Jeg bliver provokeret, når rektorer begynder at søge særligt 'robuste' lærere, som skal kunne 'tåle mosten'. Og det fremstår endda som en modsætning til de "dedikerede lærere, som brænder ud og må give op overfor presset."

Gymnasielærere er dybt engagerede i deres elever, deres fag og deres skole. Igen og igen hører vi dygtige folk, som står frem og fortæller, at det var deres dedikerede lærer, som inspirerede dem. Jeg har aldrig mødt nogen, der står frem og siger, at det var deres robuste lærer, som var deres nestor eller inspirator.

En af begrundelserne for at søge robuste lærere er, at lærerne skal arbejde mere. Nej, lærerne skal arbejde det samme antal timer, som de hele tiden har gjort. En gymnasielærer er ansat til 1924 timer om året ligesom alle andre danske lønmodtagere. Når det er nødvendigt at effektivisere på skolen pga. nedskæringer, er det ikke lærerne, der skal arbejde mere, men ledelsens ansvar at prioritere arbejdsopgaverne.

Det er ikke bare et vigtigt, men også et hårdt job at være lærer. Ikke fordi det kræver forskellige undervisningsformer, og fordi eleverne skal lære af undervisningen, men fordi det er et stort ansvar og kræver stor koncentration at undervise 28 elever i mange timer.

Vejen frem er ikke at søge lærere, der kan 'klare mosten', men at sørge for, at der er et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Det, der er brug for, er et robust arbejdsmiljø, hvor lederne tager hånd om lærerne, og hvor lærerne tager hånd om hinanden.

Fra de mange skoler, der har afdækket skolens professionelle kapital, ved vi, at det ikke er det at være lærer, der har størst betydning, men hvor man er lærer. Det er entydigt, at et godt arbejdsmiljø betaler sig!

Vejen frem er således ikke at søge lærere, der kan 'klare mosten', men at sørge for, at der er et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. I nedskæringstider bliver det endnu vigtigere at passe på hinanden.

Jeg vil gerne opfordre til, at lærerne i faggruppen, teamet eller på lærerværelset drøfter, hvordan man kan passe på sig selv og hinanden, og drøfter med ledelsen, hvordan man bedst håndterer nedskæringerne. Det forudsætter selvfølgelig, at der er gensidig tillid mellem lærere og ledelse, gennemsigtighed i skolens økonomi og planlægning, samt et godt samarbejde både mellem lærere og ledere og mellem lærerne. Men det er vejen frem til et robust arbejdsmiljø og en sikkerhed for, at effektiviseringerne ikke bare lander på den enkelte lærers skuldre, som der desværre mange steder lægges op til.

Se artikel i Gymnasieskolen om, at rektorer søger robuste lærere