GL har i gennem mange år sparet op, så GL kan kompensere medlemmerne for tabt arbejdsfortjeneste ved en eventuel konflikt. GL er godt rustet til at løse denne opgave.
GL er en del af Akademikernes (AC's) forhandlingsfællesskab, hvor man forhandler sammen, stemmer sammen og eventuelt går i konflikt sammen. Derfor er det akademikerorganisationernes samlede, men forskellige økonomiske grundlag, der er betydende for, hvor længe man kan 'holde' i en konflikt.
Akademikernes bestyrelse (AC) har besluttet, at ved en eventuel konflikt kan organisationerne ud over en traditionel godtgørelsesmodel vælge en model, som baserer sig på, at medlemmerne så vidt muligt kompenseres for tabt lønindtægt med en kontingentnedsættelse til organisationen. For at sikre medlemmets likviditet under konflikten, giver organisationerne samtidig medlemmerne mulighed for at låne op til et beløb, som svarer til deres nettoløn plus pension. Udgangspunktet er, at alle skal stilles ens, uanset om de har været i konflikt eller ej.
Hvad gør GL?
Hovedbestyrelsen har besluttet, at hvis GL sammen med Akademikerne og resten af statens område varsler strejke, vil GL yde medlemmerne konfliktgodtgørelse, baseret på medlemmernes bruttoindtægtstab (den samlede indtægt inkl. pension, som medlemmet skal betale skat af).
Hvis staten lockouter på gymnasieområdet, vil konfliktstøtten være baseret på kontingentnedsættelsesmodellen. Modellen vælges ved lockout, fordi staten ikke skal afgøre, hvor længe forhandlingsfællesskabet skal kunne 'holde' under en konflikt.
Med andre ord vil GL benytte forskellige modeller, afhængigt af om det er en strejke eller en lockout. Ved en af lønmodtagersiden varslet strejke, der af arbejdsgiversiden modsvares af en lockout, vil nogle medlemmer kunne opleve at strejke i en periode, hvor de får kontingentgodtgørelse, og når lockoutet iværksættes, overgår de til kontingentnedsættelsesmodellen.
Uanset om det er den ene eller anden model, er målet, at medlemmerne kompenseres.
Hvorfor en kontingentnedsættelsesmodel?
Fordelen ved modellen – i forhold til en traditionel godtgørelsesmodel – er, at den forbedrer konfliktfondenes likviditet, så det ikke er mangel på likviditet, der skal afgøre organisationernes styrke under en konflikt. Endvidere medfører modellen, at det er billigere for medlemmerne efterfølgende at fylde konfliktfonden op.
Med kontingentnedsættelsesmodellen er det målet, at medlemmerne kompenseres, så det enkelte medlem holdes så økonomisk skadesløs, som det er muligt i tilfælde af en konflikt. Når kontingentnedsættelses- og låneperioden er afsluttet, skal medlemmer, der har været i konflikt, netto efter skat være stillet stort set som medlemmer, der ikke har været i konflikt – uagtet om de har taget et lån eller ej.
Hvordan fungerer kontingentnedsættelsesmodellen?
De medlemmer, som er omfattet af konflikten, får nedsat kontingent i en periode. Samtidig får medlemmerne mulighed for at låne et beløb, der svarer til deres tabte nettoløn inkl. pension. Akademikerne har fastsat en række låneniveauer, som medlemmet kan vælge. Det er GL's penge, som medlemmerne låner, men GL har valgt at samarbejde med Lån & SPar Bank om det administrative. Lånet afdrages som udgangspunkt i samme periode, som kontingentnedsættelsen løber.
Enkelte medlemmer kan komme i en situation, hvor de ikke som andre medlemmer får gavn af kontingentnedsættelsen fx i forbindelse med pension, længerevarende arbejdsløshed eller lignende. Medlemmet kan i en sådan situation søge GL om kompensation.
Hovedbestyrelsen kan under eller efter konflikten beslutte at opkræve et midlertidigt ekstrakontingent for at genopfylde reservefonden. Med kontingentnedsættelsesmodellen vil der være den fordel, at genopfyldningen vil gå hurtigere og være billigere for alle medlemmer.
