Merarbejde

 
 
Overgangen fra det hidtidige til det nye system i forhold til overarbejde - merarbejde, kan beskrives som en overgang fra et automatisk system til et dokumentations-/godkendelsessystem.

Overgangen fra det hidtidige til det nye system i forhold til overarbejde - merarbejde, kan beskrives som en overgang fra et automatisk system til et dokumentations-/godkendelsessystem.

De nye merarbejdsregler tager afsæt i normalarbejdstidsområdet.

Gymnasielærere er ikke ansat uden højeste arbejdstid. Derfor skal lærere ikke arbejde mere end 1924 timer (brutto, altså inkl. ferie og feriedage). Planlægningsbåndet fra stx/hf er væk. Det betyder, at der ikke længere kan planlægges inden for en nettotidsramme på 1530-1830 timer.

Det vil sige, at læreren som hovedregel ikke kan planlægges med arbejde ud over 1924 timer (inkl. ferie og fridage), og at systemet er indrettet, således at læreren løbende skal have mulighed for at justere arbejdet, så læreren ikke kommer over de 1924 timer. I det nye system skal en række forhold være opfyldt, for at der er tale om merarbejde (mere herom nedenfor).

Det er i overenskomsten fastsat, at arbejdstiden gennemsnitligt er 37 timer om ugen. Det betyder, at arbejdstiden i den enkelte uge ikke behøver at være 37 timer, men kan variere fra uge til uge.

Da læreren i en vis grad selv tilrettelægger sin arbejdstid, individuel forberedelse, rettetid mv. betyder det, at selv om man i en eller flere uger arbejder over 37 timer fx i forbindelse med intensive undervisningsforløb, vejledning eller andre større opgaver, kan det udlignes med mindre arbejde i andre uger, uden at der dermed er tale om merarbejde.

Følgende forhold skal formelt være opfyldt for, at der er tale om merarbejde i overenskomstens forstand.

  • Merarbejdet skal være af større omfang, og det skal have strakt sig over en periode, der normalt mindst skal være på 4 uger.
  • Merarbejdet skal være pålagt af ledelsen eller været en forudsætning for, at læreren kunne udføre arbejdet forsvarligt.
  • Der skal herefter afleveres en skriftlig indberetning til ledelsen om grundlaget for merarbejdet og merarbejdets karakter og omfang.
  • På baggrund af indberetningen og en samtale med læreren, afgør ledelsen, om betingelserne for at yde godtgørelse for merarbejdet er opfyldt og fastsætter derefter merarbejdets omfang.

Merarbejdet skal så vidt muligt afvikles som afspadsering/erstatningsfrihed af samme varighed som det fastsatte antal merarbejdstimer med et tillæg af 50%. Afspadseringen skal normalt være tildelt inden udløbet af det år, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, hvor merarbejdets omfang er opgjort.

Hvis der ikke er mulighed for at afspadsere, skal det godkendte merarbejde udbetales med et beløb, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af årsbruttolønnen med tillæg af 50%. Det er samme beregningsmetode, som kendes fra de hidtidige overenskomster.

 

Moderniseringsstyrelsen har 18. juni 2014 udsendt en vejledning om merarbejde på gymnasieuddannelserne.

Se også

Afvikling af merarbejde

Tidsregistrering

Lokale aftaler om arbejdstid

Information som kun TR kan se

Svar fra sekretariatet på Hovedkonferencen: Afklaring af merarbejde ved tidsregistrering

Merarbejdsreglerne er oldgamle og omfatter mange forskellige statslige arbejdspladser, hvor man gennem mange år har udviklet lokale forståelser om hvordan de konkret bruges på den enkelte arbejdsplads. Moderniseringsstyrelsen vil derfor ikke centralt fastlægge yderligere regler for deres anvendelse, det skal man finde ud af på den enkelte arbejdsplads. I workshoppen om Tidsregistrering og merarbejde blev der givet et eksempel på, hvordan man på en skole allerede har forholdt sig til problemstillingen.

I workshoppen om tidsregistrering på rep-mødet blev det fastslået, at merarbejde eksisterer, og at det vil det også gøre på 'alle' skoler ved den første normperiodes afslutning. Ledelserne kan ikke bare 'bestemme' at der ikke er noget merarbejde. Beordret merarbejde er det der fastlægges ved time-fagfordeling/opgaveporteføljen samt ved andre løbende pålagte og/eller godkendte opgaver. At det er 'kontrollabelt' foregår ved, at det er den anvendte tidsregistrering som danner udgangspunktet for opgørelsen af et eventuelt merarbejde, hvilket også fremgår af Moderniseringsstyrelsens vejledning, fra afsnit 6.1, næstsidste afsnit på side 21.

"Derudover er tidsregistrering en nødvendig forudsætning for at kunne opgøre den samlede arbejdstid ved årets afslutning og derved danne grundlag for at opgøre merarbejde"

Moderniseringsstyrelsen har fastholdt at der skal ske en "kvantitativ og kvalitativ" vurdering, men har ikke over for GL kunnet give et eneste eksempel på, hvad der skulle have indflydelse på denne vurdering udover det eksempel med rådighedstjeneste som er nævnt i selve overenskomsten, og som også er det eneste der er nævnt i vejledningen. Derfor har merarbejdet i almindelighed det omfang som tidsregistreringen viser. Der er ikke adkomst til vilkårligt at fastsætte et andet omfang af merarbejdet end det tidsregistreringen viser.

Og skulle der være ledelser som ved normperiodens afslutning mener, at merarbejdet har et mindre omfang end tidsregistreringen viser, køres sagerne i det fagretlige system. Man bør dog her være opmærksom på, at OK-teksten som betingelse anfører 'et større omfang'; det vil derfor nok ikke være hensigtsmæssigt ved de første sager der evt. skal føres helt igennem til voldgift, at der kan være tvivl om, hvorvidt  merarbejdet er af et større omfang. Et merarbejde på 50-100 timer er utvivlsomt af større omfang, mens det ikke kan afvises at en dommer som opmand i en voldgift ikke vil anse en opgørelse på f.eks. 13 merarbejdstimer i løbet af et år som 'af større omfang'.

Emner: Overenskomst; OK13; OK13-håndbog
Interessent: Tillidsrepræsentant