​​​​Den 4. april 2018 vil en lang række statslige arbejdspladser blive ramt af strejke, hvis der ikke forinden er indgået et overenskomstforlig.

Det er alle de statsligt ansattes organisationer, herunder de akademiske organisationer, der varsler konflikt, og der er udtaget mellem 10 og 15 procent af medlemmerne til strejken.

På AC-organisationerne vegne er det Akademikerne (AC), der varsler konflikten over for Moderniseringsstyrelsen.

På GL's område er der udtaget 19 gymnasier til konflikt. Det er historisk. Der er formodentlig ingen aktive gymnasielærere, der har prøvet at være i konflikt, idet gymnasielærere ikke har været involveret i en konflikt siden efteråret 1969.

Gymnasierne er:

Aurehøj Gymnasium

Egaa Gymnasium

Falkonergården Gymnasium og HF-Kursus

Gammel Hellerup Gymnasium

Hasseris Gymnasium

Herlufsholm Skole og Kostskole

HF & VUC Fyn, Odense City Campus

Niels Brock

Odense Katedralskole

Ordrup Gymnasium

Roskilde Katedralskole

Rungsted Gymnasium

Rysensteen Gymnasium

Rødkilde Gymnasium

Sct. Knuds Gymnasium

Sorø Akademis Skole

Øregård Gymnasium

Aalborghus Gymnasium

Aarhus Katedralskole

Endvidere er departementet i Undervisningsministeriet, samt STIL og STUK udtaget til konflikt.

​Konflikten er ikke et ønske, men en nødvendighed

"Forhandlerne vil gerne forhandle, og målet er fortsat en aftale – også selv om vi varsler konflikt", siger GL's formand Annette Nordstrøm Hansen, og fortsætter:

​Der er meget spin, og arbejdsgiver har en interesse i at få det til at se ud som om lønmodtagerorganisationerne ikke vil forhandle, eller at vi stiller ultimative krav, men det er ikke rigtigt. Vi vil gerne forhandle, men der skal forhandles konkret om de store knaster. Det hjælper ikke at blive ved med at drikke kaffe sammen.

En konflikt kommer til at gøre ondt, men vi strejker ikke for at genere eleverne. Vi gør det, fordi det er nødvendigt, og fordi vi ikke har andre muligheder. Undersøgelser viser, at gymnasielærere er de mest engagerede medarbejdere i Danmark, så rigtig mange gymnasielærere er dybt bekymrede for deres elever, fordi det meget snart er eksamenstid. Men vi er nødt til at trække en streg i sandet. Vi har medlemmer, der er så pressede, at grænsen er nået. Den underfinansiering, der er af den offentlige sektor, skal ikke betales med flere forringelser af medlemmernes vilkår,

slutter Annette Nordstrøm Hansen.

Konfliktens omdrejningspunkter: Løn, spisepause og aftalte vilkår for alle

• Fair lønudvikling: Vi ønsker en fair lønudvikling, hvor alle offentligt ansatte sikres en reallønsudvikling. Det afgørende for os er, at lønnen udvikler sig parallelt med de privatansattes. Når arbejdsgiver fremturer med forringelser, anerkender de ikke vores indsats og den opgave vi løser i samfundet.
  
  
• Bevarelse af spisepausen: Uanset om man føler, at man har tid til at spise frokost, har frokostpausen stor værdi. Hvis det lykkes arbejdsgiver at fjerne retten til betalt spisepause, kan konsekvensen være en effektivisering på over syv procent, som vil ramme alle. Spisepausen er til gengæld ikke et dyrt krav, som arbejdsgiver vil gøre det til. Kravet handler om, at statsansatte skal have tillid til, at deres arbejdsgiver ikke pludselig fjerner dele af deres vilkår uden forhandling. 

• Aftalte vilkår for alle: Lærere, der arbejder efter lov 409, skal have overenskomstdækket deres arbejdstid. Det har de manglet de seneste 5 år, siden de blev lockoutet af arbejdsgiverne.

​