​​​​Whistleblowing er sat på dagsordenen på gymnasierne.

Det er der to forskellige grunde til. Dels er der på baggrund af regler fra EU fastsat lovgivning med krav om etablering af whistleblowerordninger bredt på det danske arbejdsmarked, når arbejdspladsen er af en vis størrelse. Dels har Børne- og Undervisningsministeriet opfordret landets uddannelsesinstitutioner til at oprette whistleblowerordninger rettet mod oplevelser om seksuel chikane/krænkelser.

• der skal arbejdes med opfordringen på den enkelte institution, herunder hvorvidt det er nødvendigt at etablere en "whistleblowerordning" for eleverne rettet mod seksuelle krænkelser mm., eller om der i forvejen er etableret en praksis, som er tilfredsstillende eller evt. skal justeres
• Kan elever indberette anonymt til en ordning? Dette er uhensigtsmæssigt allerede fordi det giver begrænsninger i, hvad skolen konkret kan gå videre med, men det kan ikke desto mindre være belastende for den, der får kastet en mistanke på sig

Hvor langt tilbage i tiden kan det forhold, der

• indberettes, ligge?
• Hvordan sikres lødigheden i behandlingen af indberetninger, herunder hvad der gås videre med?

P.t. overvejer ministeriet, om det vil tage skridt til en vejledning e.l.

Sekretariatet er tillige i dialog med sektorens lederforeninger, hvor GL søger at gøre sine synspunkter vedrørende begge ordninger gældende.

GL´s tillidsrepræsentanter er opfordret til at sikre, at arbejdet med begge ordninger forankres i SU Det er væsentligt at være opmærksom på, at selv om initiativerne tidsmæssigt falder sammen, så er der tale om to forskellige spor.

Kort præsentation af de to spor:​

Whistleblowerordning som følge af lovgivning

Disse ordninger er primært rettet mod medarbejdere, som skal kunne indberette viden om ulovlige eller på anden vis uacceptable forhold på arbejdspladsen. Lovgivningen stiller en række krav til udformningen af en whistleblowerordning samt sikrer en ret til hemmeligholdelse af whistleblowerens identitet og en beskyttelse mod afskedigelse mm. af en whistleblower, som vælger at stå frem.

For offentlige arbejdspladser med 50 eller flere ansatte samt private arbejdspladser med flere end 249 ansatte træder whistleblowerloven i kraft den 17. december 2021.

For private arbejdspladser med mellem 50 og 249 ansatte indtræder pligten til at etablere en whistleblowerordning den 17. december 2023.

Ved sondringen mellem private og offentlige arbejdspladser på GL´s område tages udgangspunkt i, om den enkelte institution er omfattet af Forvaltningsloven mm. Dvs. alle STX, HF og VUC er offentlige, medmindre der er tale om et privat gymnasium. Fusionerede institutioner med STX, HF eller VUC er også offentlige, hvorimod erhvervsgymnasier uden STX, HF eller VUC indtil videre er at betragte som private institutioner. Tilsvarende gælder de private gymnasier.

Justitsministeriet er i færd med at udarbejde vejledninger om whistleblowerordninger på hhv. offentlige og private arbejdspladser samt en vejledning henvendt til whistleblowere. Vejledningerne har været i høring men er endnu ikke udsendt (primo december 2021).

Whistleblowerordning vedr. seksuel chikane og lignende krænkelser

Dette initiativ er rettet mod elever og kursister, der skal have et sted, hvor de kan henvende sig (evt. anonymt) for at få råd og vejledning, hvis de enten selv oplever seksuel chikane eller andre krænkelser eller oplever, at andre udsættes for det. Det er underforstået, at krænkelserne kan hidrøre fra såvel andre elever/kursister som lærere. Initiativet lægger sig op ad skolernes pligt til at sikre et godt og trygt undervisningsmiljø.

Initiativet udgør ét af 14 initiativer, som Regeringen har udmeldt til forebyggelse af seksuel chikane på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i forlængelse af den offentlige debat og opmærksomhed om MeToo.

Børne- og Undervisningsministeriet bruger ordet "whistleblowerordning" i omtalen af initiativet men anviser ikke en bestemt form på den ordning, som ministeriet opfordrer til at etablere/sikre.

GL'​s arbejde med emnet

Sekretariatet er i dialog med Børne- og Undervisningsministeriet om særligt opfordringen til at etablere ordninger for eleverne. Vi har helt overordnet givet udtryk for en bekymring for, at der med dette initiativ etableres nye fora for klagesager o.l., som i forvejen belaster mange lærere, særligt hvis de viser sig at være grundløse. Vi bakker selvfølgelig op om formålet med opfordringen, men har peget på, at der kan være behov for en supplerende vejledning e.l., som adresserer bl.a.

Opfordring til at det lokale SU og lærernes tillidsrepræsentant inddrages ved drøftelsen af, hvordan.