AR-nyt: Seminar, arbejdsmiljøuddannelse, nye SU-regler mv.

AR-nyt
 
Seminar - arbejdsmiljøuddannelse - nye SU-regler - Skab gode forandringer - OK13-håndbogen - Skoleregnskaber - Godt Arbejdsmiljø fra A-Å.

GL-seminar for Arbejdsmiljørepræsentanter
Den nye overenskomst forventes at få stor betydning for planlægningen af arbejdet på de enkelte gymnasieuddannelser. Derfor holder GL seminar for AR onsdag den 25. september 2013 kl. 10 på Hotel H.C. Andersen i Odense. På seminaret sættes fokus på den nye SU-aftale og indretning af lærerarbejdspladser.
Program og tilmelding kommer snarest, men sæt kryds i kalenderen nu.

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Arbejdsmiljørepræsentanter og ledere med ansvar for arbejdsmiljøet skal have den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. GL udbyder uddannelsen i samarbejde med Rektorforeningen og Lederforeningen på VUC, så den er målrettet gymnasieuddannelserne. Næste kursus er 6.-8. november 2013.
Læs mere og tilmeld dig her: http://mit.gl.org/framepage.aspx?func=course.info&cid=221

Nye SU-regler
I forbindelse med OK13 er der forhandlet en ny samarbejdsaftale for de statslige arbejdspladser. Ændringen af aftalen skal ses som naturlig følge af, at mere og mere bliver decentraliseret, og der er forskel på, hvad SU skal diskutere på DSB's centralværksted og på et gymnasium.  Sekretariatet har fået spørgsmålet om, hvorvidt de færre 'skal-emner' betyder, at aftalen har mindre betydning. Det er på ingen måde hensigten, at den nye aftale skal medføre færre drøftelser eller retningslinjer i SU. Det er parterne helt enige om. Den helt centrale paragraf i aftalen er § 3, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der er informationspligt og dermed også ret til at drøfte alt, der vedrører arbejdspladsens forhold, i SU.
Læs mere her: http://www.gl.org/loenogans/overenskomst/OK13-haandbog/Sider/Samarbejdsaftale_2013.aspx

Skab gode forandringer
Der sker kontinuerligt forandringer alle steder, men en vellykket forandring kræver en god kommunikation før, under og efter, involvering af og støtte til medarbejderne. Arbejdsmiljørådet har udarbejdet en pjece med anbefalinger om den gode forandringsproces. Det kan anbefales at sætte pjecen på dagsordenen i SU.
Læs mere her: http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Forandringer/Viden-om-forandringer/Den-gode-forandringsproces

OK13-håndbogen
GL udgiver en OK13-håndbog, som løbende udvikles. Du kan nu finde information om en række emner, som måske også har interesse for dit arbejdsmiljøarbejde. Særligt er det måske interessant for dig, at der er en oversigt over arbejdsmiljømæssige krav til lærerarbejdspladser.
Find håndbogen her: http://www.gl.org/loenogans/overenskomst/OK13-haandbog/Sider/Hjem.aspx

 

Skoleregnskaber
Skolernes regnskaber er nu offentliggjort, og GL's regnskabsanalyse viser, at der igen i 2012 er et overskud på i alt 573 mio. kr. Dermed er der dokumentation for, at der ikke er behov for at lærerne skal løbe hurtigere, fordi de fik et løntillæg ved OK-forhandlingerne. På 7 ud af 8 skoler er der rigeligt med midler. Brug regnskabsanalysen aktivt i samarbejdsudvalget.
Læs mere her: http://www.gl.org/uddannelse/institutioner/Skoleregnskaber/Sider/Skoleregnskaber_2012.aspx

 

Godt Arbejdsmiljø fra A-Å
En ny miniguide om arbejdsmiljø giver et hurtigt overblik over vigtige arbejdsmiljøemner. Guiden er udgivet af BAR SOSU og FOKA. Det er ikke kun dig som AR, men også ledelsen kan have glæde af guiden. Guiden kan være en genvej til konkret at styrke arbejdsmiljøet.
Find guiden her: http://www.arbejdsmiljoeweb.dk/sikkerhedsarbejdet/generelt_materiale_om_arbejdsmiljoarbejdet/miniguide/

 

 

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du i GL's system er registreret som arbejdsmiljørepræsentant.

Emner: Arbejdsmiljø
Interessent: Arbejdsmiljørepræsentant