​Det korte svar er nej, ikke meget. Arbejdsgiverne har tilsyneladende god tid. Hvis planen for forhandlingerne skulle have været holdt, skulle de afsluttende forhandlinger have været indledt torsdag i sidste uge på statens område. Der var da også møder hele dagen, men møderne blev alene brugt til at drøfte processen for de videre forhandlinger. Men selv med lange procesdrøftelser er der ikke en tidsplan, der angiver, hvornår der forhandles hvad. Måske vil forhandlingerne på det statslige område ske i denne uges afslutning, men intet er på nuværende tidspunkt sikkert.

Ingen løsninger på de store knaster

Danmarks Lærerforening meldte i weekenden ud til sine medlemmer, at forhandlingerne med de kommunale og statslige forhandlere (Kommunernes Landsforening og Moderniseringsstyrelsen) er gået i stå. Dermed er der ikke en umiddelbar løsning på de forhandlinger, der omfatter de undervisere, der ikke er overenskomstdækket, men som arbejder efter Lov 409. Der er således fortsat brug for fællesskabets opbakning til lærerne.

Et andet omdrejningspunkt i forhandlingerne er retten til at spise sin madpakke på arbejdspladsen, mens man står til rådighed for ledelsen. Arbejdsgiver mener, at spisepausen er et lokalt anliggende, mens organisationerne mener, at frokostpausen er en del af de offentligt ansattes overenskomst. Uanset om man føler, at man har tid til at spise frokost, har frokostpausen stor værdi. Hvis det lykkes arbejdsgiver at fjerne retten til betalt spisepause, kan konsekvensen være en effektivisering på over syv procent, som vil ramme alle.

> Læs mere om frokostpausen

Den tredje store knast er lønnen. Arbejdsgiver mener ikke, at de offentligt ansatte skal have nogen nævneværdig lønstigning, og samtidig ønsker man, at en væsentlig del af de lønstigninger, der måtte være plads til, skal foregå som følge af lokale forhandlinger mellem den enkelte medarbejder og ledelsen. GL har stillet krav om centralt aftalte lønstigninger. GL's medlemmer ønsker ikke et decentraliseret og individualiseret lønsystem. Som et medlem skrev i den undersøgelse, GL gennemførte henover nytår: "De bedste undervisere er ikke specielt skarpe på løn, og deres interesse for løn er ikke altid så stor, men det betyder ikke, at de ikke kan mærke uretfærdighed i systemet."

> Læs mere om GL's lønundersøgelse

Krav, der er specifikke for gymnasielærere

I sidste uge slog DM, DJØF, IDA og GL, som de fire akademiske underviserorganisationer, sig sammen om at forhandle tre krav, som organisationerne har stillet sammen, nemlig krav om jævn arbejdsbelastning, åbenhed om transparens i planlægningen samt bedre vilkår for undervisere, der pålægges at varetage opgaver på flere geografisk spredte tjenestesteder. Kravene blev forhandlet, men der var ikke mulighed for at nå til enighed, og forhandlingerne vil derfor fortsætte.

GL's krav – og Moderniseringsstyrelsens krav til gymnasielærerne – er således fortsat i spil, ligesom alle de andre 200 krav, der forhandles mellem Akademikerne og Moderniseringsstyrelsen.

Hvad er udsigterne?

Ingen kan spå om, hvad der sker. De faglige organisationer har fra begyndelsen vidst, at OK18-forhandlingerne kunne blive svære. Og derfor er den solidaritet og det fællesskab mellem organisationerne, som bl.a. GL har været fortaler for, utrolig vigtig. Udmeldinger fra de forskellige forhandlingsfællesskaber viser heldigvis, at musketereden stadig er intakt – trods arbejdsgivernes åbenlyse forsøg på at splitte organisationerne.

Det er fortsat målet at nå til et resultat, men hvis det ikke lykkes, kan der fra den 28. februar 2018 varsles konflikt med en måneds varsel. Herefter vil forligsmanden kunne udskyde en konflikt i to gange to uger. Akademikerorganisationerne – herunder GL – har gjort sig klar til en konflikt, så hvis det ikke lykkes at nå til enighed, kan en konflikt blive en realitet. Indtil videre er intentionen for parterne dog at nå til enighed om en aftale.

> Læs også GL's konflikt-ABC

> Læs også, hvad der sker under en konflikt

> Læs også økonomien ved en eventuel konflikt