​I december 2017 offentliggjorde Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen et udspil til ny løn, "Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser, større rum til lokal løn, der understøtter kerneopgaven", hvor innovationsministeren lægger op til, at flere ansatte i staten selv skal forhandle løn, og at en større andel af lønmidlerne skal fastsættes lokalt på den enkelte arbejdsplads. Oplægget kan ses her.

For at afdække om gymnasielærere deler de holdninger, som Moderniseringsstyrelsen udtrykker, at offentligt ansatte har, har GL gennemført en undersøgelse, hvor 4.766 gymnasielærere har deltaget. Respondenterne udgør et repræsentativt udsnit af gymnasielærerne ansat på henholdsvis erhvervsgymnasiale og almengymnasiale uddannelser.

Et af spørgsmålene i undersøgelsen lyder:

"Statens medarbejdere ønsker – ifølge Moderniseringsstyrelsen – i højere grad at forhandle deres løn selv. Ambitionen er derfor, at 50 pct. af statens medarbejdere selv forhandler deres løn i 2025.  - Ønsker du at forhandle din løn selv?"

Hertil svarer 5,1 % gymnasielærere JA.

Af Moderniseringsstyrelsens udspil fremgår det, at 45% af de offentligt ansatte skulle foretrække at forhandle selv. GL's undersøgelse viser, at dette ikke dækker gymnasielærerne.

Et andet spørgsmål i undersøgelsen lyder:

"Moderniseringsstyrelsen skriver op til OK18 om lønforhandlingerne: "Lønnen skal i højere grad fastsættes lokalt, og den centralt fastsatte del af løndannelsen skal tilsvarende reduceres." - Er du enig?"

Hertil svarer 3,2 % gymnasielærere JA.

Af Moderniseringsstyrelsens oplæg fremgår det også, at lønmidlerne skal skabe værdi, og GL har derfor i sin undersøgelse spurgt:

"Er det din vurdering, at din arbejdsplads vil fungere bedre, hvis en større andel af lønmidlerne forhandles lokalt i stedet for som centralt aftalte, generelle lønstigninger?"

Hertil svarer 2,6 % JA.

I undersøgelsen har et stort udsnit af respondenterne valgt at begrunde deres svar.

Flere svar går på, at individuelle lønforhandlinger er kontraproduktive for skolen.

En skriver:

Lønnen bør være ens på landsplan, og ikke afhænge af, hvorvidt man er god til at forhandle løn. Lokalt aftalt løn vil kunne skabe en skævvridning i lønforhold på arbejdspladsen og på tværs af gymnasier. Lønnen er ikke afgørende for motivation. Det er derimod det, at gymnasiesektoren respekteres politisk og ikke fortsat udsættes for besparelser, der får os til at løbe hurtigere.

En anden skriver:

Efter min mening forstyrrer individuelle lønforhandlinger samarbejdsklimaet på en skole. Som undervisere og pædagoger er vi dybt afhængige af samarbejdet om en enkelt elev eller en klasse, der har et fælles mål, et samarbejde, der ikke bliver undergravet af, at den enkelte lærer kunne have særinteresser i form af individuel profilering.

 Andre svarer, at motivationen er i opgaven, ikke i lønnen:

At skabe og lave den bedste skole sker kun, hvis det er et fælles projekt. Individuel forhandling af løn skaber ikke en fælles skole, men derimod x antal individuelle medarbejdere, der sætter sig selv over skolen som samlet projekt og dermed ikke arbejder for den mest effektive skole. Evidensen peger også i retning af, at højtuddannede medarbejdere ikke motiveres af intern lønkonkurrence men i stedet af gode arbejdsvilkår, de bedste muligheder for samarbejde og en generel lønudvikling.

Andre peger på, at skolerne i disse år rammes af store besparelser:

Hvis skolerne skal spare samtidig med at de selv får fat i lønmidlerne, er det mest sandsynlige at lokalmidlerne drukner i besparelserne. Jeg mener IKKE at skolernes ledelser har en reel chance for at løse den komplicerede problemstilling, som forholdene skaber.

Flere gør opmærksom på, at en god underviser ikke nødvendigvis behøver at være en god forhandler.

De bedste undervisere er ikke specielt skarpe på løn, og deres interesse for løn er ikke altid så stor, men det betyder ikke, at de ikke kan mærke uretfærdighed i systemet.

GL's formand, Annette Nordstrøm Hansen, deler medlemmernes bekymringer:

Siden Folketinget vedtog reformen, som blev implementeret i 2005, har det været målsætningen, at gymnasielærere skal arbejde tæt sammen om undervisningen og eleverne. Med fokus på individuel belønning er der tale om et decideret kontraproduktivt tiltag, som vil ødelægge samarbejdsklimaet på skolerne.

GL har samtidig spurgt sine ledermedlemmer, om de ønsker at forhandle individuelt med lærerne. Det ønsker kun 12,9 procent. Også lederne på gymnasieuddannelserne deler bekymringen:

Hvis en større lønsum skal forhandles lokalt, vil dette skabe større ulighed gymnasierne imellem. Dem der købte bygningerne billigt, kan give højere løn end os, der slås med nedskæringer hver år. Ledelserne skal bruge mere tid på lønforhandlinger og mindre tid på at drive en god skole. Faglærere med mangelfag vil score kassen på bekostning af gode solide kolleger. Vi har ikke brug for splid i lærergruppen, men sammenhold i nedgangstider. Det kræver sammenhold at undervise i nedskæringstider. Ledelserne har ikke brug for at være dem, der ikke vil give lønforhøjelser. Lad bare Moderniseringsstyrelsen være modstanderen, ikke os lokalt, svarer en leder i undersøgelsen.

 Undersøgelsen kan downloades øverst til højre på denne side.