Indsats på skolen

 
 
Stress har store konsekvenser for den enkelte, for kollegerne og for skolens samlede økonomi. Forebyg bl.a. ved opfølgning på APV.

Stress på skolen - hvad kan man gøre?

Når en lærer går ned med stress, har det store konsekvenser for den enkelte, for kollegerne og for skolens samlede økonomi. Derfor er der et behov for at tage hånd om problemerne på den enkelte skole.

Det vil være naturligt, at man drøfter, hvordan forholdene er på egen skole (afdækning) og ikke mindst, hvad der kan gøres ved det (opfølgning).
Alle kan blive stressede - og alle har et ansvar for at reagere på symptomer på stress. Ofte er det den stressede, der sidst ser (eller erkender) symptomerne, og derfor er det vigtigt som god kollega eller leder at reagere på stresssymptomer. Det er ikke utidig indblanding.

Skolen har et ansvar for at forebygge stress, og det er til gavn for både skolen og den enkelte lærer at få skabt et psykisk arbejdsmiljø, som er i balance.

For at sikre en god balance på skolen er en prioriteringsdebat yderst vigtig. Og helt banalt skal man huske, at når man opprioriterer noget, må noget andet nedprioriteres.

Udover en årlig prioriteringsdebat vil det være hensigtsmæssigt at få særskilt fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Dette kan ske på flere måder: Væsentligt er at få aftalt en proces på skolen for, hvordan der arbejdes med det psykiske arbejdsmiljø og at skabe medejerskab i hele lærerkollegiet, idet det psykiske arbejdsmiljø er en fælles udfordring. Det er samtidig en forudsætning for en konstruktiv proces, at der er enighed om, at der skal findes løsninger - ikke placeres skyld.

Hvis nogle lærere udviser klare stresssymptomer, skal der tages hånd om disse omgående. Dette skal ikke afvente en større proces. Læs om GL's tilbud om psykologhjælp og brug hurtigguide til hjælp.

Forslag til proces
Indledning

  1. Tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og ledelse drøfter, hvordan udvikling af det psykiske arbejdsmiljø kan foregå.
  2. I samarbejdsorgan (SU/MED/MIO) drøftes det psykiske arbejdsmiljø mhp. fastlæggelse af overordnet handlingsplan.
  3. På personalemøde eller PR-møde sættes psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen, hvor den handlingsplan, som SU/MED/MIO har udarbejdet, fremlægges.
  4. Det kan overvejes at inddrage en ekstern konsulent til at igangsætte og fastholde processen, så processen ikke går i stå. Man kan ikke udlicitere ansvaret, men man kan få hjælp til at blive fastholdt.

Afdækning af det psykiske arbejdsmiljø

Hvis der er generel enighed på skolen om, hvor skolen trykker, kan man fx på et personale- eller PR-møde få verificeret, om der er enighed herom. Hvis der er enighed om, hvilke problemstillinger der er, er der ingen grund til at bruge tid og ressourcer på undersøgelser, men det væsentlige er at få udarbejdet og gennemført en handlingsplan for, hvordan problemerne bedst løses.

Hvis det ikke er eksplicit, hvad de konkrete problemer rent faktisk er, så er det vigtigt at få afdækket, hvad der er kernen, så det ikke bliver perifere problemstillinger, der behandles. (Det er ofte lettere at behandle løsslupne elementer end at gribe fat i kernen - men det løser ikke problemer på længere sigt). Afdækning kan fx ske ved at revidere skolens arbejdspladsvurdering (APV) eller uddybe den. GL anbefaler, at skolen afdækker sin professionelle kapital, som kan udgøre det for den psykiske del af APV'en.

Når der sættes fokus på det psykiske arbejdsmiljø - og især hvis udgangspunktet er en øget stressfølelse generelt på skolen - så er det vigtigt, at processen går relativt hurtigt.

Reglerne for APV er, at den skal gennemføres mindst hvert tredje år - eller når der sker væsentlige forandringer. Læs Arbejdsmiljøweb og Arbejdstilsynets vejledning.

Opfølgning

Opfølgningen er alt afgørende. Afdækningen af det psykiske arbejdsmiljø uden opfølgning er værre end slet ikke at afdække!

De konkrete problemer som afdækningen har synliggjort, skal følges op. Noget kan ændres inden for en kort tidshorisont, andet tager væsentlig længere tid.
Lav en plan i to dele - hvad skal gøres på kort sigt og hvad skal gøres på længere sigt. Her er det vigtigt at gøre sig klart: Ting Tager Tid. Den stressede arbejdsplads er ikke opstået pludseligt, og alle problemer kan heller ikke løses fra den ene dag til den anden. Men problemerne kan prioriteres.

Uanset undersøgelsesmetode vil undersøgelsen givet i et eller andet omfang have vist, at nogle oplever en form for overlæs. Derfor er det vigtigt, at der er tydelighed omkring ambitions- og kvalitetsniveau. Hvilke forventninger er der til teamet/til den enkelte lærer? 

I en opfølgningsplan er det yderst vigtigt at præcisere: Hvem gør hvad, hvornår? Hvem har ansvaret for hvilke dele? (rektor, ledelse, SU/MED/MIO, TR, AR, PR, team, den enkelte lærer). Herunder er det vigtigt at sikre, at alle informeres løbende om initiativer og tiltag, samt hvad de fører til. Det er vigtigt, at processen ikke opleves som uvedkommende eller fraværende. Dette kræver en kontinuerlig information.

Ud over at løse konkrete problemer anbefaler GL, at skolen udarbejder en særskilt stresspolitik som bilag til personalepolitikken.

Ved at skabe bedre kommunikation på skolen, sikre dækkende information fra ledelsen til lærerne, sikre at rollefordelingen på skolen er klar, og at lærerne anerkendes for deres store indsats, er blandt de faktorer, som kan medvirke til at begrænse stress på skolen. Sammen med god planlægning, et realistisk ambitionsniveau og prioriteringer kan stressniveauet nå et acceptabelt niveau.

Emner: Stress; Arbejdsmiljø
Interessent: Arbejdsmiljørepræsentant