Lokale aftaler om arbejdstid

 
 
Ifølge OK13 kan der på den enkelte institution indgås lokale arbejdstidsaftaler.

Ifølge OK13 kan der på den enkelte institution indgås lokale arbejdstidsaftaler efter reglerne i Rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler.    

Der vil således fortsat være hjemmel til at indgå aftaler lokalt på skolen, hvis ledelsen og tillidsrepræsentanten ønsker det. Det kan være aftaler, der lægger rammer, for hvorledes arbejdet planlægges, tilrettelægges eller opgøres og således supplere de centralt aftalte bestemmelser. Eller det kan være aftaler, der helt eller delvist fraviger overenskomstens bestemmelser om hvorledes arbejdstiden opgøres. 

Hvis man indgår lokale aftaler, er det – som tidligere – den lokale tillidsrepræsentant, der indgår aftaler med ledelsen. Den enkelte lærer kan ikke indgå aftaler, der fraviger overenskomsten, med mindre det eksplicit fremgår af overenskomsten. 

Den centrale bestemmelse i Rammeaftalen lyder:

"De decentrale aftaler kan fravige eller supplere centralt aftalte arbejdstidsregler i tjenestemændenes arbejdstidsaftale, andre arbejdstids- eller tjenestetidsaftaler samt regler i overenskomster, organisationsaftaler etc. inden for de rammer, der er fastsat i arbejdsmiljølovgivningen…" 

Der er således meget vide rammer for, hvilke decentrale aftaler der kan indgås med udgangspunkt i Rammeaftalen, idet det kun er arbejdsmiljølovgivningen, der sætter grænsen. 

I indledningen til Rammeaftalen findes denne generelle bemærkning:

"De enkelte ministerier mv. og organisationer afgør, på hvilket niveau aftaleretten varetages. Finansministeriet forudsætter, at ministerierne mv. videredelegerer kompetencen i videst muligt omfang. Tilsvarende henstiller centralorganisationerne til medlemsorganisationerne, at disse videredelegerer aftaleretten til de lokale tillidsrepræsentanter (og hvor sådanne ikke findes til de lokale afdelinger)." 

Ledere kan således ikke afvise at forhandle en lokal aftale om arbejdstid med argumentet, at Finansministeriet eller Ministeriet for Børn og Undervisning forbyder dette. Hvis det sker, bør tillidsrepræsentanten henvise til denne bemærkning og/eller kontakte GL. 

Lokale aftaler om anvendelse af lærernes arbejdstid ophæves med virkning fra 1. august 2013. På det almengymnasiale område er det aftaler indgået efter bestemmelserne i overenskomstens kapitel 3 (Arbejdstid) og bilag 9 (Protokollat om rekvireret undervisning). På et erhvervsgymnasiale område er det aftaler indgået efter bestemmelserne i aftalen om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

De centralt aftalte bestemmelser om arbejdstid i OK13 er kortfattede i forhold til de gamle bestemmelser i OK11. Men arbejdstilrettelæggelsen på de gymnasiale uddannelser er fo​rtsat kompliceret. Derfor kan der være god fornuft i at bruge rammeaftalen til at indgå aftaler, der fastlægger, hvorledes planlægning og arbejdstilrettelæggelse skal foregå – både for lærerkollegiet som helhed og for den enkelte lærer. 

Eksempler på emner til supplerende aftaler:

  • Placering af ferie, faste afspadseringsperioder, undervisningsfri perioder mv.
  • Forløbet af den overordnede planlægning af årets opgaver; timefagfordelingen, fordeling af team- og udvalgsopgaver mv.
  • Procedurer i forbindelse med tildeling af pludselig opståede ekstraopgaver (vikariater, nye opgaver)
  • Lokale procedurer vedr. opgørelse af merarbejde
  • Frister for ansøgning om orlov, nedsat tid mv.
  • Den enkelte lærers dialog med ledelsen om opgaver mv. i forlængelse af time-/fagfordelingen
  • Principper vedr. tilstedeværelse
  • De praktiske forhold vedr. tidsregistrering
  • Varsler ved omlægning af arbejdstid/opgaver.
  • Særlige vilkår for nye lærere, fx mentorer, 'minipædagogikum' mv.

Listen er ikke udtømmende. 

Hvis ledelsen ikke ønsker at indgå aftaler med hjemmel i rammeaftalen, kan der alternativt fastlægges retningslinjer for en række af disse emner i institutionens samarbejdsudvalg.

Aftaler, der fraviger de centralt aftalte arbejdstidsregler

Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler giver mulighed for, at der lokalt kan indgås arbejdstidsaftaler, der helt eller delvist fraviger overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Den eneste begrænsning er, at arbejdsmiljøreglerne skal overholdes. 

Det betyder, at de lokale parter kan aftale at fortsætte med en arbejdstidsaftale, som ligner eller er identisk med de aftaler, der blev indgået efter bestemmelserne i OK 11, ligesom der lokalt kan udvikles og aftales helt nye måder at opgøre arbejdstiden på. 

Når der indgås en arbejdstidsaftale, der fraviger overenskomstens bestemmelser vedr. opgørelsen af arbejdstiden, skal der samtidig aftales, at der udarbejdes en årsopgørelse, ligesom der tages stilling til, hvorledes timer ud over de 1924 håndteres, dvs. hvordan merarbejde defineres.

De centralt aftalte regler om arbejdstid indebærer, at der på institutionerne skal etableres et system til løbende registrering af arbejdstiden. 

Hvis der indgås en lokal aftale, der erstatter de centralt aftalte arbejdstidsregler, er det GL's anbefaling, at der eksplicit tages stilling til spørgsmålet om tidsregistrering, eksempelvis ved at det aftales, at skolen etablerer et tidsregistreringssystem, eller at etableringen af et tidsregistreringssystem udskydes, indtil aftalen udløber. Hvis en lokal aftale er opbygget af akkorder, således at der ikke er brug for konkret tidsregistrering, kan løsningen være, at tidsregistreringssystemet etableres, men ikke tages i brug. 

Aftaler, der kombinerer tidsregistrering for visse opgaver, mens der aftales akkorder for andre opgaver, giver det en række problemer. Det kan du læse mere om under tidsregistrering.

Det er tillidsrepræsentanten, der aftaler arbejdstidsaftaler. GL forudsætter, at tillidsrepræsentanten får et mandat i GL-klubben, før der indgås en aftale, ligesom aftalen efterfølgende godkendes i klubben. 

Den lokale ledelse kan tænkes at kræve en arbejdsintensivering som pris for at indgå en aftale med akkorder. GL anbefaler, at tillidsrepræsentanten og GL-klubben i denne situation afvejer fordele og ulemper ved at indgå en lokal aftale i forhold til at følge de centralt aftalte regler om registrering af den konkrete arbejdstid.

Samarbejdssystemet og lokale retningslinjer

Aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i s​taten er revideret i forbindelse med OK 13. Se mere herom.

Aftalen fastlægger rammerne for, hvordan samarbejdsudvalget (SU) skal samarbejde om arbejds- og personaleforhold, som hører under arbejdsgiverens ledelsesret og giver fortsat mulighed for, at SU kan fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens arbejds- og personaleforhold. 

Hvis en af parterne ønsker det, skal der indledes drøftelser om at fastlægge retningslinjer, og det er brud på samarbejdsaftalen, hvis der ikke udvises positiv vilje i forsøget på at nå til enighed. 

Retningslinjer i SU kan ikke fravige overenskomstens bestemmelser vedr. arbejdstid, men kan supplere bestemmelserne ved eksempelvis at lave retningslinjer for arbejdets tilrettelæggelse. SU kan således bruges til et forpligtende samarbejde om en række af punkterne nævnt under aftaler, der supplerer de centralt aftalte arbejdstidsregler, ved at der i fællesskab fastlægges retningslinjer. 

GL anbefaler, at der nedsættes underudvalg under SU, hvor ledelse og lærere sammen fastlægger retningslinjer for lærernes arbejde. Dette kan især være relevant, hvis ledelsen afviser at indgå arbejdstidsaftaler, der fraviger arbejdstidsbestemmelserne i OK13. 

Forskelle mellem forskellige typer aftaler

Aftaler, der er en del af en overenskomst eller lokale aftaler, der er indgået med hjemmel i en overenskomst, er en del af overenskomstsystemet. Hvis der opstår uenighed om tolkningen af aftalens indhold eller sker brud på aftalen, fastsætter Hovedaftalen mellem Finansministeriet og AC reglerne for hvorledes uenigheden løses. I sidste ende betyder det, at uenighed løses ved en faglig voldgift.  

Aftaler, der indgås i samarbejdssystemet er ikke på samme måde en del af det fagretlige system. Hvis en af parterne ikke overholder reglerne i Samarbejdsaftalen eller i lokale retningslinjer, der er aftalt i SU, kan sagen bringes for Samarbejdsnævnet. Men her er mulighederne for sanktioner langt svagere end i det fagretlige system. 

Endelig kan man forestille sig "forståelser" eller "drøftelser" mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen, som parterne ikke opfatter som aftaler i egentlig forstand. Der findes ingen regler for, hvorledes uenighed om denne slags 'aftaler' løses. Derfor skal tillidsrepræsentanter heller ikke acceptere, at rettigheder, der følger af overenskomsten, SU-reglerne eller af andre aftaler mellem ledelse og TR byttes væk til gengæld for uformelle forståelser.    

Lokalaftalens opbygning

En lokalaftale skal indeholde en række formalia:

  1. Formål
  2. Aftalens gyldighedsområde og hjemmel – hvem gælder aftalen for
  3. Aftalens indhold, eksempelvis lønaftale, arbejdstid, tilstedeværelse etc. Vælg gerne en sigende overskrift
  4. Ikrafttræden
  5. Bestemmelser om aftalens ophør, opsigelse og fornyelse – eksempelvis 3 måneder eller skoleårets udløb
  6. Stillingen efter aftalens udløb/opsigelse – vær opmærksom på, at man falder tilbage på hovedoverenskomstens bestemmelser, hvis ikke andet aftales
  7. Underskrift - aftalens parter – det er tillidsrepræsentanten, der indgår lokalaftaler på lønmodtagersiden.

Information som kun TR kan se

 

Hvad kan tillidsrepræsentanten gøre?

Arbejde for indgåelse af de bedst mulige aftaler, der supplerer eller fraviger de centrale bestemmelser om arbejdstid

I den forbindelse:

  • Afsøge lærernes ønsker til aftaler vedr. arbejdstid, herunder at fastlægge 'smertegrænsen', når det gælder indholdet i aftaler, der fraviger overenskomstens bestemmelser.
  • Kvalificere ledernes forståelse, når det gælder de forskellige typer aftaler der kan være tale om.
  • Ved aftaleindgåelse at sørge for en demokratisk godkendelsesprocedure blandt lærerne.
  • Være i tæt kontakt til andre tillidsrepræsentanter i netværk eller område for at udveksle ideer og resultater mht. aftaleindgåelse.

GL advarer mod at blande tidsregistrering og akkorder, idet det reelt kan medføre, at en lærer er ansat uden højeste arbejdstid. Et eksempel herpå kan være, at en lærer pålægges at arbejde 1180 timer på skolen, som registreres. Læreren tildeles en pulje på 500 timer til diverse opgaver, som udføres hjemme. En sådan situation vil pr. definition betyde, at læreren har arbejdet 1680 timer, uanset hvor mange opgaver læreren er blevet pålagt at løse inden for puljen på 500 timer. 

Emner: Overenskomst; OK13; OK13-håndbog
Interessent: