Yngre kvindelige ansatte betaler for nedskæringer

Debatindlæg
Annette Nordstrøm Hansen i Politiken 30. november 2016
Andelen af yngre kvindelige gymnasielærere, der vælger at gå på deltid, er steget markant. Det er et ligestillingsproblem.

PÅ TRE ÅR ER andelen af yngre kvindelige gymnasielærere, der vælger at gå på deltid, steget markant. I skoleåret 2015/16 var tallet steget fra 14 procent til 26 procent blandt 34-38-årige kvinder. Blandt mænd i samme aldersgruppe er der sket en fordobling i andelen på deltid fra 6 procent til 12 procent. Og dette er vel at mærke blandt de fastansatte.

Det viser en ny undersøgelse blandt gymnasielærere, som vi lige har lavet.

DET ER SÅ STOR en stigning, at det gør os bekymrede. I samme periode er der nemlig sket omfattende nedskæringer på gymnasieuddannelserne.

Nedskæringer, som har betydet fyringer, færre lærere på skolerne og flere opgaver til de tilbageværende lærere.

Mange yngre kvinder vælger så at gå ned i tid for at få kabalen til at gå op. De arbejder således reelt på fuld tid til en lavere løn (arkivfoto)

Det, vi hører fra vores unge lærere med børn, er, at det ganske enkelt er for svært at nå alle opgaverne inden for den afmålte tid. Det tærer hårdt på familielivet, og det er svært at få arbejds- og fritidsliv til at hænge sammen. De står så over for valget mellem enten at arbejde mange timer ekstra eller at gå ned i tid på papiret, men stadig arbejde op mod 37 timer for at nå opgaverne.
Og mange yngre kvinder vælger så at gå ned i tid for at få kabalen til at gå op. De arbejder således reelt på fuld tid til en lavere løn.

For kvinderne betyder det, at deres løn, livsindkomst og pension falder. Det er et helt klassisk ligeløns- og ligestillingsproblem, som vi heldigvis indtil nu har været forskånet for på gymnasierne.

For gymnasierne er et af de akademiske arbejdsområder, som i dag stort set har ligeløn.

JEG VIL KRAFTIGT advare mod, at problemerne med det voksende arbejdspres på gymnasierne gøres til et individuelt problem for unge, særligt kvindelige, lærere. Det er ikke et individuelt problem for den enkelte, at der i årevis er blevet skåret ned på uddannelserne. Det er først og fremmest et politisk problem, som skal løses politisk.

For det er ikke holdbart, hvis lærere i fremtiden oplever, at det ikke er muligt både at have et fuldtidsjob som gymnasielærer og samtidig have en familie.
SÅ KÆRE Merete Riisager. Som ny minister opfordrer vi dig til at holde øje med konsekvenserne af nedskæringerne på de gymnasiale uddannelser.
Det går nemlig både ud over kvaliteten og arbejdsmiljøet for lærerne. Og det kan altså også få alvorlige ligestillings- og ligelønsmæssige konsekvenser.

Emner: Arbejdsmiljø
Interessent: Arbejdsmiljørepræsentant