​​I skrivende stund ved vi reelt ikke, hvor overenskomstforhandlingerne ender. Vi håber fortsat at finde en løsning for alle, om end det ser svært ud. Berlingske bragte den 4. april en analyse under overskriften "David og Goliat har byttet roller i overenskomstforhandlingerne" med henvisning til fællesskabet mellem 800.000 offentligt ansatte. Pointen er, at det er enestående, at de 100 organisationer, som varetager interesserne for de offentligt ansatte på henholdsvis det kommunale, det regionale og det statslige område, har formået at stå sammen. Det har ellers ikke skortet på arbejdsgivers forsøg på at skyde kiler ind i fællesskabet, men i stedet for at flække det, har det konsolideret forhandlingsfællesskaberne. Og det har styrket medlemmernes opbakning til organisationerne. Tak for det – det mærker vi også i GL.

At det er lykkedes at fastholde musketereden og solidariteten, har overrasket mange – og nok også arbejdsgiver og Folketinget. Lange forhandlinger med manglende lydhørhed fra arbejdsgiver, forhandlingssammenbrud, og igen mange timers nye forhandlinger under forligsmandens ledelse, et truende lockoutvarsel af over halvdelen af de offentligt ansatte, har givet lønmodtagernes topforhandlere større og større tillid til hinanden, og de er sammen blevet stærkere i takt med, at de mærker medlemmernes opbakning og medlemmernes behov for at markere, at nok er nok.

Lige efter påske gik de 100 organisationer sammen ud med en kampagne: En løsning for alle, som kører i radiospots, udendørs-annoncer, avisannoncer, webannoncer, på de sociale medier etc. Fortællingen er, at offentligt ansatte står sammen om rimelige krav – ikke store krav, men et ønske om rimelige arbejdsforhold med en lønudvikling, der modsvarer lønudviklingen på det private arbejdsområde, og at vilkår reguleres og sikres i overenskomsterne.

​

Da innovationsministeren på et pressemøde fremlagde lockoutvarslet sagde hun, at lønmodtagerne ved at udtage 10-15% af de offentligt ansatte til at strejke kunne lægge samfundet ned. Dermed bekræftede hun, at offentligt ansatte skaber basis for at hjulene også på det private arbejdsmarked kan løbe rundt.

Den magtasymmetri, der er mellem arbejdsgiver og arbejdstager på det offentlige arbejdsmarked, har arbejdsgiver udnyttet mere og mere både ved forhandlingsbordet og uden for forhandlingerne. Det er dette, som de offentligt ansatte nu er gået sammen op imod.

At arbejdsgiver har trumfkortet – et regeringsindgreb – ved vi godt. Men bruges det med henblik på at forringe arbejdsforholdene, er det nyskabte sammenhold mellem 800.000 offentligt ansatte et solidt fundament at komme videre på. Jeg er overbevist om, at solidariteten og fællesskabet vil vise sit værd, ikke bare ved de nuværende forhandlinger, men lang tid fremover.

Vis, at du støtter og bakker op ved at gå ind på www.enløsningforalle.dk

Og deltag i demonstrationer landet over tirsdag den 10. april 2018.​

​