Pædagogikumundersøgelse 2011: kun 49% kommer direkte i pædagogikum

Undersøgelse; Notat
 
Pædagogikumuddannelsen har nu haft to gennemløb efter 2009-ordningen, og GL har derfor undersøgt, hvordan de nye lærere oplever forløbet. GL's pædagogikumundersøgelse viser bl.a. at kun 49 % af de nyansatte lærere kommer i pædagogikum indenfor det første år

GL's anbefalinger om pædagogikum 

Pædagogikumuddannelsen er mange nye læreres første møde med et job i de gymnasiale uddannelser, og det er væsentligt for hele den gymnasiale sektor at dette møde forekommer meningsfuldt for de nye lærere. Pædagogikumuddannelsen skal være med til at ruste de nye lærere til de mange opgaver og udfordringer der er i jobbet som underviser og på den måde bidrage til at sikre og udbygge kvaliteten i de gymnasiale uddannelser og i jobbet som gymnasielærer.

Pædagogikumuddannelsen har nu haft to gennemløb efter 2009-ordningen, og GL har derfor undersøgt, hvordan de nye lærere oplever forløbet.

GL's pædagogikumundersøgelse viser bl.a. at kun 49 % af de nyansatte lærere kommer i pædagogikum indenfor det første år. Når de nyansatte kommer i pædagogikum er de generelt godt tilfredse med uddannelsen. 69 % er tilfredse med skolernes håndtering af pædagogikum og 64 % giver samarbejdet med kursusleder og vejleder en positiv vurdering. Men der er stadig plads til forbedring i forhold til indholdet af uddannelsen og arbejdspresset for de nyansatte. 55 % angiver at de har en gennemsnitlig arbejdsuge på over 45 timer og mange efterlyser bedre sammenhæng mellem teoretisk og praktisk pædagogikum.

Læs undersøgelsen her

 

GL's anbefalinger om pædagogikum 

 

Læs mere:

Om pædagogikum

Hvornår skal læreren tage pædagogikum? 

Emner: Pædagogikum
Interessent: