​

Rapporten "Belastninger og håndteringsstrategier i gymnasielærerarbejde" præsenterer resultatet fra en undersøgelse af, hvad en gruppe på 37 gymnasielærere oplever som belastende forhold i deres arbejde, og hvilke strategier de vælger for at håndtere belastningerne.

Undersøgelsen er gennemført af medlemmer af forskergruppen SNOW og kandidatstuderende ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet.

Hovedkonklusioner:

1. Moderne gymnasielærerarbejde er karakteriseret ved, at flere af dets udøvere oplever en øget usikkerhed i ansættelsesforholdet. Den øgede usikkerhed kan bl.a. antages at bidrage til en øget sårbarhed, der gør, at påvirkninger fra en række øvrige belastningsfaktorer forstærkes. Den øgede usikkerhed kan også initiere forsøg på at inddæmme og håndtere usikkerheden, der påvirker nogle belastningssamspil i en negativ retning.
   
   
2. Moderne gymnasielærerarbejde er karakteriseret ved betydelige kravøgninger med tilhørende belastningsrisici. Kravøgninger kan kun i begrænset omfang imødekommes ved at arbejde mere rationelt, og håndteres i stedet ved nedgang i tid, merarbejde eller kvalitetssænkning. Både nedgang i tid, merarbejde og kvalitetssænkning har en række negative konsekvenser. Disse konsekvenser spænder fra reduktion af lønindtægt - over risiko for overbelastning og forstyrrelse af privatliv - til bortrationalisering af øvrigt værdifulde aktiviteter. Specifikt for forsøg på håndtering af kravøgning ved kvalitetssænkning gælder det, at kvalitetssænkning ikke bare kan medføre moralsk stress, der i sig selv kan være problematisk nok, men også egne selvstændige kravøgninger.
   
   
3. Moderne gymnasielærerarbejde er karakteriseret ved en grænseløshed, der både anskues som et privilegium og en forbandelse. Privilegiet består i en frihed til at udføre dele af arbejdet hjemme, og uden for normal arbejdstid, mens forbandelsen vedrører det forhold, at der i princippet altid kan arbejdes, og at både usikkerhed og kravøgninger kan medføre, at en rimelig afgrænsning af arbejdsliv og privatliv ikke foretages. Forsøg på at beskytte privatlivet, ved at håndtere kravøgningen ved tempoøgning og annektering af pauser, opleves af flere som 8 inadækvate strategier, da det høje tempo kan have vanskeligt ved at forlade en eller medføre en udmattelse, som også påvirker privatlivet.
   
   
4. Moderne gymnasielærerarbejde er karakteriseret ved, at flere lærere oplever, at det er blevet sværere at indfri og efterleve professionelle idealer i interaktionen med elever. Disse idealer vedrører bl.a. 1) idealer om opretholdelse af høje faglige standarder, 2) pædagogiske idealer og 3) idealer om fremvisning af entusiasme, overskud og empati, samt kontrol over egne negative følelser. Årsager til, at det er blevet sværere at efterleve disse idealer, er både, at arbejds- og elevmængden, som den enkelte lærer er konfronteret med, er vokset og har medført et ressourcedræn, og at der kan optræde konflikter mellem lærernes rolleidealer og de eksisterende elevforudsætninger, herunder elevens forventninger til lærerrollen.
   ​
   
5. Opgaver og praksisformer som f.eks. varetagelse af opdragelsesfunktioner, arbejdsporteføljer uden specificerede timetal, anvisning af lette pædagogiske løsninger på komplekse problemer, samt ubetænksom ledelsesadfærd opleves som illegitime af flere af de interviewede lærere. Særligt modelleringer af elevutilfredshed (herunder også elevutilfredshed der opstår som følge af kvalitetssænkning) som hidrørende fra den enkelte lærers svigt eller kompetence[1]mangel opleves som demoraliserende og urimelig.
   
   
6. Den autonomi som gymnasielærere formelt har, er de facto begrænset af en række forhold, herunder særligt mangel på (betalt) tid. Som formelt givet privilegium, kan autonomi ovenikøbet stimulere et overdrevent merarbejde, der for nogles vedkommende kan medføre betydelige belastninger.
   
   
7. Sociale støttestrukturer svækkes ikke blot af travlhed, men også af de forskellige belastnings[1]håndteringsstrategier, som de enkelte lærere anvender. Særligt forskellene mellem forsøg på meningstilkendegivelse gennem protest og forsøg på anlæggelse af mere konforme perspektiver kan bidrage til oplevelsen af splittede lærerkollektiver.

Læs rapporten her: ​​Belastninger og håndteringsstrategier i gymnasielærerarbejde.pdf 

Læs artikel om rapporten i Gymnasieskolen

​