Resultatet på Sankt Annæ Gymnasium

 
 
Nu er OK18-forhandlingerne for ansatte på Sankt Annæ Gymnasium afsluttet.

​​​​Generelle lønstigninger
Ansatte på Sankt Annæ Gymnasium vil de næste tre år få generelle lønstigning på i alt 6,82% (inkl. 0,72% som forventet udmøntning fra reguleringsordningen). Til sammenligning får gymnasielærere ansat i staten 6,07% i generelle lønstigninger.

Lønnen stiger:

1. april 2018: 1,10%
1. oktober 2018: 1,30% (+ udmøntning reguleringsordning forventet 0,02%)
1. april 2019: 0,00%
1. oktober 2019: 1,00% (+ udmøntning reguleringsordning forventet 0,34%)
1. januar 2020: 1,60%
1. april 2020: 0,40%
1. ​oktober 2020: 0,70% (+ udmøntning reguleringsordning forventet 0,36%)

Basislønnen for bachelorer stiger ca. 6.000 kr. det første år og ca. 12.000 kr. det andet år.

Skt Annae.png 

Eksplicitering af retten til betalt spisepause
Retten til betalt spisepause ekspliciteres i aftalen for ansatte på Sankt Annæ, så ansatte får samme ret til betalt spisepause, som det ved OK18 er aftalt for gymnasielærere ansat på selvejende gymnasier:

"Der er ret til en betalt spisepause af mindre end ½ times varighed, som indregnes i arbejdstiden, hvor den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdspladsen."

Retten til betalt spisepause bortfalder ikke, selv om arbejdsgiveren forlænger pausens varighed og/eller giver afkald på den ansattes pligt til at stå til rådighed for arbejdsgiveren i pausen.

Ekspliciteringen er en sikring af, at arbejdsgiver ikke kan øge den effektive arbejdstid ved at fjerne en betalt spisepause. Der tilsigtes ingen ændring af hidtidig praksis i forhold til arbejdsplanlægning, hvis frokostpausen hidtil har været registreret som en del af arbejdstiden.

Forhøjelse af pensionsprocenten
Pensionsbidraget stiger pr. 1. april 2018 med 0,01% (fra 17,50% til 17,51%). Forhøjelsen indgår i fritvalgsordningen. Det forhøjede pensionsbidrag er betaling for, at plustid kan aftales mellem leder og den enkelte medarbejder.

Forsøgsordning med mulighed for at aftale andre lønforhandlingsregler
Ordningen videreføres som forsøg i overenskomstperioden. Ordningen, som forudsætter aftale med TR, har ikke været anvendt på Sankt Annæ Gymnasium.

Forliget på det kommunale område kan ses her. 

Emner: OK18; OK18 nyhed
Interessent: