Fysisk arbejdsmiljø

 
 
Her tænkes primært på støj, lys og luft.

​​​​​​​​​​​​​​Ved det fysiske arbejdsmiljø er det inden for undervisning primært støj, lys, luft, og indeklimaet generelt, der tænkes på.

GL tilbyder, at skoler sammen med Professionel kapital kan afdække skolens fysiske APV. Det kan du læse mere om her.

Der findes forskellige hjemmesider, som generelt beskæftiger sig med det fysiske arbejdsmiljø.

​På arbejdstilsynet hjemmeside kan man læse om arbejd​smiljøemner, bl.a. støj og indeklima.

Branchemiljørådet for undervisning og fo​rskning (BAR) har ligeledes en meget anvendelig hjemmeside, som kan anbefales. Her findes der bl.a. noget om nyt skolebyggeri. Hvis I skal bygge nyt eller renovere bygninger, har BAR inspiration, så hensynet til trivsel og godt arbejdsmiljø bliver taget med i planlægningen. Se hjemmesiden www.godtskolebyggeri.dk​.

Her kan I finde inspiration til at få pædagogik, didaktik og samarbejdsrelationer til at spille godt sammen med den fysiske indretning. Læs også om, hvo​​rdan og i hvilke faser af byggeriet, I skal på banen for at få indflydelse. Alt sammen med cases og erfaringer fra en lang række konkrete skolebyggerier landet over.

Hjemmesiden ​er specielt rettet mod ansatte, ledere og arbejdsmiljøgrupper på gymnasierne og andre dele af undervisningssektoren.

BAR har også en decideret indeklimaportal. Indeklimaportalen er ikke specielt rettet mod gymnasierne, idet problemer med indeklima er generelle, og de gode løsninger kan ofte bruges på tværs af fag og brancher. Siden har dog en række cases og eksempler fra skoler og andre dele af undervisningssektoren. Så har I problemer med støj og dårlig akustik, dårlig luft, varme og kulde, dårlig belysning eller andre problemer med indeklimaet, er der hjælp at hente på Indeklimaportalen.​ ​​​​

Kampagne skal styrke arbejdspladsernes indsats mod smerter i ryg, nakke og skulder
​Videnscenter for Arbejdsmiljø står bag en kampagne, som er rettet mod offentlige arbejdspladser for at forebygge, at medarbejdere får smerter i muskler og led. På kampagnehjemmesiden er der gode råd og øvelser til at forebygge smerter i ryg, nakke og skulder. Se mere her.

Det er muligt at rekvirere gratis kampagnemateriale. Det gøres her.​

Emner: Arbejdsmiljø
Interessent: Arbejdsmiljørepræsentant