GL's anbefalinger om pædagogikum (2011)

Anbefalinger; Notat
 

​​​​​​​​​​GL's anbefalinger om pædagogikum på baggrund af undersøgelse​ af Pædagogikumkandidaternes vurdering efter 2009-ordningen.

Ansættelsesforhold
Uddannelsesplan
Samarbejdet med kursuslederne
Arbejdspres
Samarbejdet med vejlederne
Teoretisk pædagogikum
Sammenhæng mellem teori og praksis
Om GL’s anbefalinger
Hvad gør GL?​

Ansættelsesforhold
Kun ca. halvdelen af de nyansatte lærere kommer i pædagogikum i ansættelsens første år, hvil­ket tyder på at reglerne om udskydelse ikke kun bruges i særlige tilfælde. En sådan brug af reglerne er imod intentionen i bekendtgørelsen.
 
Nye lærere skal normalt i pædagogikum det første år de er ansat for at få den støtte og de redskaber der er brug for i jobbet som underviser. Derfor er det ikke tilfredsstillende at så mange pædago­gikumforløb udskydes. Skolerne skal selvfølgelig overholde reglerne og sørge for at nyansatte kommer i pædagogikum.
 
I særlige tilfælde kan pædagogikum udskydes et år. Der er i disse år ekstra mange der ansættes i pædagogikum, og der kan især på mindre skoler være problemer med at have vejledere nok til at få alle nyansatte i pædagogikum det første år. For nyansatte der undtagelsesvis må vente et år på at komme i pædagogikum, skal der være mentorordning så den nye lærer følges året igennem af en erfaren kollega, og der bør tilbydes deltagelse i IFPR’s kurser for nyansatte der ikke er i pædagogikum (Elementær pædagogik for årsvikarer).
 
Taxameteret bør ændres så pengene følger den enkelte pædagogikumkandidat. Den nuværende ordning, hvor nogle af pengene ligger i de almindelige taxametre, belaster skoler f.eks. i udkantsområder som uddanner mange pædagogikumkandidater der efter endt pædagogikum søger mere centralt beliggende skoler.

Uddannelsesplan
Det er et bekendtgørelseskrav at uddannelsesplanen påbegyndes umiddelbart efter ansættel­sen. Det er derfor stærkt kritisabelt at det for 21 % af pædagogikumkandidaterne gælder at skolen ikke udarbejder en uddannelsesplan fra årets start. Uddannelsesplanen skal bl.a. bi­drage til at skabe struktur og overblik over pædagogikumforløbet, og et sådant overblik er na­turligvis ønskeligt fra årets start. 12 % af pædagogikumkandidaterne svarer at skolen ikke ud­arbejder en uddannelsesplan. Det er meget uheldigt, og må forventes at give kandidaterne et dårligere pædagogikumforløb.
 
Skolerne må sørge for at der udarbejdes en uddannelsesplan for alle pædagogikumkandidater, og at uddannelsesplanen påbegyndes ved årets start.
Skolerne bør have fokus på at uddannelsesplanen løbende justeres i et samarbejde mellem kursuslederen og pædagogikumkandidaten i et sådant omfang at den giver den fornødne struktur på pædagogikumåret og dermed mindsker den fornemmelse af uoverskuelighed og krydspres som mange af undersøgelsens kandidater giver udtryk for.

Samarbejdet med kursuslederne
Hovedparten af kandidaterne er tilfredse med samarbejdet med kursuslederen og vurderer at ambitionsniveauet matcher deres eget. 13 % af kandidaterne vurderer at kursusleders ambiti­onsniveau er lavere end kandidatens, og det kan der være mange grunde til; f.eks. en hen­sigtsmæssig forventningsafstemning i forhold til kandidater med ambi­tioner så høje at de er umulige for kandidaten at indfri på de givne vilkår. Manglende uddan­nelsesplaner, uddannelsesplaner der ikke giver det fornødne overblik og kandidaternes efter­spørgsel af sammenhæng mellem teori og praksis peger dog på at kursusleders ambitionsniveau i enkelte tilfælde kan være for lavt.
 
Nye kursusledere bør deltage i de kurser der udbydes til kursusledere af IFPR, og i forbindelse med større ændringer i pædagogikumordningerne som det er tilfældet med 2009-ordningen, bør også erfarne kursusledere deltage i kurserne.

Arbejdspres
55 % af pædagogikumkandidaterne vurderer at de har en arbejdsuge på over 45 timer, og 18 % angiver at have en arbejdsuge på over 50 timer. 93 % af kandidaterne har oplevet pressede perioder i pædagogikumåret.
 
Der skal fra starten være en uddannelsesplan, og skolerne skal medregne teamsamarbejde, timer i studieværksted, lektiecafé, vejledning af elever i forbindelse med større skriftlige opgaver, deltagelse i studieture, del­tagelse i introduktionsundervisning, del­tagelse i tolærerordninger og lignende fra starten af skoleåret i kandidatens egenundervisning. Kandidatens deltagelse i studie­ture, vejledning i forbindelse med større skriftlige opgaver og lignende aktiviteter skal begræn­ses.
Skolerne bør undgå at der forekommer overarbejde, og timer bør vikardækkes når kandidaten er på kurser eller workshopper hvis det kan ske uden at mængden af egenundervisning bliver mindre end bekendtgørelseskravet.

Samarbejdet med vejlederne
Kandidaterne er meget glade for deres vejledere, og f.eks. får samarbejdet indenfor faget den bedste eller næstbedste vurdering på en femtrinsskala af 79 % af kandidaterne. På enkelte områder kan der dog være brug for ekstra fokus; f.eks. bedømmer 20 % af kandidaterne samarbejdet med vejlederne omkring planlæg­ning af under­visningen til ”dårligst” eller trinnet lige over. Planlægning af undervisningen er en nøgledisciplin, og en fornuftig planlægning er afgørende for at man som nystartet lærer kan overkomme undervisningen.
Inden for brug af f.eks. IT og eksperimentelt arbejde i undervisningen er det 32 % af kandida­terne der giver den dårligste eller næst dårligste bedømmelse til samarbejdet med vejlederne. I 2009-ordningen beskæftiger en enkelt workshop sig med IT, og derudover er arbejdet med IT i undervisningen lagt ud på skolerne. Det er derfor væsentligt at skolerne påtager sig opgaven i forhold til vejledning i brug af IT, eksperi­mentelt arbejde og andre redskaber i undervisningen.
 
På skolerne bør der være større fokus på at vejledning både handler om faglighed og om un­dervisning i bred for­stand og derfor også rummer f.eks. pædagogik, planlægning og brug af IT og eksperimentelt arbejde i undervisningen.
Nye vejledere bør deltage i de vejlederkurser der udbydes af IFPR, og i forbindelse med større ændringer i pædagogikumordningerne som det er tilfældet med 2009-ordningen, bør også erfarne vejledere deltage i kurserne. Der udbydes nu todages kurser hvor kurserne for stx og hf før kun har varet ½ - 1 dag. Vejlederfunktionen på hhx og htx er så forandret at alle vejle­dere bør tage på kursus.
Nogle kandidater foreslår en større omhu fra skolernes side når vejledere udvælges, så man f.eks. sikrer sig at vejlederen er interesseret i at være vejleder med alt hvad dertil hører. Under­søgelsen peger på at der kan være mening i at det på skolerne diskuteres hvad vejlederrollen kræver, og hvad der forventes af vejlederne.

Teoretisk pædagogikum
Undervisningen på kurserne ”Almen pædagogik 1-2” får samlet den bedste eller næstbedste bedømmelse af 52 % af kandidaterne. Blandt de der er mindre tilfredse, er et kritikpunkt at det ikke er tydeligt hvad de skal bruge dele af pensum på teoretisk pædagogikum til, og ønsket er at ind­holdet på kurserne knyttes tættere til undervisnin­gen og dagligdagen på skolerne.  Workshop 1 – 6 er tænkt som praksisnære, men opleves ikke altid sådan af kandidaterne, og mange udtrykker frustration over at opgaver lavet til workshopper ikke anvendes i undervisnin­gen.
Undervisningens kvalitet, relevans og udbyttet af undervisningen på kurset Fagenes samspil” får den dårligste eller næst dårligste vurdering af hhv. 41 %, 48 % og 52 % af kandidaterne. Det er ikke et tilfredsstillende resultat.
 
Der bør generelt på kurser og workshopper i teoretisk pædagogikum gives eksempler på hvordan didaktisk og pædagogisk teori kan anvendes til at højne undervisningens kvalitet således at indholdet på teoretisk pædagogikum knyttes til undervisningen og jobbet som underviser.
IFPR bør tilstræbe at undervisningen på workshopper tager udgangspunkt i kandidaternes erfaringer fra skolerne således at man udnytter work­shoppernes potentiale for at give sammenhæng mellem teori og praksis. IFPR bør anvende kandidaternes opgaver til workshopper i undervisningen, f.eks. i forbindelse med gruppearbejder.
IFPR bør genoverveje indhold og gennemførsel af kurset ”Fagenes samspil”. Det må f.eks. sikres at kurset inddrager faglige samspil fra alle skoleformer.

Sammenhæng mellem teori og praksis
Flere peger på at det vil højne kvaliteten af pædagogikumuddannelsen hvis der arbejdes mere med at knytte teori og praksis sammen, og her handler det også om skolernes evne til at lade kandidaternes viden fra teoretisk pædagogikum indgå i den praktiske virkelighed på sko­lerne. En del af problemet er altså at kursusleder, vejledere og tilsynsførende ikke bruger den teori kandidaterne lærer på kurserne i vejledningen på det praktiske pædagogikum.
 
Det er kandidatens opgave at give information fra IFPR om kursernes indhold og emner for workshopper videre til kursusleder og vejledere, og dermed bliver det i høj grad kandidatens ansvar at skabe den helt konkrete sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske del af pædagogikum. GL anbefaler at information tilgår alle relevante parter; dvs. kursusleder, vejledere og tilsynsførende for at vejledningen bedre kan tilrettelægges i tråd med de temaer der undervises i på teoretisk pædagogikum.
Vejledere, kursusledere og tilsynsførende bør i vejledningen af kandidaten have et fælles fokus på at inddrage aktuelle temaer fra kurser og workshopper for at højne vejledningens kvalitet og skabe sammenhæng mellem teori og praksis.
Et velkomstbrev til nye ansatte, med en kort beskrivelse af pædagogikumforløbet og op­bygningen af uddannelsen, vil være en måde at afstemme forventningerne på og dermed imø­degå en del af frustrationerne.

Om GL’s anbefalinger
Pædagogikumuddannelsen er mange nye læreres første møde med et job i de gymnasiale ud­dannelser, og det er essentielt for hele den gymnasiale sektor at dette møde er me­ningsfuldt for de nye lærere. Pædagogikumuddannelsen skal være med til at ruste de nye læ­rere til de mange opgaver og udfordringer der er i jobbet som underviser og på den måde bi­drage til at sikre og udbygge kvaliteten i de gymnasiale uddannelser og i jobbet som gymna­sielærer. 1. august 2009 trådte en ny, fælles pædagogikumordning for stx, hf, hhx og htx i kraft. GL har i sommeren 2011 - efter ordningens andet gennemløb - samlet svar fra 225 nyan­satte medlemmer for at undersøge hvordan de nye lærere oplever forløbet.
 
Mange har et godt forløb, både på skolerne og på teoretisk pædagogikum. Således giver 69 % af kandidaterne skolens håndtering af pædagogikum bedste eller næstebedste bedømmelse på en femtrinsskala, 85 % af kandidaterne giver undervisningens kvalitet på de fagdidaktiske kurser bedste eller næstebedste bedømmelse, og samarbejdet med kursusleder og vejleder får bedste eller næstbedste vurdering af 64 % af kandidaterne. Der er dog også kandidater der har mindre hensigtsmæssige forløb, og elementer der vurderes mindre positivt. Målet er at alle har et udviklende og udfordrende forløb, og der kan stadig arbejdes for yderligere at højne kvaliteten af pædagogikumuddannelsen.
 
Hvad gør GL?
GL arbejder for at udvikle kvalitet og vilkår i pædagogikumuddannelsen. GL vil drøfte anbefalingerne med de relevante parter. GL sætter således emnet på dagsordenen i dialog med undervisningsministeren og gymnasieforligskredsen. Pædagogikum diskuteres med alle lederforeningerne i Dialogforum og drøftes løbende med IFPR hvor GL er repræsenteret i Det Rådgivende Udvalg for Teoretisk Pædagogikum og med Pædagogikumforeningen. GL orienterer TR og alle medlemmer om undersøgelsen og anbefalingerne. GL opfordrer TR til at sætte gang i en lokal diskussion om hvordan skolen bedst støtter pædagogikumkandidaterne

Emner: Pædagogikum
Interessent: