærerne skal have honorering for deres arbejde.

Se kendelsen her: Kendelse i Risskovsagen.pdf