DM, DJØF, IDA og GL forhandler sammen om arbejdstidskrav

 
 
DM, DJØF, IDA og GL er som de fire akademiske underviserorganisationer gået sammen om at forhandle tre krav, som organisationerne har stillet sammen

Dansk Magisterforening, DJØF, IDA og GL er som de fire akademiske underviserorganisationer gået sammen om at forhandle tre krav, som organisationerne har stillet sammen, nemlig krav om jævn arbejdsbelastning, åbenhed om transparens i planlægningen samt bedre vilkår for undervisere, der pålægges at varetage opgaver på flere geografisk spredte tjenestesteder.

Der var sent onsdag eftermiddag forhandlingsmøde med Moderniseringsstyrelsen, hvor kravene blev forhandlet. Det var dog ikke mulighed for at nå til enighed, men forhandlingerne vil fortsætte. Alt er således stadig i spil, ligesom alle de andre 200 krav, der forhandles mellem Akademikerne og Moderniseringsstyrelsen.

DM's formand Camilla Gregersen og GL's formand Annette Nordstrøm Hansen er klar til at forhandle om jævn arbejdsbelastning og åbenhed i planlægningen.

Det videre forløb

Med alle krav fortsat i spil, og ingen løsninger på de store knaster, som er overenskomstdækning af de undervisere, der arbejder efter lov 409, frokostpausen og lønudviklingen, ser det svært ud. Der er ingen bevægelse i forhandlingerne, og fx i forhold til den økonomiske ramme står parterne stejlt over for hinanden.

Jeg har været med i mange år, men jeg har aldrig set forhandlinger, der har været så vanskelige at løse op. I 2013 gik arbejdsgiverne efter underviserne, men denne gang er det i forhold til hele det offentlige arbejdsmarked, hvor det er svært at se bevægelser hos arbejdsgiver. Derfor er det helt afgørende, at de faglige organisationer fastholder solidariteten i den kommende tid,

siger GL's formand Annette Nordstrøm Hansen.

Hvis forhandlingerne havde forløbet normalt, kunne man have forventet, at der nok lå et forlig natten mellem torsdag og fredag eller i løbet af fredagen i denne uge. Det er der ingen, der pt. forventer. Nok mødes AC og CFU med ministeren senere i dag, men det er aktuelt ikke realistisk med et forlig inden for de næste par dage. Om det så bliver i løbet af weekenden, i næste uge eller ugen efter – eller om der skal sendes konfliktvarsler sidst på måneden, er der vist ingen, der tør gisne om lige nu.

Læs også Gymnasieskolens status, hvor redaktionen bl.a. har talt med formand for CFU, Flemming Vinther.

Hvis det ender med en konflikt

Netop fordi forhandlingerne ser så vanskelige ud, har både Akademikerne og GL gjort sig klar til konflikt. I GL har vi opdateret it, forberedt vores systemer, så vi fx kan udbetale til medlemmernes nemkonto, kan indhente lønsedler, og vi kan kommunikere med jer via E-boks og sms, så eventuel blokering af arbejdsmails ikke forhindrer kommunikation mellem fagforening og medlemmer. Så vi er klar til konflikt, hvis arbejdsgiver ikke flytter sig.

Konfliktunderstøttelsesmodeller

GL er en del af Akademikernes (AC's) forhandlingsfællesskab, hvor man forhandler sammen, stemmer sammen og eventuelt går i konflikt sammen. Derfor er det akademikerorganisationernes samlede, men forskellige økonomiske grundlag, der er betydende for, hvor længe man kan 'holde' i en konflikt.

AC's bestyrelse besluttede tirsdag, at der bliver to konfliktunderstøttelsesmodeller, og at organisationerne stilles frit til at vælge model. GL's hovedbestyrelse har besluttet, at GL ved en strejke vil benytte en traditionel konfliktgodtgørelsesmodel, mens der ved lockout benyttes en kontingentnedsættelsesmodel. Sidstnævnte model anvendes i solidaritet med de øvrige AC-organisationer, da der er AC-organisationer, som inden for rammerne af en traditionel konfliktgodtgørelsesmodel ikke kan 'holde' så længe.

Uanset om der kommer strejke eller lockout, vil GL's medlemmer i konflikt ikke blive stillet ringere med den ene model frem for den anden. Forskellen ligger i, at ved en traditionel godtgørelsesmodel tages der udgangspunkt i medlemmernes bruttoløn, og medlemmet betaler skat af godtgørelsen, mens en kontingentnedsættelsesmodel tager udgangspunkt i medlemmets indtægt efter skat, så trækket på reservefonden bliver mindre – og dermed kan organisationernes strejkekasser holde længere.

Det ligger hovedbestyrelsen meget på sinde, at det enkelte medlem økonomisk holdes så skadesløs som muligt i tilfælde af en konflikt, uanset hvilken konfliktstøtteform der måtte blive anvendt.

Du kan læse mere om økonomien ved en konflikt her

Din TR er informeret nærmere om modellerne og kan svare på en række spørgsmål, ligesom du er velkommen til at kontakte GL's sekretariat, hvis du har spørgsmål. Hvis der varsles konflikt, og du bliver en del af konflikten, vil du få præcis og grundig information om konflikten og dine muligheder for at få konfliktunderstøttelse.

Emner: OK18; OK18 nyhed
Interessent: