Resultatlønskontrakter

 
 
Lederens resultatlønskontrakt fastlægges af bestyrelsen. Det er vigtigt, at medarbejderrepræsentanterne påvirker kontraktudformningen ift. indsatsområder og resultatmål, der kan fremme de prioriteringer, lærerne har med hensyn til skolens udvikling.

​​​​​​​Bemyndigelse til indgåelse af resultatlønskontrakter

Ministeriet for Børn og Undervisning (Kvalite​ts- og tilsynsstyrelsen) udsendte 27. juni 2013 en bemyndigelse til bestyrelserne om resu​ltatlønskontrakter for ledere.

Det er to væsentlige områder, hvorved bemyndigelsen adskiller sig fra den tidligere udsendte: For det første er fordelingen mellem basisrammen og ekstrarammen forskudt mod ekstrarammen. For det andet er der tilføjet et nyt obligatorisk indsatsområde under ekstrarammen. Indsatsområdet er et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større andel af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. Desuden er indsats mod frafald fortsat et obligatorisk indsatsområde. GL indsendte i høringsfasen følgende bemærkninger til udkastet om bemyndigelse til resultatløn:

"GL er stærkt forundret over, at Ministeriet for Børn og Undervisning forskyder forholdet mellem basisrammen og ekstrarammen, særligt henset til at en opmandskendelse i 2010 fastslog, at Ministeriet ikke kan fastlægge bindende indsatsområder for resultatlønskontrakterne. Med en stor ekstraramme finder GL, at Ministeriet bevidst forsøger at omgå kendelsen.
 
Det bemærkes i den forbindelse, at begrundelsen for den forøgede ekstraramme konkret udtrykker en mistillid til bestyrelserne på de selvejende institutioner.

Mere konkret er det GL's forventning, at Ministeriets formål med resultatkontrakterne er at fremme uddannelsespolitiske mål, herunder først og fremmest at give eleverne de bedste betingelser for læring."

På trods af høringssvaret fra GL og et tilsvarende fra AC blev udkastet til bemyndigelsen ikke ændret.

Resultatloenskontrakt.jpg ​​​

Resultatløn for lederen – en bestyrelsesopgave

Når skolens bestyrelse skal drøfte resultatlønskontrakten for den øverste leder, er der flere forhold, som bestyrelsen og herunder også medarbejderrepræsentanterne skal være opmærksom på:

Formål med resultatlønskontrakten

Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal iflg. ministeriet tjene følgende overordnede formål:

  • Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen
  • Den skal understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige langsigtede og kortsigtede målsætninger
  • Den skal skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater.

Processen til resultatlønskontrakten

Bestyrelsen bør ifølge ministeriets udmelding drøfte aftalens økonomiske ramme, indsatsområder og indikatorer, ligesom det er bestyrelsen, der drøfter det forgangne års målopfyldelse og træffer beslutning om størrelsen af den endelige udbetaling på baggrund af målopfyldelsen.

Processen giver medarbejderrepræsentanterne mulighed for at påvirke, hvilke mål der skal indgå i skolelederens resultatlønskontrakt, hvordan det skal måles, og hvilken økonomisk ramme der fastlægges.

Det er vigtigt, at lærerbestyrelsesmedlemmer aktivt deltager i bestyrelsens arbejde med resultatlønskontrakten og i den forbindelse overvejer, hvilke konsekvenser forskellige typer indsatsområder og succesmål kan have på institutionens generelle fokus og på medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelserne opfordres til sammen med de øvrige ansatte at overveje, hvilke krav der set fra medarbejderside bør stilles til indholdet i lederens resultatlønskontrakt. Det kan fx være krav, der omhandler personaleledelse, psykisk arbejdsmiljø, efteruddannelse, kompetenceudvikling osv.    

Medarbejderinddragelse og offentlighed om resultatlønskontrakten

Ministeriet for Børn og Undervisning ønsker mest mulig inddragelse af medarbejdere og offentlighed om arbejdet med resulatlønskontrakter. Derfor skal følgende offentliggøres på institutionens hjemmeside:

  • Kontraktens indsatsområder, herunder mål
  • Bestyrelsens vurdering af målopfyldelsen
  • Den endelige udmøntning af resultatlønskontrakten

Hvis bestyrelsen beslutter at have en resultatlønskontrakt for lederen, er det for at angive mål - en retning - for skolen. Opfyldelsen er en evaluering af, hvorvidt man har nået målene. Det er derfor vigtigt, at der på skolen er en bred drøftelse af målene og målopfyldelsen - og samtidig skal man huske, at skolelederen ikke er den eneste, der arbejder for at opnå målene.

Resultatløn for inspektorer, pædagogiske ledere og øvrige mellemledere

Institutionsafdelingen i ministeriet forventer, at bestyrelsen uddelegerer kontraktindgåelsen for de øvrige ledere til den øverste leder. Bestyrelsen vil derfor ikke nødvendigvis blive inddraget i resultatlønskontrakterne for mellemlederne. ​​
Tillæg til inspektorer ved de almene gymnasieskoler, herunder resultatløn, skal altid forhandles mellem skolen og GL. Pædagogiske ledere, der er ansat efter bilaget om pædagogiske ledere i GL-overenskomsten, forhandler selv deres resultatlønskontrakt, idet de dog er velkomne til at indhente bistand fra GL.

Yderligere information

Tillidsrepræsentanter, bestyrelsesmedlemmer og mellemledere er altid velkomne til at kontakte GL's sekretariat, hvis der er spørgsmål i forbindelse med indgåelse af resultatlønskontrakter eller i øvrigt i forhold til bestyrelsesarbejdet.

Se også

Formandens indlæg i Information 13. juli 2013 her

 

Emner: Løn
Interessent: Medarbejderrepræsentant; Tillidsrepræsentant; Leder