Dette skoleår har nok været det mærkeligste – det mest udfordrende – vi nogensinde har oplevet. Samtidig har det måske været det skoleår, som i nyere tid har gjort mest for at styrke det lokale samarbejde.
Jeg synes, jeg får mange tilbagemeldinger om, at ledelser, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter har haft et godt samarbejde om at få håndteret coronaåret så godt som muligt. Der har været en gensidig anerkendelse af, at det har været en usædvanlig vanskelig situation både fore lærere og ledere at håndtere op- og nedlukninger, hurtige omlægninger, virtuel undervisning, hybridundervisning, undervisning på tværs af flere klasselokaler for lærernes vedkommende, og for lederne at skulle planlægge omlægningerne, testregime osv. Der har efter alt at dømme de fleste steder været gensidig respekt og erkendelse af, at samarbejde er nødvendigt for at få tingene til at fungere bedst muligt. Så selv om det har været og stadig er et ekstremt belastende arbejdsår, så tegner det godt, at man har anerkendt, at man er hinandens forudsætninger.
Det kommende skoleår er ved at blive hældt i støbedigelen, og jeg både håber og tror på, at samarbejdsånden vil svæve over planlægningen. Samarbejdet kan også støttes af den nye overenskomst, som trådte i kraft 1. april. Tillidsrepræsentanten, som ellers har været ude af overenskomsten om lærernes arbejdstid, er igen på banen. Og ledelsen skal tale med hver enkelt lærer om sammenhængen mellem opgaver og tid forud for normperiodens begyndelse, ligesom der skal følges op mindst hvert kvartal. Den tætte dialog og opfølgning på lærernes arbejde skulle gerne være med til at give lærerne en mere jævn arbejdsbelastning. En skæv fordeling af arbejdet belaster mange lærere voldsomt, uanset om det er på en aftale- eller en tidsregistreringsskole. Derfor er det vigtigt, at man på alle skoler har særligt fokus på skævbelastning i den igangværende planlægning.
Måske skal det lokale samarbejde udmøntes i en lokalaftale – den mulighed fremhæves jo i OK21. Det er endegyldigt slut med myten om, at ledelserne ikke må indgå lokale arbejdstidsaftaler.
Og så er det vigtigt, at der bliver tid til at finde sig selv på skolen igen. Er der noget fra coronaåret, som vi kan tage med os videre? Så er det selvfølgelig vigtigt at få samlet op på. Men der er næppe nogen tvivl om, at alle først og fremmest har brug for at kunne finde sig selv og hinanden i en forhåbentlig mere kontinuerlig hverdag, hvor vi får skabt og genskabt en kultur, der giver plads og rum til alle. Under alle omstændigheder er det ikke nye projekter, men den forbandede hverdag, der er så savnet lige nu. 'Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen', med salig Dan Turèlls ord.
