Arbejdstid - tidsregistrering eller aftale

Info
 

​​​​​​​Gymnasielærere skal som alle andre på det danske arbejdsmarked arbejde ca. 1924 timer om året, fratrukket ferier og helligdage. Det er bare sværere at opgøre lærernes arbejdstid, fordi den ikke er fordelt med 37 timer pr. uge, men skal give 37 timer i gennemsnit pr. uge hen over året. Med andre ord gymnasielærere er ansat på en årsnorm. Derfor er det nødvendigt, at der lokalt tages stilling til, hvordan arbejdstiden opgøres.

Overenskomstens udgangspunkt er, at gymnasielærere tidsregistrer deres arbejdstid. Fordelene ved tidsregistreringen er:

  • at kunne sammenligne ledelsens planlægning og den belastning som den enkelte lærer oplever ved de kvartalsvise godkendelser af tidsforbruget
  • at kvalificere skolens planlægning
  • at kunne justere den enkelte lærers arbejdsplan i løbet af året
  • at give den enkelte lærer et redskab til at styre egen arbejdstid
  • at være et værn mod det grænseløse arbejde
  • at danne grundlag for evt. merarbejde ved årsnormens opgørelse

Det konkrete tidsregistreringssystem, som anvendes på det enkelte gymnasium, kan selvfølgelig variere, men GL anbefaler et simpelt 'komme-gå-system'. Her registreres, hvornår arbejdet påbegyndes, uanset om det er på skolen eller andre steder, og hvornår det afsluttes.

De kvartalsvise godkendelser af tidsforbruget, som er blevet indført ved OK21, giver mulighed for en dialog mellem ledelse og lærer om, hvorvidt  der er behov for at justere arbejdsplanen. Er der et sådant behov skal der konkret anvises, hvordan dette skal ske.

Man skal være klar over, at tidsregistreringen alene måler arbejdsbelastningen. Lærerjobbet indeholder dele, der kan være belastende på andre måder. Disse bliver man nødt til at håndtere på andre måder.

Overenskomsten åbner mulighed for, at der indgås en aftale eller en delaftale mellem tillidsrepræsentanten og skolens ledelse, der erstatter tidsregistreringen helt eller delvist.

Aftaler har altid karakter af, på den ene eller anden måde, at indkredse de ressourcer, der anvendes til lærerarbejdstid og fordelingen af disse. Aftaler kan dække alle arbejdsopgaver eller blot nogle af de opgaver, som lærerne typisk løser i løbet af et år. Aftaler kan f.eks. bestå af klassiske elementer såsom aftalt tid til undervisning, forberedelse, rettetid og øvrige opgaver til aftaler af mere retningsgivende karakter. Typisk kan de sidste f.eks. indeholde principper for prioriteringen af ressourcerne til undervisning og kriterier for fordeling af arbejdsopgaver, planlægning og arbejdstilrettelæggelse. 

Det er vigtigt i denne forbindelse at sammenholde det værn, som tidsregistreringen og den kvartalsvise godkendelse af denne giver i forhold til de muligheder, en aftale eller en delaftale realistisk kan give.

Der er således få centrale regler om læreres arbejdstilrettelæggelse. Lærernes indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen er meget forskellig fra skole til skole, og der vil også være forskellig prioritering fra lærer til lærer. Derfor er det vigtigt, at I sætter jer sammen og drøfter, hvilke forhold i arbejdstidsplanlægning og udfoldelsen af denne I lægger størst vægt på.  Tillidsrepræsentanten er en vigtig person i denne forbindelse.

GL har udgivet to pjecer om arbejdstid "Din og dine kollegers arbejdstid" og "Styr på tiden" . Førstnævnte beskriver de nye bestemmelser i OK21.

 

Arbejdstid og de nye overenskomstbestemmelser

Ved overenskomstforhandlingerne i 2021 er der på underviserområdet aftalt en række retningslinjer, der skal medvirke til at sikre gymnasielærere en mere jævn arbejdsbelastning og skabe mere åbenhed og transparens i planlægningsgrundlaget.

De nye bestemmelser taler ind i et samarbejdssystem, forstået således at de lægger op til dialog mellem ledelse og medarbejdere på hver eneste skole. Meningen er, at der skabes en mere direkte sammenhæng mellem skolens planlægning af lærernes arbejde og den tid lærerne så reelt bruger.

Hvordan reglerne udfoldes på den enkelte skole, vil være bestemmende for, hvilke konsekvenser den enkelte lærer vil opleve i skolens arbejdstilrettelæggelse.

De konkrete formuleringer i overenskomsten er:

"Jævn arbejdsbelastning
Der skal være løbende dialog mellem leder og underviser samt godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal. 

De godkendte timer danner grundlag for opgørelsen af det samlede timeforbrug i normperioden ved dennes afslutning, men udgør ikke en endelig stillingtagen til eventuelt merarbejde. 

Leder og underviser drøfter arbejdets omfang, hvis det samlede timeforbrug i et kvartal overstiger den normale arbejdstid i gennemsnit pr. uge. 

Åbenhed og transparens
Ledelsen drøfter ved normperiodens start den forventede opgaveportefølje og det deraf forventede omfang af opgaverne med den enkelte medarbejder med henblik på at sikre sammenhæng mellem opgaver og tid. 

Hvis opgaveporteføljen væsentligt ændres i løbet af normperioden, drøftes ændringerne mellem leder og medarbejder. 

Lederen og TR drøfter efter normperiodens udløb en samlet opgørelse af timeforbrug ud fra medarbejdernes tidsregistreringer inden for forhandlingsområdet. Drøftelsen skal give TR indsigt i det samlede timeforbrug sammenholdt med ledelsens planlægningstal inden for dennes område. 

De lokale parter kan ved lokal aftale vælge at fravige og/eller supplere bestemmelserne."

Her bliver det slået fast, at ledelsen hvert kvartal skal godkende den enkelte lærers timeforbrug, og at der skal være en dialog.

På skoler uden aftaler giver dialogen bedst mening, hvis læreren registrerer sin arbejdstid, og ledelsen har fremlagt sine planlægningstal.

På skoler med aftaler giver dialogen mening for at afklare, om tid og opgaver hænger sammen for den enkelte, og om arbejdet er fordelt ordentligt hen over året. 

GL har udarbejdet en lille folder til alle medlemmer "Din og dine kollegers arbejdstid - om de nye bestemmelser i overenskomsten". Du får folderen udleveret af din TR. Du kan også downloade den her:  OK21-folder Din og dine kollegers arbejdstid.pdf

Arbejdstid og forberedelse

I forbindelse med udarbejdelsen af din opgaveoversigt indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver.

Oplever du, at tiden er utilstrækkelig, bør du drøfte det med din ledelse, eventuelt sammen med din tillidsrepræsentant.

Det er en fordel, hvis du i sådanne drøftelser om din arbejdstid kan tage udgangspunkt i registreringer af din arbejdstid.

Arbejdstid og rettetid

I forbindelse med udarbejdelsen af din opgaveoversigt indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til rettearbejde.

Oplever du, at tiden er utilstrækkelig, bør du drøfte det med din ledelse, eventuelt sammen med din tillidsrepræsentant.

Det er en fordel, hvis du i sådanne drøftelser om din arbejdstid kan tage udgangspunkt i registreringer af din arbejdstid.

Arbejdstid og eksamen

Alt eksamensarbejde ved mundtlig eksamen skal tidsregistreres som alt andet arbejde i løbet af skoleåret, med mindre der på skolen er indgået en aftale om arbejdstiden, der også dækker eksamen. Der eksisterer ikke centralt fastsatte akkorder for eksamen.

Se også: 
Arbejdstid i forbindelse med eksamen.

Arbejdstid og jævn arbejdsbelastning

Lærerarbejde tilrettelægges med en tidshorisont på et helt år, og der vil typisk være større eller mindre udsving i arbejdsbelastningen. Der vil være planlagte perioder, fx efterårsferie, vinterferie o.l., hvor elever og kursister ikke har undervisning eller anden aktivitet. Det betyder også, at lærerne her har mulighed for, efter perioder med stor arbejdsbelastning, at nedbringe den samlede arbejdstid ved at arbejde mindre, eller at holde helt fri. Det samme kan for nogle lærere gøre sig gældende i eksamensperioden.

Oplever du en ujævn arbejdsbelastning indgår dette som en del af den fortløbende dialog med ledelsen. Ledelsen skal sikre at du har overblik over din arbejdsbelastning hen over året.

Læs inspirationspapiret her:  Inspirationspapir om jævn arbejdsbelastning.pdf

Arbejdstid og fravær med løn

Ferie og særlige feriedage: En afholdt feriedag/- uge eller særlig feriedag skal indregnes og registreres som arbejdstid i arbejdstidsopgørelsen med 7,4 time pr. dag for fuldtidsansatte og forholdsmæssigt for deltidsansatte. 

Sygdom mv.: Sygdom registreres med 7,4 time pr. dag for dage, hvor læreren har meldt sig syg, er på barsel, har barns 1. og 2. sygedag, omsorgsdage mv. Det er ikke afgørende, om læreren den pågældende dag skulle møde på skolen, skulle arbejdet andetsteds (fx ved censur) eller arbejde hjemme. Opgaver, der er flyttet pga. sygdom mv., skal tillige indgå i tidsregistreringen på det tidspunkt, hvor opgaverne rent faktisk udføres. 

For deltidsansatte medregnes sygdomsperioden forholdsmæssigt. For en lærer, der er ansat i en halvtidsstilling, medregnes således 3,7 timer pr. dag.

Dage, hvor der lokalt er praksis for frihed med løn: Det kan fx være frihed 1. maj (som hel eller halv fridag), Grundlovsdag, fredag efter Kristi Himmelfartsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Men også andre dage kan lokalt være aftalte fridage, fx en flyttefridag og fridage i forbindelse med familiemæssige begivenheder.  

Disse såkaldte kutymemæssigt betalte fridage er et lokalt anliggende og indgår som et led i den lokale personalepolitik. GL anbefaler derfor, at tillidsrepræsentanten tager initiativ til at få afklaret, eventuelt i SU-regi, hvilken status de pågældende dage har. Det vil typisk være dage, hvor skolen holder lukket. 

Særlige fraværsdage begrundet med sygdom, sygdomsbehandling o.l.: Fravær i forbindelse med undersøgelser og behandlinger hos fx praktiserende læge, speciallæge, fysioterapeut, tandlæge eller ambulant hospitalsbehandling, der er led i et længerevarende og tidkrævende behandlings- eller genoptræningsforløb mv., som er nødvendigt for, at den ansatte kan bevare/genvinde sit helbred, og som kun kan gennemføres helt eller delvis inden for arbejdstiden, betragtes som sygefravær og skal tidsregistreres på samme måde. 

Der er ikke herudover aftalt eller fastsat specifikke regler om ansattes adgang til fravær i forbindelse med lægebesøg mv. Det bør derfor med skolens ledelse aftales og afklares, hvordan der skal tidsregistreres ved fravær i forbindelse med andre lægebesøg mv., fx rutinemæssig kontrol hos tandlægen eller andre konsultationer, hvor det ikke er muligt at placere disse uden for den planlagte arbejdstid.  

Arbejdstid og lærere, der er fyldt 60 år 

For lærere, der er fyldt 60 år, gælder to forskellige ordninger om mulighed for nedsættelse af arbejdstiden. Se Seniorordninger for lærere, der er fyldt 60 år.

Arbejdstid og studierejser 

Hvis der ikke lokalt er aftalt en akkord mellem tillidsrepræsentanten og skolens ledelse om studieture, skal arbejdstiden registreres på selve rejsen og under opholdet på rejsemålet.

Der skelnes i overenskomsten mellem rejsetiden og den øvrige tid, der anvendes.

Rejsetiden kan højst medregnes med 13 timer pr. rejsedøgn.

Desuden medregnes tid til faglige aktiviteter samt anden tid, hvor en eller flere af lærerne skal være sammen med eleverne eller skal stå til rådighed for eleverne på rejsemålet (typisk aften/nat).

Det er ledelsen, der bestemmer i hvor høj grad lærerne står til rådighed udenfor det fastlagte program. GL anbefaler, at dette afklares, inden studieturen påbegyndes, samt at elever og forældre på forhånd orienteres.

Arbejdstid og årsopgørelse 

På mange skoler afsluttes normperioden i foråret eller ved overgangen til det nye skoleår 1. august. For andre skoler følger normperioden kalenderåret.​ Ved den årlige opgørelse af arbejdstiden skal den enkelte lærer, inkl. ferie, fridage samt andet fravær med løn have registreret 1.924 timer.

På skoler med arbejdstidsaftaler, vil det normalt fremgå af aftalen, hvorledes eventuelt merarbejdet skal håndteres. Tillidsrepræsentanten vil kunne vejlede om den lokale aftales indhold.

På skoler med tidsregistrering, er det tidsregistreringen, der viser, om der er merarbejde.

Overenskomsterne indeholder bestemmelser om betingelser og formkrav for merarbejdets opgørelse og honorering:  

Skolens ledelse skal på baggrund af lærerens skriftlig redegørelse, tage stilling til, om de kvalitative og kvantitative betingelser for at yde godtgørelse for merarbejde er til stede. Det er på den baggrund ledelsen, der fastsætter merarbejdets omfang. Med til baggrundstæppet for denne procedure skal nævnes, at ledelsen ved de fire kvartalsvise godkendelser har haft mulighed for at tilpasse lærernes arbejdstid.

Merarbejde skal så vidt muligt honoreres i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde med tillæg af 50 %. Afspadseringen skal normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det år, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, hvor merarbejdets omfang er opgjort. 

Merarbejde kan også udbetales med tillæg af 50 %.

 

​ 


Emner: Arbejdstid
Interessent: