​​Lørdag den 28. april 2018 blev der indgået en aftale i forligsinstitutionen for det statslige område, som også omfatter gymnasielæreres løn- og ansættelsesforhold. Dermed er der indgået forlig for alle offentligt ansatte.

Som bekendt har forhandlingerne hovedsageligt haft tre knaster som omdrejningspunkt, som fællesskabet sammen har kæmpet for – for at få en løsning for alle:

Løn: Kravet har været, at offentligt ansatte skal have en lønudvikling, der svarer til lønudviklingen på det private arbejdsmarked. I aftalen er man landet på en ramme på 8,1 %, og diskussionen om løngab, som arbejdsgiverne havde italesat, er nu lukket. Vigtigere er dog, at man har fået fjernet det privatlønsværn, som har eksisteret siden 2015. Privatlønsværnet betød, at hvis lønudviklingen var højst på det private arbejdsmarked, ville de offentligt ansatte kun få 80% af lønudviklingen. Til gengæld hvis lønudviklingen var højst på det offentlige arbejdsmarked, så skulle der tilbagebetales med 100%. Derfor er fjernelsen af privatlønsværnet den bedste sikring af de offentligt ansattes lønudvikling. I fremtiden vil reguleringsordningen blive videreført i en symmetrisk form og udmønte 80% begge veje. Altså lige meget op og ned, så den private lønudvikling tilnærmelsesvis kan følges.

Lærerne, der arbejder efter lov 409: Siden regeringsgrebet i 2013 har bl.a. lærerne i Folkeskolen arbejdet efter lov 409 og ikke efter en overenskomst. Der er indgået en aftale, som formanden for Danmarks Lærerforening anbefaler sine medlemmer at stemme ja til.

Der er aftalt et forpligtende forhandlingsforløb i den kommende overenskomstperiode, som vil blive ledet af en undersøgelseskommission. Kommissionen vil bl.a. afdække, hvordan arbejdstidsreglerne understøtter lærernes muligheder for at skabe kvalitet i undervisningen. Der kan i perioden forhandles videre om en arbejdstidsaftale. Endvidere er der aftalt bedre aflønning ved lejrskoleophold, og det fremgår af aftalen, at man har et fælles ønske om et styrket lokalt samarbejde, herunder mulighed for at indgå lokale arbejdstidsaftaler.

Anders Bondo Christensen har forklaret aftalen således: "Det var konflikt eller kommission. I stedet for at ende i en konflikt, hvor det ender med et lovindgreb, som formentlig bare forlænger Lov 409, har vi givet hinanden håndslag på, at vi er nødt til at gøre det mere kvalificeret. Nu skal vi have et fælles grundlag. Hvis vi ender i en konflikt, så ender det formentlig også med et lovindgreb. Ved et lovindgreb forlænger man typisk overenskomsten. Så vil Lov 409 bare køre uhindret videre. Hvis det er alternativet, så er det, vi har fået lavet, bedre, hvis jeg skal varetage lærernes interesser. Michael Ziegler og jeg vidste godt, at en ny konflikt på folkeskoleområdet kunne have helt ødelæggende konsekvenser for skolen."

Spisepause: Parterne er enige om, at retten til betalt spisepause ekspliciteres som en overenskomstmæssig ret i de akademiske overenskomster, herunder i GL's overenskomst. "Pauser medregnes, hvis de varer mindre end ½ time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet". Retten til betalt spisepause bortfalder ikke, selv om arbejdsgiveren forlænger pausens varighed og/eller giver afkald på den ansattes pligt til at stå til rådighed for arbejdsgiveren i pausen.

Det er således lykkedes at finde løsninger på de tre vigtige knaster.

"Der er ingen tvivl om, at det har været en yderst svær proces, hvor det har taget 11 uger længere end normalt at forhandle en aftale på plads. Det giver et billede af, hvor svære forhandlingerne har været. Især de statslige arbejdsgivere har haft meget ideologiske krav, bl.a. med et ønske om at individualisere og decentralisere en større del af lønnen. Det glæder mig meget, at det er lykkedes at få arbejdsgiverne til at frafalde dette krav. Det ville have været ødelæggende for gymnasielærernes arbejdsforhold, hvis lønnen blev individualiseret. Til gengæld er jeg ked af, at GL's og Akademikernes arbejdstidskrav på underviserområdet ikke er blevet imødekommet. De problemer, disse krav skulle løse, må vi nu kæmpe for at løse lokalt.
​
Det er min vurdering, at den indgåede aftale er den bedst mulige i den givne situation, og at fællesskabet blandt de offentligt ansatte og deres organisationer har haft stor betydning for resultatet,

siger GL's formand Annette Nordstrøm Hansen.

Aftalen omfatter en række andre elementer, bl.a. om kompetencefond, overenskomstdækning af chefer og administrativt personale på selvejende institutioner, forhøjet ATP til akademikere, ændring af plustid, udvikling af lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø mv.

GL vil i de kommende dage studere aftalen nærmere. GL's hovedbestyrelse samles søndag for at tage stilling til resultatet. GL's repræsentantskab indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde tirsdag den 8. maj, hvorefter aftalen sendes til urafstemning blandt GL's medlemmer fra den 11. maj.

> Se hele aftalen her: AC-forlig.pdf

> Se CFU-pressemeddelelse 28-04-2018.pdf

> Se Akademikernes pressemeddelelse​​​