​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Konflikt ABC

Regler før, under og efter en konflikt
 

​Forord

Alle offentlige overenskomster, herunder GL's overenskomster, udløber ved udgangen af marts 2018. Opnås der ikke enighed i forbindelse med forhandlingerne, er konflikt en mulighed. Konflikt kan iværksættes af arbejdsgiver eller af lønmodtagerparten. Iværksættes konflikten af arbejdsgiver, er der tale om en lockout, dvs. medarbejderne bliver sendt hjem. Iværksættes konflikten af medarbejderne, er der tale om en strejke. Dvs. medarbejderne udfører ikke deres arbejde. Lønmodtagerside har varslet strejke på 19 gymnasier fra 4. april 2018, og arbejdsgiver har lockoutet hele området fra 10. april 2018.

I konflikt-ABC'en har GL udarbejdet svar på en række af de problemer, der kan give anledning til spørgsmål. Har du et spørgsmål, som ikke besvares i konflikt-ABC'en, kan du rette henvendelse til din tillidsrepræsentant eller GL's sekretariat på tlf. 33 29 09 00 eller mail gl@gl.org. GL vil løbende opdatere konflikt-ABC'en.

Udgangspunktet er, at ansættelsesforholdet i princippet er ophørt, mens konflikten løber. Hermed suspenderes alle de rettigheder (og pligter), der følger af overenskomsten og ansættelsesforholdet, på samme måde som hvis ansættelsesforholdet var opsagt af anden grund. Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn, herunder løn under sygdom og barsel, pension, ATP mv. ophører, når konflikten iværksættes. De ansatte, som er omfattet af konflikten, er heller ikke ledige, hvorfor der ikke er ret til dagpenge fra en a-kasse. Ansættelsesforholdet "genopstår" først efter konfliktens ophør som følge af en såkaldt "fortrædigelsesklausul" i AC-hovedaftalen, som er grundlaget for fortsat ansættelse efter en arbejdsstandsning, så der fx ikke skal udstedes nyt ansættelsesbrev.

Efter Hovedaftalen er der både pligt og ret til uden unødigt ophold at genindtræde i stillingen efter konflikten.

Det er de overenskomstansatte medlemmer af GL, som er beskæftiget ved, eller som under konflikten tiltræder beskæftigelse på et konfliktramt område, der er omfattet af konflikten. Ledere, tjenestemænd, tjenestemandslignende og timelønnede er ikke omfattet af konflikten.

Da ansættelsesforholdet i princippet er ophørt, har den ansatte ikke ret til at opholde sig på arbejdspladsen eller benytte dennes faciliteter, mens konflikten løber, og arbejdsgiveren kan kræve, at nøgler, computere, mobiltelefoner samt andet udstyr, som tilhører arbejdsgiveren, afleveres.
​

A  B  D  E  F  G  K  L  M  O  P  S  T  U  V​​

 ​

A
​Afspadsering
Der kan ikke afspadseres, når der er konflikt.

Hvis afspadsering er begyndt inden konfliktens iværksættelse, må afspadseringen afbrydes.

Afspadsering, som er aftalt, men ikke begyndt, kan ikke begyndes, mens konflikten løber.

Der optjenes ikke overtimer til evt. senere afspadsering under en konflikt.

Anciennitet
Ansættelsesforholdet ophører i princippet endeligt ved konfliktens begyndelse. Der optjenes derfor heller ikke anciennitet under konflikten. Fortrædigelsesklausulen medfører dog, at de rettigheder og forpligtelser, de ansatte havde optjent på tidspunktet for konfliktens start, genopstår efter konflikten, således at fx opsigelsesvarsler, ret til fratrædelsesgodtgørelse samt løn- og jubilæumsanciennitet er den samme som ved konfliktens start. Den videre optjening fortsætter efter konflikten. Reelt forskydes ancienniteten altså med antallet af dage, man har været i konflikt.

Se: Fortrædigelsesklausuler​

​Andet arbejde
Konfliktramte medlemmer må ikke under konflikten påtage sig andet arbejde, der er konfliktramt.

Medlemmer må heller ikke påtage sig konfliktramt arbejde, der af arbejdsgiveren søges overflyttet fra et arbejdsområde til et andet ved omstrukturering, personalerokering eller lignende.

Medlemmer med bibeskæftigelse, vil fortsat kunne varetage denne beskæftigelse, medmindre bibeskæftigelsen udføres som led i hovedstillingen eller ligger inden for det konfliktramte område.

Hvis et medlem påtager sig konfliktramt arbejde, vil det almindeligvis blive opfattet som et brud på solidariteten (strejkebryder). Det er i den arbejdsretlige praksis antaget, at en overenskomstansat, som ikke er omfattet af en iværksat konflikt, lovligt kan nægte at påtage sig konfliktramt arbejde, som en lovligt strejkende kollega skulle have udført. En sådan arbejdsvægring kan ske uden varsel.

For tjenestemænd er udgangspunktet, at de kun er forpligtet til at udføre det arbejde, der ligger inden for deres normale arbejdsområde, og at de ikke er forpligtet til at udføre konfliktramt arbejde.

I det omfang afgrænsningen af, hvad der i en konkret situation er konfliktramt arbejde, giver anledning til tvivl, bør medlemmer, der pålægges arbejde, som menes at være konfliktramt, rette henvendelse til GL.

En forventelig konsekvens af, at et medlem påtager sig konfliktramt arbejde, vil være eksklusion af GL.

Se: Bibeskæftigelse

Ansættelse
Medlemmer med flere ansættelsesforhold skal betragte hvert enkelt ansættelsesforhold isoleret, således at man kun er omfattet af konflikten i de ansættelsesforhold, hvor der er etableret konflikt.​

Se: Bibeskæftigelse 

Ansættelsestidspunkt
Se: Ledige stillinger, besættelse af


Arbejdsmarkedsbidrag og ATP

Der vil ikke skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af den konfliktstøtte og heller ikke af de dagpengeydelser efter sygedagpengeloven og barselsloven, der modtages under en arbejdskonflikt, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Der skal heller ikke indbetales ATP af konfliktstøtte.

​Se: Sygdom​

B
Barns sygdom
Der er ikke ret til frihed i forbindelse med barns sygdom under konflikten.

Barselsorlov, herunder graviditetsorlov, fædreorlov og forældreorlov
Medlemmer, der skal have eller har påbegyndt lønnet barselsorlov, forældreorlov mv. under konflikten, har ikke ret til løn fra arbejdsgiveren i henhold til overenskomstens bestemmelser under konflikten.

Medlemmer, som er begyndt på barselsorlov, forældreorlov mv. eller som begynder efter konfliktens iværksættelse, vil derimod kunne få udbetalt dagpenge efter barselsloven. Henvendelse sker til Udbetaling Danmark.

GL kan yde konfliktstøtte i form af opfyldning fra dagpenge til det beløb, som ydes i konfliktstøtte. Størrelsen af konfliktstøtten fastsættes af AC eller GL's hovedbestyrelse. (godtgørelse eller kontingentnedsættelse/lån)

Se: ​Konfliktstøtte

Som gravid har man efter overenskomsten krav på løn fra 6 uger (for ansatte ved Skt. Annæ Gymnasium 8 uger) før forventet fødsel. Herudover er der i forældreorlovsperioden ret til 6 uger med fuld løn for moderen, 7 uger for faderen samt 6 uger til deling (hvis de er omfattet af samme aftale).

Hvis man er påbegyndt graviditetsorlov ved konfliktens start, og der er mere end 4 uger til forventet fødsel, kan den ansatte få konfliktstøtte af GL. I denne periode er man ikke berettiget til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.

Fra 4 uger før fødslen og resten af barselsorloven vil der kunne udbetales dagpenge fra Udbetaling Danmark. Dagpenge fra Udbetaling Danmark kan blive suppleret op med konfliktstøtte fra GL. Den ansatte skal derfor kontakte Udbetaling Danmark, når der er 4 uger til forventet fødsel.

Hvis der er aftalt delvis genoptagelse af arbejdet med tilsvarende forlængelse af orloven, vil medlemmet anses for delvist på orlov og delvist i konflikt, således at man er i konflikt de dage/timer, hvor arbejdet skulle have været genoptaget. For de dage/timer, hvor man er på orlov, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge, hvorfor medlemmet skal rette henvendelse hertil om udbetaling af dagpenge. Herudover kan GL udbetale – som supplement til barselsdagpengene – konfliktstøtte til dækning af differencen mellem den normale løn og barselsdagpengene. 

Når konflikten ophører, genopstår arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn under barsel. Det forudsætter dog, at ansættelsesforholdet genoptages, og at medarbejderen fortsat er på barselsorlov, forældreorlov mv. med løn.

Det er også en forudsætning, at medlemmet omgående efter konfliktens ophør meddeler arbejdsgiveren, at man er begyndt på barselsorlov. GL anbefaler, at medlemmerne under konflikten overholder de gældende frister for varsling af barselsorlov over for arbejdsgiveren.

Den periode, hvor arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn under barsel, forlænges ikke med den tid, som konflikten har varet. Ligeledes forlænges en eventuel dagpengeret fra Udbetaling Danmark heller ikke.

​Bibeskæftigelse

Konfliktramte medlemmer må ikke under konflikten påtage sig andet arbejde, der er konfliktramt.

Bibeskæftigelse vil fortsat kunne varetages under konflikten, med mindre bibeskæftigelsen udføres som led i hovedbeskæftigelsen eller ligger inden for det konfliktramte område, fx på et konfliktramt tjenestested.

Hvis et medlem påtager sig konfliktramt arbejde, vil det almindeligvis blive opfattet som et brud på solidariteten (strejkebrydere). En forventelig konsekvens af, at et medlem påtager sig konfliktramt arbejde, vil være eksklusion.

​Ved OK18-forhandlingerne vil følgende områder ikke være omfattet af en eventuel konflikt:

- Pædagogikumtilsyn

- Opgavekommssion

- Skriftlig censur

Fagkonsulenter er ikke udtaget til strejke, men er omfattet af den varslede lock out.

​Se: Konfliktramt arbejde,​ ​eksamen og prøv​er​

​ 

Blokade
Blokade varsles ligesom strejke af arbejdstagernes organisationer over for én eller flere arbejdsgivere. Ingen medlemmer af AC-organisationerne må tiltræde stillinger, der hører under overenskomsternes område på de konfliktramte arbejdspladser. Efter konfliktens iværksættelse kan medlemmer dog søge ledige stillinger, der henhører under overenskomsternes område på de konfliktramte arbejdspladser, deltage i ansættelsessamtaler samt give tilsagn om at tiltræde, når konflikten er slut. Tiltrædelse kan først ske, når konflikten er slut.

Boykot
Varsles ligesom lockout af arbejdsgivere over for én eller flere arbejdstagerorganisationer. Ved boykot afviser arbejdsgiverne at ansætte individuelle arbejdstagere.

​D
Dagpenge

Se: Ledige medlemmer​ og supplerende dagpenge

E​
Efterindtægt efter funktionærlovens § 8

Efterladte til et medlem, der dør under en konflikt, er ikke berettiget til efterløn i henhold til funktionærloven fra arbejdsgiveren. I stedet må udgifterne til efterløn udredes af konfliktfonden.

Efterløn/delefterløn
Der kan udstedes efterlønsbevis under konflikt. Kontakt arbejdsløshedskassen for yderligere vejledning.

Efteruddannelse
Se: Kurser

Eksamen og prøver
For terminsprøver gælder, at de opgaver, der skulle have været rettet af overenskomstansatte lærere, først kan rettes, når konflikten er ophørt. Skolen må derfor opbevare prøverne under konflikten, således at de kan rettes på det senere tidspunkt.

Mundtlig eksamen/årsprøver, som skulle have været afviklet af overenskomstansatte medlemmer (eksaminator og censor), må på tilsvarende vis udskydes til afholdelse efter konfliktens ophør.

​​​Eksklusion
I GL's love er der hjemmel til, at hovedbestyrelsen kan ekskludere et medlem, der har overtrådt lovene eller optrådt illoyalt. Det betyder, at i en konfliktsituation må intet medlem offentligt modarbejde den vedtagne politik, ligesom givne direktiver om konfliktens førelse nøje skal følges af medlemmerne.​

Ekskluderede medlemmer modtager ikke konfliktstøtte.

F
Ferie
Det er aftalt i GL's overenskomst på det almengymnasiale område, at medmindre andet aftales mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte, "... anses 5 ugers ferie for afholdt i sammenhæng i den periode, hvor skolen holder sommerferielukket med 20 dage forud for den 1. august og 5 dage efter den 31. juli ...".

For medlemmer på AC-overenskomsten placeres ferie efter ferielovens regler.

Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag.

Hvis ferien er begyndt inden eller senest samtidig med konfliktens begyndelse, afvikles den som aftalt. Bemærk, at en konflikt som hovedregel iværksættes ved døgnets start.

Der udbetales sædvanlig løn under ferien (såfremt der er i øvrigt er optjent ferie med løn). Det vil sige, at ferien afvikles, som om der ikke er konflikt. Hvis ferien slutter under konflikten, indtræder man herefter i konflikten.

Hvis et medlem bliver syg under sin ferie (som er begyndt inden konfliktens iværksættelse, jf. ovenfor) og ønsker at få erstatningsferie iht. ferielovens regler herom, skal medlemmet indhente lægelig dokumentation for sygdommens eksistens og varighed og så hurtigt som muligt, uanset at der er iværksat en konflikt, fremsende dokumentation til arbejdsgiveren samt give arbejdsgiver besked, når man er blevet rask.

Medlemmer, der er omfattet af konflikten, kan ikke gå på ferie, så længe konflikten løber. Det gælder også, hvis ferien er aftalt inden konflikten. Ferien udskydes med ret til erstatningsferie.

Ferie der er godkendt og planlagt til at begynde på et tidspunkt efter konfliktens afslutning berøres ikke af, at der har været en konflikt, og ferien afholdes som hele tiden planlagt.

Medlemmer, som skal holde ferie med feriedagpenge fra en a-kasse, kan dog ikke få udbetalt feriedagpenge for ferie, der holdes efter konfliktens start, selvom ferie er påbegyndt inden konfliktens start.

Hvis der er planlagt afspadsering umiddelbart før planlagt ferie, og selve ferien begynder efter konfliktens start, kan ferien ikke afvikles, ligesom afspadsering afbrydes.

Feriegodtgørelse og særlig feriegodtgørelse udbetales ikke under en konflikt. Hvis der før konfliktens begyndelse er blevet udbetalt feriegodtgørelse, er det medlemmets ansvar, at feriegodtgørelsen ikke anvendes, før ferien kan afholdes.

Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse under en konflikt. I den forbindelse understreges, at et medlem altid har ret til at holde 5 ugers ferie pr. ferieår – uanset at der ikke nødvendigvis er optjent ret til fulde 5 ugers betalt ferie.

Når konflikten er ophørt, fastsætter arbejdsgiveren et nyt tidspunkt for, hvornår ferien skal holdes. Når et medlem ikke har kunnet holde ferie på grund af en konflikt, fastsætter arbejdsgiveren – med mindre andet aftales mellem medlemmet og arbejdsgiveren – ferie med et varsel på ikke mindre end 1 måned for hovedferien og 14 dage for den øvrige ferie, med mindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Der er ikke noget til hinder for, at medlemmet indgår en aftale med arbejdsgiveren om, at ferie, der er planlagt inden konfliktens iværksættelse, og som falder efter konfliktperiodens ophør, kan afvikles som planlagt og i umiddelbar tilknytning til konfliktens ophør.

En sådan aftale er ensbetydende med, at medlemmet umiddelbart efter konfliktens ophør kan afholde ferie, uden at den pågældende derved ulovligt udebliver fra tjenesten. Hvis der ikke foreligger en sådan aftale med arbejdsgiveren, skal medlemmet genoptage arbejdet uden ugrundet ophold efter konfliktens ophør, hvorefter en placering af den resterende ferie kan aftales med arbejdsgiveren, eller fastsættes af denne.

Hvis forligsmanden udsætter konflikten, kan der afholdes ferie i den periode, hvor konflikten er udsat.

Hvis det umiddelbart op til ferieårets udløb den 30. april viser sig, at det som følge af konflikten ikke har været muligt at afholde restferie, kan løn/feriegodtgørelse udbetales senest ved ferieårets afslutning for den ikke afholdte ferie.

Se: Kurser, orlov, afspadsering

Feriedage, særlige/den 6. ferieuge
Afvikling af den 6. ferieuge følger de samme principper som afvikling af øvrig ferie, se ovenfor.

Særlige feriedage kan anvendes på et senere tidspunkt med de almindelige frister herfor.

Da ansættelsesforholdet principielt er ophørt under konflikten, optjenes der ikke særlige feriedage i den periode, konflikten varer. 

Der er ikke noget til hinder for, at medlemmet - inden konfliktens iværksættelse - aftaler med arbejdsgiveren, at der skal afvikles særlige feriedage umiddelbart efter konfliktens ophør. Aftalen er ensbetydende med, at medlemmet umiddelbart efter konfliktens ophør kan afholde særlige feriedage uden, at den pågældende derved ulovligt udebliver fra tjenesten. Hvis der ikke foreligger en sådan aftale med arbejdsgiveren, skal medlemmet genoptage arbejdet uden ugrundet ophold efter konfliktens ophør. Medlemmets varsling af og placering af særlige feriedage skal herefter ske efter de almindelige regler herom.

Særlige feriedage, der ikke er holdt ved ferieårets udløb, godtgøres kontant, medmindre læreren og ledelsen har indgået en aftale om at overføre dagene til et senere ferieår.

Fleksjob / job på særlige vilkår / job med løntilskud
Ansatte i flexjob, job på særlige vilkår eller job med løntilskud deltager i konflikten på lige fod med øvrige ansatte efter samme overenskomst. Den sædvanlige ydelse bortfalder under konflikt, og i stedet er der ret til konfliktstøtte fra GL.
 

​Forpligtelser under konflikten
Medlemmerne skal forlade arbejdspladsen ved konfliktens ikrafttræden og må ikke befinde sig på denne, så længe konflikten varer.

Det forventes, at de konfliktende medlemmer deltager i de aktiviteter og arbejdsopgaver, som GL iværksætter i konfliktperioden, og at ikke-konfliktramte medlemmer bakker op ved også at deltage i aktiviteterne i videst muligt omfang. Dette – sammenholdt med den ansattes pligt til at genindtræde umiddelbart efter konfliktens ophør - betyder fx, at der ikke kan afvikles rejser i konfliktperioden.

Medlemmer, der ikke respekterer arbejdsstandsningen eller undlader at følge pålæg fra organisationerne under konflikten, kan forvente at blive sanktioneret, herunder eventuelt ekskluderet, i henhold til GL's love.

​Fortrædigelsesklausuler
En såkaldt fortrædigelsesklausul er en aftale mellem konfliktens parter om, at ansættelsesforholdet kun er suspenderet i konfliktperioden.

I henhold til AC's hovedaftale er der aftalt en sådan fortrædelighedsklausul. Den indebærer, at medarbejderne efter konfliktens ophør uden unødigt ophold skal genoptage arbejdet på de tjenestesteder, hvor de var ansat, og at de konfliktberørte medarbejdere efter konfliktens ophør har krav på at indtræde i de samme arbejdsmæssige funktioner som før konflikten. Fortrædelighedsklausulen er ensbetydende med, at ansættelsesforholdet i praksis suspenderes i konfliktperioden med den følge, at der eksempelvis ikke skal udstedes et nyt ansættelsesbevis til den enkelte medarbejder, når arbejdet genoptages efter konfliktens ophør.

Se: Konfliktens ophør​

Fritstillede medlemmer
Medlemmer, der inden konfliktens ikrafttræden er fritstillede, er omfattet af konflikten og får ikke udbetalt løn fra arbejdsgiveren under konflikten. I stedet modtager de konfliktstøtte. (godtgørelse - kontingentnedsættelse/lån)

Fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen
Se: Tjenesterejse, konfliktens ophør og forpligtelser under konflikten​.​

G
Genoptagelse af arbejdet
Arbejdet udføres efter den plan (fx skema og eksamensplan), der er gældende på tidspunktet for arbejdets genoptagelse.​​ 

Se: Konfliktens ophør​

K

​Konfliktens ophør
Ifølge hovedaftalens fortrædigelsesklausul er ansættelsesforholdet kun suspenderet i konfliktperioden. Ved konfliktens ophør skal der således ikke udstedes et nyt ansættelsesbrev til den enkelte medarbejder, når arbejdet genoptages efter konflikten.

Ansættelsesforholdet påvirkes dog af, at dette har været afbrudt i den periode, konflikten har varet, bl.a. ved at anciennitetsbestemte rettigheder forskydes med antallet af dage, man har været i konflikt.

De konfliktberørte medarbejdere har pligt til, når konflikten ophører, uden unødigt ophold at genoptage arbejdet på de tjenestesteder, hvor de var ansat, og de har krav på at genindtræde i de samme arbejdsmæssige funktioner som før konflikten.

Manglende genindtrædelse er misligholdelse af mødepligten og kan føre til bortvisning.

Ansatte, som ikke kan genoptage arbejdet pga. sygdom eller lignende, skal omgående meddele arbejdsgiveren dette efter de regler for sygemelding mv., som gælder på arbejdspladsen for at blive betragtet som genindtrådt med den virkning, at løn eller andre ydelser betales af arbejdsgiveren fra dette tidspunkt.

Ved ferie, der er påbegyndt før konfliktens iværksættelse, og som ikke er afsluttet ved konfliktens afslutning, møder den ansatte først på arbejde, når den planlagte ferie er slut. 

Se: Fortrædelighedsklausuler ​

Konfliktkontingent
For at dække en del af de omkostninger, en konflikt medfører – fx udbetaling af konfliktstøtte – har GL mulighed for fra en konflikts start at opkræve et særligt konfliktkontingent.

Medlemmerne vil modtage nærmere information om en eventuel beslutning om og størrelsen af konfliktkontingentet fra GL.

​​​Konfliktramt arbejde
Medarbejdere, der er undtaget fra konflikt, må ikke udføre arbejde, der er omfattet af konflikten (konfliktramt arbejde) og kan altså nægte at påtage sig konfliktramt arbejde, som en konfliktramt kollega skulle have udført. En sådan arbejdsvægring kan ske uden varsel.

Medlemmerne må heller ikke påtage sig konfliktramt arbejde, der af arbejdsgiveren søges overflyttet fra et andet arbejdsområde ved omstrukturering, personalerokeringer eller lignende.

Hvis en medarbejder, der er omfattet af konflikten, som led i ansættelsesforholdet skal udføre opgaver på andre skoler, er dette arbejde også omfattet af konflikten, selv om de pågældende skoler ikke er omfattet af konflikten.

Tillidsrepræsentanter skal henstille til uorganiserede ikke at udføre konfliktramt arbejde.

Forbuddet mod at udføre konfliktramt arbejde gælder uanset om arbejdet udføres med eller uden betaling.

Afgrænsningen af, hvad der i den konkrete situation er konfliktramt arbejde, kan give anledning til tvivl. Medlemmer, der pålægges arbejde, som de mener, er konfliktramt arbejde, bør henvende sig til GL's sekretariat.

Se: Andet arbejde, bibeskæftigelse​, tjenestemænd​, uorganiserede, eksklusion​

Konfliktstøtte
Da medlemmer i konflikt er afskåret fra såvel løn mv. samt dagpenge, yder GL konfliktstøtte til medlemmer i konflikt.

For deltidsansatte, som normalt modtager supplerende dagpenge, træder konfliktstøtten i stedet for både løn og dagpenge.

Størrelsen af konfliktstøtten fastsættes af AC eller GL's hovedbestyrelse afhængig af, om konflikten er en "samlet AC-konflikt" eller en "GL-konflikt".

Akademikernes bestyrelse (AC) har besluttet, at ved en eventuel konflikt kan organisationerne ud over en traditionel godtgørelsesmodel vælge en model, som baserer sig på, at medlemmerne får et lån, som kompenseres med en kontingentnedsættelse til fagforeningen.

Hvad gør GL?

Hovedbestyrelsen har besluttet, at hvis GL sammen med AC og eventuelt resten af statens område varsler strejke, vil GL yde medlemmerne konfliktgodtgørelse, baseret på medlemmernes bruttoindtægtstab (den samlede indtægt inkl. pension, som medlemmet skal betale skat af, dog ekskl. feriegodtgørelse).

Hvis staten lockouter på gymnasieområdet, vil konfliktstøtten være baseret på kontingentnedsættelsesmodellen. Modellen vælges ved lockout, fordi staten ikke skal afgøre, hvor længe forhandlingsfællesskabet skal kunne 'holde' under en konflikt. 

Med andre ord vil GL benytte forskellige modeller afhængigt af, om der varsles strejke eller lockout. Man kan forestille sig, at lønmodtagersiden varsler strejke, og at arbejdsgiversiden svarer igen med en lockout. Her vil nogle medlemmer kunne opleve at strejke i nogle dage og efterfølgende blive lockoutet. Her vil GL yde konfliktgodtgørelse under strejke og gå over til at benytte kontingentnedsættelsesmodellen ved lock out.​

Uanset om det er den ene eller anden model, er målet, at medlemmerne kompenseres fuldt ud. Det er for GL afgørende, at det enkelte medlem økonomisk holdes så skadesløs som muligt i tilfælde af en konflikt, uanset hvilken konfliktstøtteform der måtte blive resultatet.

Medlemmer, som er omfattet af en varslet konflikt, vil få information om konfliktstøtte samt evt. krav til dokumentation.

Medlemmer, der er omfattet af konflikten, er forpligtet til at deltage i de planlagte aktiviteter og arbejdsopgaver, der afvikles i konfliktperioden.

Se mere om konfliktstøttemodeller

Se: Forpligtelser under konflikten​
 

Kostskoler, ansatte ved

Ansatte ved kostskoler er omfattet af samme regler som andre overenskomstansatte.

Kurser
Er en medarbejder begyndt på et kursus (hvortil der ydes tjenestefrihed med hel eller delvis løn fra arbejdsgiveren) forud for en konflikts iværksættelse, har vedkommende pligt til at afbryde kurset.

​Medarbejdere kan ikke begynde på et kursus under konflikten.​

I helt særlige situationer vil det dog ved konkret henvendelse kunne drøftes mellem GL-centralt og gymnasiets ledelse, hvorvidt kurset kan gennemføres.

Se: Pædagogikumkandidater​

L
Ledende medarbejdere, bortset fra tjenestemænd
Medlemmer af GL, der er ansat som pædagogiske ledere, er ikke omfattet af konflikten. 

Det forudsættes, at de har et ledelsesansvar (såsom afholdelse af MUS-samtaler, sygefraværssamtaler, ansvar for ferietilrettelæggelse, lønforhandling/lønindstilling, indstilling i forhold til ansættelse/advarsel/afsked og lignende). Endvidere forudsættes, at de har en samlet aflønning før pension, der svarer til lønramme 36. ​

​Under en lovlig konflikt kan ledende medarbejdere, som holdes uden for en konflikt, udføre deres "normale" arbejde. Det betyder, at de f.eks. kan gennemføre den undervisning, som de normalt varetager, men de må ikke påtage sig yderligere undervisning. Ligeledes kan en leder ikke tage med på studietur, medmindre det oprindeligt var planen, at pågældende skulle være en del af turen.

​Se: Tjenestemænd, uorganiserede, konfliktramt arbejde​

​Ledige medlemmer
Medlemmer, som er ledige ved konfliktens ikrafttræden, dvs. hvis ledighed ikke skyldes konflikten, står uden for konflikten og kan derfor fortsat modtage dagpenge fra en a-kasse. Disse ledige medlemmer må ikke overtage konfliktramt arbejde.

Et medlem, der er ansat i en tidsbegrænset stilling, der ophører under konflikten, vil kunne få arbejdsløshedsdagpenge, eftersom ledigheden ikke er forårsaget af konflikten.

Deltagere i en konflikt kan ikke tillige oppebære arbejdsløshedsdagpenge, selv om deres ansættelsesforhold i princippet er ophørt, fordi ledigheden er forårsaget af strejke eller lockout.

Medlemmer, der oppebærer supplerende dagpenge i en a-kasse, men som bliver konfliktramt, kan ikke få dagpenge fra a-kassen, så længe konflikten løber. Det skyldes, at der i arbejdsløshedsforsikringsloven ikke skelnes mellem, om dagpengene ydes fuldt eller delvist. De pågældende medlemmer skal derfor have konfliktstøtte som alle andre konfliktramte medlemmer.

Ledige stillinger, besættelse af
Der skelnes mellem, om stillingen er blevet besat før konflikten med henblik på tiltræden efter dens start, eller om stillingen søges besat under konflikten.

Hvis arbejdsgiveren før konflikten har indgået aftale med en lærer om, at vedkommende skal tiltræde en stilling under en konflikt, tiltræder den nyansatte stillingen, men bliver straks omfattet af konflikten, såfremt vedkommende er medlem af GL, og får ret til konfliktstøtte på linje med andre medlemmer.

Stillinger, som ønskes besat under konflikten, vil normalt være blokaderamte – og dermed omfattet af konflikten - og kan ikke besættes.

Se: Blokade​

Lockout
Ved lockout udelukker arbejdsgivere arbejdstagerne ved at afvise at lade arbejdstagerne på nærmere angivne tjenestesteder udføre deres arbejde eller ved at opsige disse, uden at nægtelsen eller afskedigelserne skyldes driftsmæssige hensyn.

Løn
Udbetaling af løn, der er optjent før konflikten, sker på den normale lønningsdag, også selv om den falder i konfliktperioden. Arbejdsgiveren kan fradrage løn for de dage, der ligger efter det varslede tidspunkt for konfliktstart, i den lønudbetaling, der følger før konfliktstart.

Hvis arbejdsgiveren på begæring fra andre myndigheder tilbageholder løn for skatterestancer, underholdsbidrag mv., stilles dette i bero, indtil der igen udbetales løn.

Lønanciennitet
Se: Anciennitet

Løntilskud, job med / fleksjob / job på særlige vilkår
Ansatte i fleksjob, job på særlige vilkår eller job med løntilskud deltager i konflikten på lige fod med øvrige ansatte efter samme overenskomst.​ Den sædvanlige ydelse bortfalder under konflikt, og i stedet er der ret til konfliktstøtte fra GL.

M
​​Medlemmer af andre organisationer
Se: Konfliktramt arbejde

Merarbejde
Merarbejde forud for konfliktens start må accepteres, hvis det kræves i sædvanligt og rimeligt omfang. På GL's område betyder det, at merarbejde, som er planlagt forud for konfliktens start, kan afvikles i det planlagte omfang.

Under konflikten må det for medlemmer, der ikke er omfattet af konflikten, konkret vurderes, om udførelse af merarbejde vil være ensbetydende med udførelse af konfliktramt arbejde.

Se: Konfliktramt arbejde, tjenestemænd

Midlertidigt, tidsbegrænset og opgavebegrænset arbejde
Ansatte, som er ansat til at varetage midlertidigt, tidsbegrænset eller opgavebegrænset arbejde, er omfattet af konflikten.

Hvis en tidsbegrænset ansættelse efter planen skal ophøre under konflikten, slutter ansættelsesforholdet som aftalt. Da ansættelsen med udløbet er endeligt ophørt, kan medlemmet få arbejdsløshedsdagpenge, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Arbejdsgiveren kan ikke opsige et midlertidigt/tidsbegrænset ansat medlem med konflikten som begrundelse.​

Se: Vikarer, opsigelse fra arbejdsgiverens side

​O​​

Omfattet af konflikten april 2018
Lønmodtagerorganisationerne har varslet strejke på 10-15% af de offentlige arbejdspladser, og arbejdsgiverne har svaret igen med en lockout. Du kan her se, hvem der er omfattet af henholdsvis strejke og lockout: Omfattet af konflikt.pdf​

Omsorgsdage
Omsorgsdage, som er aftalt, men ikke begyndt, kan ikke begyndes, mens konflikten løber. 

Omsorgsdage, der ikke er anvendt, kan anvendes på et senere tidspunkt.

Opgørelse, arbejdstid

Arbejdstiden i konfliktperioden indregnes med 7,4 timer pr. dag. Der kan dog lokalt indgås aftale om anden opgørelsesmetode.

​Opsigelse fra arbejdsgiverens side
En arbejdsgiver kan opsige en medarbejder med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår, selv om en del af opsigelsesperioden kommer til at løbe i konfliktperioden.

Også under en konflikt kan en arbejdsgiver opsige medarbejdere. Det skal ligeledes ske med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår.

Det er dog ikke lovligt under en overenskomstmæssig konflikt at opsige medarbejdere med den begrundelse, at der er konflikt. Det gælder, selv om medarbejderne er ansat tids- eller opgavebegrænset.

Opsigelse fra medarbejderens side
Hvis en medarbejder har sagt sin stilling op, før konflikten begynder, får opsigelsen virkning efter sit indhold. Løber opsigelsesperioden under konflikten, bliver medarbejderen, hvis vedkommende er medlem af GL, omfattet af konflikten på samme måde som andre medarbejdere, og får konfliktstøtte som andre medlemmer.

Hvis en medarbejder siger sin stilling op under en konflikt, skal det ske med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår. Hvis fratrædelsestidspunktet ligger efter konfliktens slutning, er medlemmet – uanset opsigelse er afgivet – forpligtet til at genoptage arbejdet fra konfliktens slutning og frem til udløbet af medlemmets opsigelsesvarsel.

Hvis flere medarbejdere på samme tid opsiger deres stilling med det formål at presse arbejdsgiveren, er der tale om en kollektiv opsigelse og et ulovligt kampskridt. Der foreligger ikke kollektiv opsigelse som ulovligt kampskridt, hvis enkelte opsigelser er begrundet i nyt job, flytning eller anden konkret omstændighed, og således at det tidsmæssige sammenfald er en tilfældighed.

​​Orlov uden løn (ikke barsels-/forældreorlov mv.)
Der skelnes mellem orlov, som er påbegyndt inden konflikten, og orlov, som ønskes begyndt under konflikten.

Orlov kan ikke bevilges eller begyndes under konflikt.

Medlemmer, som på tidspunktet hvor konflikten starter, har orlov uden løn, er ikke omfattet af konflikten. Disse fortsætter derfor orloven uanset konflikten.

Slutter orlovsperioden under konflikten, deltager man herefter i konflikten som alle andre, dvs. at der oppebæres konfliktstøtte som for andre medlemmer fra det tidspunkt, man indtræder i konflikten. ​

P
Pension
Pension indregnes både i godtgørelsesmodellen og kontingentnedsættelsesmodellen, men det er op til medlemmet selv at indbetale. Skal det være arbejdsgiverbetalt pension, kan man efter konflikten bede arbejdsgiver indbetale. GL har dog aftalt med MP Pension, at forsikringsydelserne fra MP Pension ikke bortfalder under en konflikt, uanset om der indbetales eller ej.

​​​​​​​Pædagogiske koordinatorer
På grund af forskelle i strejke - og lock out varslet er pædagogiske koordinatorer på de skoler der er udtaget til strejke omfattet af konflikt (også under efterfølgende lock out), hvorimod pædagogiske koordinatorer på de lock outede skoler skal udføre deres sædvanlige arbejde under konflikt.

​​​​​​​Pædagogikumkandidater
Pædagogikumkandidater er omfattet af konflikten, og kan derfor ikke deltage i undervisning og eksamen, der foregår under konflikten. Undervisningsministeriet har i den forbindelse oplyst følgende: 

"En eventuel konflikt vil kunne berøre afslutningen af såvel praktisk som teoretisk pædagogikum i varierende grad afhængigt af tidspunktet for og omfanget af en konflikt. Det er den enkelte institutions leder, der har ansvaret for, at en kandidat kan gennemføre pædagogikum. I tilfælde af en konflikt, der falder sammen med fx tredje og afsluttende besøg af tilsynsførende, som derfor ikke kan gennemføres, må institutionen derfor straks efter konfliktens ophør foranstalte et kompenserende besøg af tilsynsførende. I tilfælde af en konflikt, der falder sammen med afslutningen af teoretisk pædagogikum, udmeldes nærmere retningslinjer af Undervisningsministeriet og udbyderen af teoretisk pædagogikum."

S
Skat
Der skal betales skat (ekskl. ATP og Arbejdsmarkedsbidrag) af konfliktgodtgørelse.

Stillingsopslag
Se: Ledige stillinger

Strejke
Strejkens formål er at få indgået en overenskomst. Strejke varsles ligesom blokade af arbejdstagernes organisationer med overenskomstmæssigt varsel over for én eller flere arbejdsgivere. Arbejdsnedlæggelser på områder, der ikke er varslet af organisationerne, er brud på hovedaftalen og kan medføre bod.

Studerende
Studerende, der er ansat i henhold til GL's overenskomst, og som er omfattet af konflikten og er medlemmer af GL, modtager konfliktstøtte som andre medlemmer.

Se: Vikarer og pædagogikumkandidater

​​Studieture
Der bør ikke ske omlægning af planerne for arbejdets udførelse, således at tjenestemandsansatte lærere pålægges at deltage på studieture og lignende, hvor det oprindeligt var planlagt, at overenskomstansatte lærere skulle deltage. 

Se: Tjenesterejser og tjenestemænd​

​

​​​Supplerende dagpenge

​​Medlemmer, der oppebærer supplerende dagpenge i en a-kasse, men som bliver konfliktramt, kan ikke få dagpenge fra a-kassen, så længe konflikten løber. Det skyldes, at der i arbejdsløshedsforsikringsloven ikke skelnes mellem, om dagpengene ydes fuldt eller delvist. De pågældende medlemmer skal derfor have konfliktstøtte som alle andre konfliktramte medlemmer.

Se: Ledige medlemmer

Særlige vilkår, job på / fleksjob / job med løntilskud
​Ansatte i fleksjob, job på særlige vilkår eller job med løntilskud deltager i konflikten på lige fod med øvrige ansatte efter samme overenskomst. Den sædvanlige ydelse bortfalder under konflikt, og i stedet er der ret til konfliktstøtte fra GL.​ 

   
Sygdom
Der skelnes mellem sygdom, som opstår før konflikten, sygdom, som indtræffer under en igangværende konflikt, og (fortsat) sygdom efter konfliktens ophør.

Medarbejdere, som er sygemeldt, inden en lovlig konflikt bryder ud, er ikke berettiget til løn fra det tidspunkt, hvor konflikten bryder ud. Medlemmer har dog ret til sygedagpenge og skal rette henvendelse til bopælskommunen herom. GL udbetaler konfliktstøttee i form af opfyldning fra dagpenge til konfliktstøtteniveauet som for konfliktramte kolleger.

Medarbejdere, der bliver sygemeldt efter konfliktens begyndelse, har hverken ret til løn under sygdom eller ret til dagpenge i forhold til arbejdsgiveren eller bopælskommunen. Der vil i stedet blive konfliktstøtte som for andre konfliktramte medlemmer.

Bliver medlemmet rask under konflikten, gælder samme regler for  konfliktstøtte som for andre medlemmer fra dette tidspunkt. Ved raskmelding efter længerevarende sygdom anbefales det at give arbejdsgiveren meddelelse herom, selv om konflikten kører. TR skal orienteres om sygdom og raskmelding under konflikten.

Sygdom, som indtræder under konflikten, skal ikke meddeles til arbejdsgiver, men alene til TR.

Efter konfliktens ophør genopstår arbejdsgiverens forpligtelser i forbindelse med sygdom. Det forudsætter dog, at ansættelsesforholdet genoptages, og at den ansatte fortsat er sygemeldt.

Ansatte, som ikke kan genoptage arbejdet pga. sygdom eller lignende, skal – som ved "almindelig" sygemelding - omgående meddele arbejdsgiveren dette efter de regler for sygemelding mv., som gælder på arbejdspladsen, for at blive betragtet som genindtrådt med den virkning, at løn eller andre ydelser betales af arbejdsgiveren fra dette tidspunkt.

Sygefravær, mens konflikten løber, medregnes ikke i opgørelsen over sygedage.

Særlige vilkår, job på

Se: Fleksjob

​ 

T

Timelønnede ansatte

Medlemmer, der er ansat efter "Finansministeriets cirkulære om Timelønnet undervisning", er ikke ansat efter AC-overenskomsten og omfattes ikke af en konflikt.

​

Tjenestemandslignende ansatte

Tjenestemandslignende ansatte kan ligesom tjenestemænd ikke inddrages i en konflikt.

Se: Tjenestemænd​

Tjenestemænd
Tjenestemænd kan ikke inddrages i en konflikt. 

Under konflikten kan arbejdsgiveren disponere over tjenestemandsansat personale. Tjenestemænd er forpligtet til at fortsætte deres normale arbejde. En eventuel arbejdsvægring i strid med tjenestepligten er en tjenesteforseelse, som kan medføre disciplinære sanktioner efter de tjenestemandsretlige regler.

Udgangspunktet er, at tjenestemændene skal holde sig neutrale og med andre ord ikke påtage sig andet og mere arbejde, end hvad de sædvanligt har beskæftiget sig med, ligesom sædvanligt arbejdstempo skal opretholdes.

Grænsen mellem "normalt" arbejde og konfliktramt arbejde kan være vanskelig at trække, men hovedreglen er, at det arbejde, som skulle have været udført af de (overenskomstansatte) lærere, som er i strejke eller lockoutet, ikke må udføres. Nedenfor er anført eksempler til illustration af, hvad der kan være strejkeramt arbejde:

Arbejdsgiveren kan – som hovedregel – ikke ændre den eksisterende arbejdsfordeling mv., således at tjenestemandsansatte lærere overtager klasser, fag og øvrige opgaver fra de lærere, som er i strejke eller lockoutet.

Ligeledes bør der ikke ske ændring i de fastlagte planer for arbejdets udførelse (mødeplaner, arbejdstidsplaner, tjenesteplaner mv.) med henblik på varetagelse af tilsyn med elever, hvis undervisning er ramt af konflikt. På samme måde bør det heller ikke pålægges tjenestemandsansatte lærere at føre tilsyn med flere klasser i større omfang, end der før konfliktens start var almindeligt på arbejdspladsen.

For så vidt angår studieture mv., bør der ikke ske omlægning af planerne for arbejdets udførelse, således at tjenestemandsansatte lærere pålægges at deltage på studieture o. lign., hvor det oprindeligt var planlagt, at overenskomstansatte lærere skulle deltage.

De konfliktende medlemmer må ikke lægge hindringer i vejen for, at de tjenestemandsansatte lærere kan udføre deres arbejde.

Se: Ledende medarbejdere, værdier og vigtige opgaver, medlemmer af andre organisationer​, uorganiserede​.

​​​Tjenesterejser

Konfliktramte medarbejdere, der er på tjenesterejse, skal afbryde denne og returnere med første trafikforbindelse. Der skal som udgangspunkt benyttes samme transportmiddel ved hjemrejsen som anvendt på udrejsen.

Spørgsmålet om, hvem der skal dække eventuelle yderligere udgifter som følge af den ikke-planlagte afbrydelse af tjenesterejsen, er uafklaret, og beror derfor i første omgang på en konkret forhandling mellem GL-centralt og skolen. Det afgørende er, at det ikke er det enkelte medlem, der skal dække udgiften.

Der sondres mellem en afbrydelse af tjenesterejsen påbegyndt før afgivet varsel og efter afgivet varsel.

Før afgivet varsel:

Hvis tjenesterejsen er påbegyndt, inden arbejdsgiveren har modtaget konfliktvarslet, afholdes den eventuelt yderligere rejseomkostning begrundet i den ikke planlagte afbrydelse af tjenesterejsen som udgangspunkt af medlemsorganisationen.

Efter afgivet varsel:

Hvis tjenesterejsen er påbegyndt efter modtagelse af konfliktvarslet, har arbejdsgiveren haft kendskab til, at medarbejderen på det varslede tidspunkt blev omfattet af en lovlig konflikt. Dette må føre til, at det som udgangspunkt er arbejdsgiveren, der må afholde de eventuelle yderligere rejseomkostninger.

Planlagte tjenesterejser kan ikke påbegyndes efter konfliktens start, medmindre der konkret indgås aftale herom med GL-centralt.

​

U​

Udla​ndsrejser
Se:​ Ferie​, konfliktens ophør, tjenesterejser​, studieture​

Udmeldelse
Efter GL's love kan udmeldelse af GL ske med 3 måneders varsel. Under en løbende konflikt, hvor foreningen er inddraget, kan udmeldelse kun ske med hovedbestyrelsens samtykke, og et medlem kan ikke ved udmeldelse af foreningen unddrage sig de forpligtelser, der påhviler ham på grund af forhold, der er opstået inden hans udtræden. Udmeldelse kan dog altid ske i forbindelse med stillingsophør.

Undervisningsministeriets vejledning
​Undervisningsministriet har offentliggjort en række spørgsmål og svar om konflikt, herunder fx om studierejser.​

​Uorganiserede
Uorganiserede nyder ikke de organiseredes rettigheder under en konflikt. Uorganiserede har således ikke ret til konfliktstøtte.

Uorganiserede medarbejdere kan pålægges at udføre andet arbejde, herunder også konfliktramt arbejde.

Tillidsrepræsentanterne skal henstille til uorganiserede ikke at udføre konfliktramt arbejde.​

Se: Konfliktramt arbejde

​V

​Vikarer – tidsbegrænsede/midlertidige ansættelser
Vikarer er under en konflikt omfattet af de samme regler som fastansatte.

I de tilfælde, hvor en vikar ved konfliktens start er beskæftiget ved en konfliktramt institution, vil der være konfliktstøtte som for andre medlemmer.

Fra det tidspunkt, hvor vikariatet efter aftalen ophører, skal vikaren tilmelde sig det lokale jobcenter, og vil – såfremt de almindelige betingelser for udbetaling af dagpenge er opfyldt – modtage dagpenge fra a-kassen.

Vikarens ansættelsesforhold slutter som aftalt. Da ansættelsen med udløbet er endeligt ophørt, kan medlemmet få arbejdsløshedsdagpenge, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

​Værdier og vigtige opgaver
Bevarelse af værdier, pasning af levende dyr og andre helt livsvigtige opgaver må som udgangspunkt varetages af tjenestemænd eller det ledende personale, der ikke er omfattet af konflikten. Kontakt TR eller GL i tvivlstilfælde.

Se: Tjenestemænd​, ledende medarbejdere​​