Fredag den 15. december 2017 har lønmodtagerne og Finansministeriet som planlagt udvekslet krav for de kommende overenskomstforhandlinger. Men samtidig har lønmodtagersiden på både statens, det regionale og det kommunale område meldt ud, at der ikke kommer gang i forhandlingerne, før ​ reelle forhandlinger for de undervisere, som fortsat arbejder efter lov 409, er godt i gang.

I næste uge præsenterer parterne kravene, men derefter afventer man, at der kommer gang i forhandlingerne mellem Anders Bondo Christensen og KL/Moderniseringsstyrelsen. Som det er præsenteret i CFU's pressemeddelelse: "Det betyder i praksis, at underviserområdet skal i reelle forhandlinger, der peger frem mod en aftale, før vi går i gang med at forhandle øvrige krav".

Akademikernes krav præsenteres for ministeren på onsdag den 20. december 2017 på et møde, hvor også GL's formand Annette Nordstrøm Hansen deltager.

Innovationsminister Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen påstår, at der er et såkaldt 'løngab', hvor udviklingen i de offentligt ansattes løn er større end de privatansattes, og man ønsker løngab'et lukket ved de kommende forhandlinger. Heroverfor står organisationerne, som finder, at man har udvist samfundsansvarlig løntilbageholdenhed, og nu skal de offentligt ansatte have glæde af den økonomiske vækst.

  

Lønudvikling kan defineres på flere måder.

Arbejdsgiverne mener endvidere, at en større andel af lønnen skal udmøntes som lokalløn, og at det ikke er TR, men leder og medarbejder der skal forhandle lønnen. Det er ministerens mål, at mindst 25% af lønnen i 2025 skal fastsættes lokalt (- i dag er det ca. 10% af lønsummen, som er til lokal forhandling), og at mindst 50% af statens medarbejdere på det tidspunkt selv skal forhandle.

Frokostpausen er et andet emne, der vil blive lagt arm om. Arbejdsgiverne mener, at retten til at spise sin madpakke på arbejdspladsen er et lokalt anliggende, mens organisationerne mener, at frokostpausen er en del af de offentligt ansattes overenskomst. Kort sagt kan man sige, at organisationerne ikke vil acceptere, at regeringens underfinansiering af den offentlige sektor skal betales af medarbejderne, og at arbejdsgiverne (mis)bruger ledelsesretten til at fjerne overenskomstrettigheder mellem overenskomstforhandlingerne.

Moderniseringsstyrelsens krav til gymnasielærerne

Moderniseringsstyrelsen har stillet tre krav, som specifikt vedrører GL's område:

• Sammenlægning af overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. med overenskomst for akademikere i staten
• Modernisering af tillægsstruktur
• Ophævelse af overenskomstens §4 om tidsbegrænset ansættelse

Kravene om modernisering af tillægsstrukturen og ophævelsen af reglerne for midlertidigt ansatte er krav, vi har set før. Og det er ikke just krav, der vækker gensynsglæde, men selvfølgelig vil vi høre, hvad Moderniseringsstyrelsen forestiller sig. Moderniseringsstyrelsens krav om sammenlægning af GL-overenskomsten og AC-overenskomsten er uspiselig for GL. Fordelen ved en selvstændig overenskomst er netop, at den kan tilpasses forholdene på gymnasierne,

siger GL's formand Annette Nordstrøm Hansen.

Moderniseringsstyrelsens krav til det samlede akademikerområde inkl. GL's område

Moderniseringsstyrelsen har stillet de samme krav til Akademikerne som til alle statsansatte (CFU). De krav, der er mest interessante for GL's område er:

• Decentralisering af løndannelsen
• Bedre rammer for nye lønsystemer
• Nyt ansættelsesgrundlag for ledere ved en række undervisnings- og uddannelsesinstitutioner
• Øget mulighed for varsling af særlige feriedage

Efter kravspræsentationen onsdag den 20. december vil vi i et nyt nyhedsbrev orientere nærmere om, hvad der ligger i kravene.

Se alle krav fra Moderniseringsstyrelsen til Akademikerne her: Finansministeriets krav til Akademikerne.pdf

Se Akademikernes krav til arbedsgiverne her: Akademikerne generelle OK18-krav.pdf

Se specielle krav for gymnasieområdet: GL specielle krav.pdf

Se CFU's krav her: CFU-krav.pdf