82 pct. af GL's medlemmer har stemt ja til resultatet af overenskomstforhandlingerne, mens 12% har stemt nej. 6% har valgt at stemme blankt.
GL har 12.923 medlemmer, der var stemmeberettiget. 5.648 har deltaget i afstemningen.
GL's afstemningsresultat indgår i Akademikernes samlede afstemningsresultat. De 26 akademikerorganisationer har samlet set stemt ja; 95,5% har stemt ja, mens 4,5% har stemt nej. Resultatet dækker over, at 25 organisationer har haft flertal for et ja, mens en organisation - Jordemoderforeningen - har haft et flertal for et nej. Da Akademikerneområdet afstemningsmæssigt set er ét forhandlingsområde, betyder det samlede flertal, at forliget er godkendt for alle.
De AC-organisationer, der stemmer ved urafstemning, har i gennemsnit haft en stemmeprocent på 34%, hvor GL havde en stemmeprocent på 43,7%.
