Eksamensafregning - overgang til OK13

 
 
- afregning i forbindelse med overgang til OK13

Forhistorien

Da den nuværende form for årsopgørelse blev indført i begyndelsen af 1990'erne, brugte man de første år skoleårets faktiske eksamensbelastning som delelement i årsopgørelsen. Da eksamensbelastningen kan svinge en del fra år til år, gav det store planlægningsmæssige problemer mht. at 'ramme så tæt på 1680 nettotimer' som muligt. For at minimere uforudset over-/undertid blev det derfor aftalt mellem overenskomstparterne, at man overgik til et system, hvor årsopgørelsen består af alle skoleårets udførte opgaver, bortset fra den faktiske eksamensbelastning. I stedet indregnes et budgettal for eksamensarbejdet. Dette budgettal er det foregående års faktiske eksamensarbejde. På den måde sikres det, at ansatte løbende afregnes korrekt for deres eksamensarbejde, omend tidsmæssigt forskudt.

Der er ved dette system to problemer, som skal løses, nemlig hvad skal man gøre det år, hvor folk ansættes – og altså ikke har en eksamensbelastning fra året før, som kan gøre det ud for et budget– og hvad skal man gøre, når ansatte fratræder, og der er forskel på det budgetterede og faktiske eksamensarbejde.

Det første problem er 'løst' ved, at man i overenskomsten har aftalt, hvor stor en eksamensbelastning nyansatte skal indregnes med det første år. Dette er ikke en 'gave', men alene et udtryk for den forventede arbejdsmængde i eksamensperioden, dvs. det arbejde man får løn for i (en del af) juni måned. For tiden er dette tal 110 timer for nye fuldtidsansatte, en brøkdel heraf for deltidsansatte, 86 timer for personer som ansættes og starter i pædagogikum, mens det har tidligere været 130 timer for nye fuldtidsansatte. Da man i 1993 overgik til 'budgetmåden', brugte man den individuelle eksamensbelastning, ansatte havde året før. Der er altså ikke et 'universaltal', som gælder for alle.

Det andet problem er 'løst' ved, at man har aftalt, at når lærerens ansættelse slutter, indregnes i årsopgørelsen udover den budgetterede eksamensbelastning, desuden et evt. eksamensmerarbejde i forhold til det budgetterede. Der laves ikke nogen korrektion i forhold til hvor mange timer den ansatte blev budgetteret med det første år, de var ansat, da dette ville kræve, at man lå inde med arkivalier, som var mere end 20 år gamle. En sådan administrativ byrde har overenskomstparterne ikke ønsket at pålægge skolerne.

Eksamen 2013 skal opgøres – 'slutafregnes'

Ved årsopgørelsen for skoleåret 2012/13 er det nødvendigt at 'slutafregne' eksamensarbejdet. Dette gøres ved at bruge reglerne i OK11. I praksis betyder det:

I den enkelte lærers årsopgørelse for skoleåret 2012/13 skal eksamensarbejdet indregnes med det største tal af den budgetterede og den faktiske eksamensbelastning – men altså kun det største af tallene.

Det betyder, at en større faktisk eksamensbelastning end den budgetterede ikke giver overtid i sig selv. Der er kun overtid, hvis hele årsopgørelsen - inkl. den faktiske, men ekskl. den budgetterede eksamensbelastning - udviser mere end 1680 timer.

Eksempel: Lærer A er i dette skoleår budgetteret med 125 timer til eksamen, men har i den kommende eksamenstermin faktisk 150 timer. I løbet af året har han udført 1535 timers andet arbejde.

Hvis man var fortsat med de nuværende arbejdstidsregler, ville Lærer A's årsopgørelse have endt på 1535+125 = 1660 timer, dvs. 20 timers undertid. Da der skal ske en 'slutopgørelse' efter dette skoleår, vil lærerens årsopgørelse i år se således ud: 1535+150 = 1685 timer. Altså vil Lærer A have 5 overtimer i dette skoleår, fordi der skal slutafregnes.


Emner: Overenskomst; OK13; OK13-håndbog
Interessent: