Ytringsfriheden gælder for alle – også for offentligt ansatte. Som offentligt ansat gymnasielærer har man således som udgangspunkt ret til at fremkomme med sin personlige mening i den offentlige debat, så længe man ytrer sig på egne og ikke på skolens vegne.
Ytringer på egne vegne
Som offentligt ansat gymnasielærer kan man ytre sig på egne vegne – altså som privat person. Det er i den forbindelse vigtigt, at det klart fremgår af en udtalelse, at den er "personlig" eller udtales på "egne vegne", så det er tydeligt, at det ikke er skolens udtalelse. En ledelse kan ikke beslutte, at lærere som privatpersoner kun må udtale sig til pressen, hvis ledelsen på forhånd har godkendt udtalelsen. Ledelsen kan altså ikke udøve nogen forudgående kontrol af private ytringer, men som
Ombudsmanden har udtalt, kan det være sund fornuft og god stil ikke som det første at gå til medierne med sin utilfredshed, men søge at finde en løsning på arbejdspladsen. Men en juridisk pligt er det ikke.
Når man udtrykker sig som privatperson, er der dog nogle begrænsninger.
Man må ikke:
· bryde sin tavshedspligt, eksempelvis i forhold til enkeltpersoners private og økonomiske forhold, se evt. mere uddybet i
forvaltningslovens § 27 og
straffelovens §§ 151 og 152,
· fremkomme med ærekrænkende udtalelser
· udtrykke sig i en urimelig grov form eller
· give klart forkerte oplysninger
Som offentligt ansat har man en vidtgående frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål, som kan have væsentlig betydning for de fremtidige forhold på arbejdspladsen, fx nedskæringer.
Udtaler man sig som privatperson, har man - med respekt for ovenstående begrænsninger - en frihed til at komme med endog meget kritiske synspunkter om skolen, ledelsen og dens økonomiske dispositioner.
Loyalitetspligt
Ud over de ovenfor nævnte begrænsninger kan den ulovbestemte loyalitetspligt (man skal som medarbejder være loyal over for sin arbejdsgiver), der består i et ansættelsesforhold, ikke medføre yderligere begrænsninger i ytringsfriheden. Man skal dog være opmærksom på, at bevidst forkerte oplysninger eller helt ubegrundet kritik kan være en tjenesteforseelse.
For ansatte på private gymnasier og erhvervsgymnasier, gives arbejdsgivere et større spillerum i kravet til ansattes loyalitet, idet de ansatte ikke i denne henseende er at betragte som offentligt ansatte.
Samarbejdsproblemer som følge af en lovlig ytring
Hvis en offentlig ansats ytringer har været lovlige, kan de ikke danne grundlag for "negative ledelsesreaktioner", som fx undladelse af tildeling af løntillæg, ændret arbejdsområde, advarsler eller afskedigelse.
Der kan dog være tilfælde hvor følgevirkningerne af en lovlig ytring – typisk samarbejdsvanskeligheder – kan danne grundlag for negative ledelsesreaktioner. Efter Ombudsmandens praksis stilles der dog krav om en vis kvalifikation af sådanne samarbejdsvanskeligheder, før ledelsen kan skride til afskedigelse. Der er herunder et krav om, at samarbejdsvanskelighederne er betydelige, at årsagen til samarbejdsvanskelighederne kan tilskrives den pågældende, og at samarbejdsvanskelighederne er søgt løst ved mindre indgribende foranstaltninger.
Hvor går grænsen for ytringsfrihed?
Grænsen for offentligt ansattes ytringsfrihed baseres på en række afvejninger og beror på en helt konkret vurdering i det enkelte tilfælde og hvilke særlige omstændigheder, der gør sig gældende. Derfor vil hver enkelt sag skulle vurderes konkret.
Inden for GL's område har Ombudsmanden konkret vurderet, at et gymnasium ikke havde grundlag for at afskedige en lærer fra hans stilling som gymnasielærer med henvisning til, at den pågældende lærer havde udvist illoyalitet ved at sende en e-mail om ledelsens økonomiske dispositioner til medlemmer af Folketingets Finansudvalg. I begrundelsen for afskedigelsen anførte ledelsen på skolen bl.a., at læreren i e-mailen "miskrediterer sin arbejdsplads og arbejdsgiver ved at omtale den som en 'synkende skude' og ved at opfordre til at fyre direktør og bestyrelsesformand."
Ombudsmanden udtaler, at når det kommer til spørgsmål om
ressourcer, har offentligt ansatte i den forbindelse en vidtgående frihed til at udtale sig, hvis der er tale om spørgsmål, som kan have betydning for de fremtidige forhold på arbejdspladsen.
Videre udtaler Ombudsmanden, at han ikke mener, at lærerens tilkendegivelser eller sprogbrug – der alene fremstår som et udtryk for hans vurderinger – havde et indhold eller en grovhed af en sådan karakter, at e-mailen af den grund overskred rammerne for hans ytringsfrihed som gymnasielærer på gymnasiet. Ombudsmanden bemærker, at offentligt ansattes adgang til at deltage i debatten om forhold vedrørende deres arbejdsplads eller arbejdsområde efter hans opfattelse også indebærer, at de – på lige fod med andre borgere – må udtrykke sig i fx skarpe eller polemiske vendinger, når blot deres ytringer ikke derved bliver åbenbart urigtige eller urimeligt grove.
Ombudsmanden finder heller ikke, at der er påvist noget forhold, der kunne udgøre samarbejdsvanskeligheder af en sådan karakter, at det kunne danne grundlag for ledelsesreaktioner.
Hvad bør man være opmærksom på?
GL opfordrer til, at der på den enkelte skole er en åben kultur, hvor lærere uden frygt for repressalier kan debattere forhold ved arbejdet. En åben diskussion og debat bør begynde på skolen, idet en eventuel kritik herved kan anvendes lokalt og konstruktivt med mulighed for at finde en løsning på skolen.
Ledelsen bør signalere, at det er vigtigt, at medarbejderne ytrer sig og dermed bidrager med viden og synspunkter. Det anbefales, at der i SU udarbejdes retningslinjer for, hvordan synspunkter om lokale forhold behandles seriøst på skolen.
GL's generelle anbefaling er, at man ytrer sig i fællesskab. Dels bliver et udsagn stærkere, hvis det fremføres af ti lærere eller helst af hele lærerkollegiet; dels er der ikke risiko for, at enkeltmedlemmer kommer i klemme. Kollektivet giver både styrke og beskyttelse.
Såfremt arbejdsgiver uberettiget afskediger en medarbejder på baggrund af en kritisk udtalelse, er det langt fra sikkert, at medarbejderen bliver genansat. Hovedreglen er, at en uberettiget afskedigelse giver medarbejderen en godtgørelse og ikke en genansættelse.
GL's hovedbestyrelse vil arbejde for, at retsvirkningerne af en ubegrundet afskedigelse bliver en genansættelse. Endvidere vil hovedbestyrelsen arbejde for, at lærere på erhvervsgymnasier og private gymnasier sikres de samme vide rammer for at ytre sig om arbejdspladsen.
Læs også:
Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed
God adfærd i det offentlige, afsnit 3 handler om ytringsfrihed og afsnit 4 om tavshedspligt
Justitsministeriet, betænkning 1553 fra april 2015
Ombudsmandens udtalelse af 31. august 2016 om afskedigelse af gymnasielærer
ombudsmanden.dk
Ombudsmandens kronik af 16. maj 2016
Interview med ombudsmanden i Gymnasieskolen, november 2016
Øvrige artikler om ytringsfrihed på Gymnasieskolen
