Taxameter

 
 

​​​​​​​Udfordringer

Finansieringen af de gymnasiale uddannelser bør sikre, at alle institutioner kan give de unge en gymnasial uddannelse af høj kvalitet og med en national standard. Finansieringssystemet skal understøtte de uddannelsespolitiske målsætninger om lige uddannelsesmuligheder til alle. Problemet er, at det understøtter det nuværende finansieringssystem ikke: Undervisningstaxameteret giver ikke en retfærdig og omkostningsdækkende finansiering; flere tælledage giver skolerne en ustabil økonomi, og ressourcer givet til undervisning bliver ikke nødvendigvis anvendt til undervisning etc. Ligeledes er det en udfordring, at der er faldende ungdomsårgange, og selvejets grundvilkår med konkurrence om eleverne giver et problem med styring af elevfordeling og tilpasning af kapacitet. Endvidere har de senere års store besparelser presset sektoren i bund. Den ​kommende taxameterreform bør tage højde for ovenstående ved at være så omkostningsdækkende som mulig.

GL mener

Der er behov for at tilføre ekstra ressourcer ved omlægning af taxametersystemet. Udbyderne af gymnasial uddannelse er i dag så økonomisk pressede, at en omfordeling kan få store konsekvenser for sektoren. 

GL arbejder for, at tilskuddet til de gymnasiale uddannelser understøtter følgende to overordnede formål:

  • Det skal understøtte kvaliteten og dække de faktiske omkostninger ved uddannelsen
  • Det skal understøtte, at de unge får lige uddannelsesmuligheder

GL ønsker derfor følgende konkrete udmøntning af tilskuddet:

  1. Der skal indføres et klassegrundtilskud op til 1/2 af det nuværende undervisningstaxameter. Finansieringen bliver hermed mere omkostningsdækkende. Tilskuddet fastsættes ud fra et teknisk beregnet klasseantal.
  2. Resten af undervisningstaxameteret udmøntes på baggrund af en årlig tælledag. Det giver institutionerne en mere stabil økonomi med mulighed for at tilpasse omkostningerne til elevtallet.
  3. Eleverne i provinsen skal have et bredt udbud af gymnasiale studieretninger og fag. Udkantstilskuddet for de gymnasiale uddannelser skal styrkes for alle de gymnasiale uddannelser. Tilskuddet skal også gives til små udkantsafdelinger fx på VUC. Det skal dog ikke ske ved en omfordeling.
  4. Der skal være et fælles socialt taxameter for alle de gymnasiale uddannelser, så de mest udsatte elever kan få en ekstra indsats. Det bør undersøgelse, om der er bedre kriterier end karaktergennemsnit til at sikre, at tilskuddet også når de mest udsatte unge.   
  5. Fokus på, at penge givet til undervisning anvendes på undervisning. Det skal ministeriets tilsyn med skolerne sikre.
  6. Grundtilskud mv. ​skal følge pris- og lønreguleringen.​

Baggrund​

Det nuværende bevillingssystem har en række konsekvenser, negative og positive elementer.

Negative elementer

  • Taxameteret gives pr. elev, mens omkostningerne i høj grad afhænger af antal klasser. En elev, der falder fra, giver skolen et gennemsnitligt indtægtstab, men marginale omkostningsbesparelser, da omkostningen primært ligger på klassen/holdet. Med det nuværende elevtaxameter vil en forskel i frafald på en skole med 7 pct. og en anden skole på 13 pct. betyde 100.000 kr. mindre pr. klasse på skolen med størst frafald. Over 50 pct. af omkostningerne til undervisningen hænger sammen med antal klasser - ikke antal elever.
  • Undervisningstaxameteret gives som en del af det samlede tilskud. Det kan derfor anvendes til bygninger og administration i stedet for undervisning. Prioriteringerne påvirker uddannelseskvaliteten på den enkelte institution.
  • Systemet er ikke sikret mod underfinansiering af uddannelser, som vi har set med det for lave hhx-taxameter, og som vi nu ser på en række institutioner på grund af nedskæringer.
  • Indbyggede incitamenter, der giver uhensigtsmæssig adfærd. Dette ses blandt andet ved, at der fx sker sortering af elever, og der nogle steder anvendes uhensigtsmæssigt mange ressourcer til markedsføring.
  • Budgetusikkerhed på baggrund af udsving i optag af elever og kursister samt frafald.
  • De forskellige særtilskud er ubegrundet meget forskellige på tværs af institutionsformer og uddannelser. 

Positive elementer

  • Systemet er gennemskueligt.
  • Pengene følger eleverne, så omkostningerne tilpasses aktivitetsniveauet.
  • Udkantstilskuddet er med til at understøtte det landsdækkende udbud.
  • Den tekniske fordeling på administration, bygninger og undervisning muliggør fokus på udgifterne/indtægter til den enkelte uddannelses undervisning.
  • Bygnings- og fællesomkostningstaxameteret gives på baggrund af grundlagsårselever, hvilket giver en vis budgetsikkerhed.
  • Det sociale taxameter gør op med, at alle elever koster det samme.

 Download GL's politik for finansiering af de gymnasiale uddannelser: GLs taxameterpolitik.pdf


 

Emner:  
Interessent: