Arbejdstidsreglerne på GL’s område skal fungere!

 
 
GL arbejder for, at de arbejdstidsregler, som gælder for gymnasielærere, giver gode rammer for lærernes undervisning på den enkelte skole.

GL arbejder for, at de arbejdstidsregler, som gælder for gymnasielærere, giver gode rammer for lærernes undervisning på den enkelte skole. For at understøtte dette har GL udarbejdet informationsmateriale, uddannet tillidsvalgte og besøgt en række skoler for at medvirke til en god implementering.

I 2013 fik gymnasielærere nye arbejdstidsregler, der skulle 'normalisere' arbejdstiden. Mange gymnasielærere var bekymret for, at de ændrede vilkår ikke kun ville føre til forringede arbejdsvilkår, men også til dårligere kvalitet i undervisningen til skade for eleverne. Derfor stemte hovedparten nej til de nye arbejdstidsregler.

Alligevel har GL fra første færd arbejdet loyalt og aktivt med implementeringen, så de nye arbejdstidsregler kunne komme til at fungere på alle skoler. GL har udarbejdet informationsmaterialer, efteruddannet tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og holdt møder med lærerne og lederforeningerne for at få udbredt kendskabet til og forståelsen for de nye regler. Lærerne er blevet opfordret til, fx i faggrupperne, at diskutere og samarbejde om, hvordan arbejdsopgaver og arbejdstid kommer til at gå op i en højere enhed. Senest har GL udsendt pjecen "Styr på tiden" til alle GL's medlemmer.

Man kan på den enkelte skole vælge to modeller for opgørelse af lærernes arbejdstid:

1 Lærerne registrerer den faktiske arbejdstid

2 Ledelse og tillidsrepræsentant indgår en aftale om, hvor lang tid læreren har til de enkelte opgaver.

Undervisningsministeriet lagde dog fra begyndelsen et stærkt pres på de skoler, som ønskede at indgå en arbejdstidsaftale. Undervisningsministeriet og Moderniseringsstyrelsen har imidlertid måttet erkende og dermed principielt givet GL medhold i, at det var en del af arbejdstidsaftalen, at der fortsat kan indgås lokale arbejdstidsaftaler.

Implementeringen af arbejdstidsreglerne har været en vanskelig proces, præget af mangel på dialog og samarbejde fra arbejdsgivernes side. Efter en lang periode lykkedes det efter pres fra GL og Akademikerne (AC), i efteråret 2014, at få etableret et fornyet samarbejde med Moderniseringsstyrelsen. Dialogen resulterede i en enighed om, at det er en forudsætning for at få det nye system til at fungere - hvis der ikke er indgået en arbejdstidsaftale - at lærernes registrering af arbejdstiden respekteres. Moderniseringsstyrelsen, Undervisningsministeriet og GL valgte at udsende et fælles brev under titlen: "Tid til dialog".

GL havde op til OK15-forhandlingerne valgt ikke at stille krav om at få afskaffet arbejdstidsreglerne, men om at få dem præciseret, så de bedre kan fungere; også på de skoler hvor arbejdsgiverne endnu ikke har taget de nye regler til sig.

Det blev en del af OK15-resultatet, at der skal iværksættes en række dialog- og kompetenceudviklingsprojekter for at medvirke til en øget forståelse af, hvordan de nye regler skal bruges.

GL arbejder for at få arbejdstidsreglerne til at fungere på de enkelte skoler i samarbejde med lærere og ledelser. Yngre lærere, som på billedet er til møde for nye lærere, har især brug for, at der tages hensyn til deres begrænsede erfaring.

Det har været og er fortsat en svær proces at ændre det tankesæt, som man tidligere opgjorde lærernes arbejdstid efter. Men på langt de fleste skoler er det alligevel lykkedes at implementere de nye regler på en fornuftig måde.

På nogle skoler har både lærere og ledelser vurderet, at det ville fungere bedst, hvis man indgik en aftale eller en forståelse, idet den gensidige forståelse og tillid, der ligger i en aftale, fungerer godt.

På andre skoler har arbejdsgiverne ikke villet slippe akkordtankegangen, men har heller ikke villet indgå en aftale. Det har betydet, at de enkelte lærere har fået udstukket et antal arbejdsopgaver, som de har skullet løse inden for årsnormen uden sikkerhed for, at arbejdsmængden på nogen måde passede til den arbejdstid, der er til rådighed. Honoreringen af arbejdet sker alene efter ledelsens akkord og ikke efter lærerens rent faktisk ydede arbejdstid. Der er eksempler på, at lærere, der har arbejdet mindre end årsnormen, har fået udbetalt merarbejde, mens lærere, der har arbejdet langt mere, ikke har fået honoreret deres arbejde. GL har besøgt disse skoler for dels at medvirke til at få implementeret de nye arbejdstidsregler, dels for at hjælpe de enkelte lærere.

Desværre er der fortsat en række lærere, hvor ledelsen ikke vil honorere det arbejde, lærerne har udført i skoleåret 2013/2014. 80 lærere fordelt på 10 skoler har bedt GL om at gøre noget ved sagen. En del af disse lærere har endvidere oplevet, at skolen ikke opfylder overenskomstens betingelser om, at de skal have en konkret, individuel og saglig begrundelse for, hvorfor de ikke skal have løn for deres arbejde.

Da det ikke har været muligt med dialog og samarbejde at løse disse sager, hverken på den enkelte skole eller centralt med Moderniseringsstyrelsen, har hovedbestyrelsen besluttet at overgive sagerne til GL's advokat for at søge at få dem løst ved voldgift i det arbejdsretslige system. 

Samtidig med at de konkrete sager behandles i det arbejdsretlige system, vil GL fortsat arbejde for at få arbejdstidsreglerne til at fungere på de enkelte skoler i samarbejde med lærere og ledelser.

 

Emner: Arbejdstid
Interessent: