Der har både lørdag, søndag og mandag været forhandlet, både på CFU- og AC-niveau i Finansministeriet. Selv om der er brugt mange timer i forhandlingslokalerne har det været et skridt frem og tre tilbage. Parterne har således ikke nærmet sig hinanden, og forhandlernes oplevelse er, at det er temmelig ørkesløst. Parterne forventes at mødes igen tirsdag.
Set med forhandlerøjne er gangene i Finansministeriet ørkesløse
Fortsat ingen løsninger på de store knaster
Lønnen er stadig en helt central knast i forhandlingerne. Lønmodtagerne har både ved overenskomstforhandlingerne i 2011, 2013 og 2015 udvist stor ansvarlighed ved at indgå aftaler med beskedne generelle lønstigninger, fordi samfundet var inde i en lavkonjunktur. Nu går det godt med den danske økonomi, og lønmodtagerorganisationerne ser derfor ingen grund til, at deres realløn ikke skal sikres for den kommende overenskomstperiode. Arbejdsgiver ser til gengæld helt anderledes på det. De finder ikke, at der skal være nævneværdige lønstigninger, og samtidig ønsker man, at en væsentlig del af de lønstigninger, der måtte være plads til for akademikere, skal foregå som følge af lokale forhandlinger mellem den enkelte medarbejder og ledelsen. Den undersøgelse, GL gennemførte hen over nytåret, viste med al tydelighed, at GL's medlemmer ikke ønsker et decentraliseret og individualiseret lønsystem.
Retten til at spise sin madpakke på arbejdspladsen, mens man står til rådighed for ledelsen, er en anden knast i forhandlingerne. Arbejdsgiver mener, at spisepausen er et lokalt anliggende, mens organisationerne mener, at frokostpausen er en del af de offentligt ansattes overenskomst. Uanset om man føler, at man har tid til at spise frokost, har frokostpausen stor værdi. Hvis det lykkes arbejdsgiver at fjerne retten til betalt spisepause, kan konsekvensen være en effektivisering på over syv procent, som vil ramme alle.
Forhandlingsfællesskaberne på det kommunale og det statslige område mødes løbende for at koordinere. Udmeldingerne herfra er, at man står skulder ved skulder. Dette gælder også undervisernes arbejdsforhold, hvor de undervisere, som arbejder under lov 409, skal overenskomstdækkes.
Om forhandlingsforløbet kan man sige, at det er uforudsigeligt. Til gengæld kan man sige om lønmodtagersiden, at den står sammen - sammenholdet i fagbevægelsen er intakt.
Hvad sker der nu?
De kommende dage vil formodentlig være afgørende for, hvordan udfaldet af forhandlingerne bliver.
Målet er fortsat at nå et resultat, men organisationerne sætter turbo på at øge beredskabet i forhold til en evt. konflikt, da det ser svært ud. Hvis der ikke ligger et resultat inden udgangen af februar, kan der varsles konflikt, som vil kunne træde i kraft lige efter påske – eller udskydes af forligsmanden i op til to gange to uger.
Der koordineres på højtryk blandt akademikerorganisationer og med de andre organisationer på det offentlige arbejdsmarked for at afdække, hvilke arbejdspladser der skal sendes i strejke, hvis der ikke nås et resultat. Det er væsentligt, at hvis der skal være en konflikt, skal den gøre ondt – den skal kunne mærkes.
Vi har holdt møde med DGS, og vi holder også orienteringsmøde med de andre elevorganisationer i den kommende tid. Eleverne er naturligvis bekymrede for deres eksamen, men de har også forståelse for, at det vil gå ud over undervisningens kvalitet på sigt, hvis lærernes arbejdsforhold ikke er acceptable.
Længden af en eventuel konflikt vil være afgørende for, hvad der vil ske efterfølgende i forhold til elevernes undervisning og eksamen.
Såfremt der ikke nås et forhandlingsresultat, vil GL i uge 9 kontakte tillidsrepræsentanterne på de skoler, der forventes udtaget til en strejke, hvorefter alle berørte medlemmer vil få skriftlig information. Der vil medio marts være orienteringsmøder for berørte medlemmer.
Arbejdsgiver vil kunne vælge at lockoute, og også i den situation vil vi løbende orientere både alle medlemmer og berørte medlemmer om, hvad der skal ske, og hvordan man skal forholde sig.
> Læs også GL's konflikt-ABC
> Læs også, hvad der sker under en konflikt
> Læs også økonomien ved en eventuel konflikt